FinansWatch

Danskerne skal terrorforsikres: Regeringen på vej med forsikring mod atomangreb

I tilfælde af et terrorangreb med masseødelæggelsesvåben skal alle danskere være dækket lige. Derfor vil regeringen have indført en terrorforsikringsordning, der skal fungere som stormflodsordningen. Forslaget får ros fra brancheorganisation.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skulle det ske, at Danmark bliver udsat for et terrorangreb med atomvåben eller kemiske våben, skal alle danskere være dækket lige for de økonomiske tab, som de kan lide.

Derfor har regeringen fremsat et forslag om at oprette en statslig terrorforsikringsordning.

Det fremgår af et lovforslag, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har fremsat for Folketinget, og som førstebehandles i morgen tirsdag.

"Lovforslaget har til formål at etablere en ny ordning for erstatning for skader, som opstår som følge af et terrorangreb på dansk territorium ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror)," lyder det i fremsættelsen.

Danskere risikerer ikke at være forsikrede

Grunden til, at staten skal ind og forsikre på området, er, at risikoen forbundet med terrorangreb, hvor NBCR-våben anvendes, grundlæggende er en ikke-forsikringsbar risiko, lyder det.

"Dette afspejler sig i begrænsede muligheder for at købe genforsikring for NBCR-risici på det internationale genforsikringsmarked," står der i fremsættelsen.

Der er nogen, der har dækningen, og nogen, der ikke har den. Det er uhensigtsmæssigt i det omfang, man gerne vil have en dækning, der dækker alle ens.

Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension

Som det er i dag, stiller staten en garanti til rådighed, i tilfælde af at skadesomkostningerne overstiger forsikringens dækning.

Det er i dag ikke obligatorisk for forsikringsselskaber at udbyde NBCR-dækning i eksempelvis ejendoms- eller motorforsikringerne, og det er således forskelligt, hvorvidt man er dækket i tilfælde af et terrorangreb med masseødelæggelsesvåben.

Rasmus Jarlov oplyser desuden, at forsikringssektoren har gjort opmærksom på, at selskaberne overvejer, om de fortsat skal tilbyde sådanne dækninger.

"Danske forsikringstagere risikerer dermed ikke i fremtiden at være forsikrede mod økonomiske tab ved NBCR-terrorangreb via deres private forsikringer," lyder det i fremsættelsen.

Kopiere stormflodsordningen

Derfor vil erhvervsministeren i stedet oprette en terrorforsikringsordning i stil med den, man kender fra stormflodsordningen.

Her sidder et stormråd udpeget af ministeren og afgør, om og hvor der er tale om stormflod, der er dækket af ordningen. Forsikringsselskaberne dækker nemlig ikke skader i forbindelse med stormflod. Ordningen bliver finansieret via gebyrer på en række forsikringer.

Med den nye terrorforsikringsordning, der er foreslået, vil staten lægge maksimalt 13,4 mia. kr. i 2010-niveau ud, hvilket svarer til den maksimale statslige dækning i den eksisterende ordning.

Hvis omkostningerrne ved et terrorangreb med NBCR-våben skulle overstige dette beløb, vil de erstatningsberettigede have krav på en forholdsmæssig udbetaling ud af den maksimale udbetalingssum.

Derefter vil der blive pålagt en afgift på 5 pct. af forsikringspræmien på de policer, der dækker brand af andre årsager end et terrorangreb med NBCR-våben.

Ifølge regeringens lovforslag skal der oprettes et terrorforsikringsråd, hvor Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finanstilsynet og forsikringsbranchen hver udpeger et medlem og en suppleant for en fireårig periode.

Rådet skal så tage stilling til, hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling og kan så vælge at udbetale erstatninger for skader forårsaget på bygninger, jord, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe samt driftstab på bygninger og løsøre.

F&P: Fornuftigt med modernisering

Hos forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, er man positivt indstillet over for oprettelsen af en terrorforsikringsordning.

"Vi har som sekretariat for selskabernes del af den nuværende ordning bidraget til forslaget, og vi synes, at det er rigtigt fornuftigt, at man moderniserer ordningen og har taget konsekvensen af, at det gamle system har vist sig ikke at være godt nok. Så vi støtter forslaget," siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension, til FinansWatch.

Hvorfor er det en god idé?

"Der er ikke nogen pligt til, at selskaberne skal give NCBR-dækning i deres policer. Det indebærer, at der kan blive forskellig dækning af forbrugerne. Det er uhensigtsmæssigt, når man gerne vil have en dækning, der dækker alle ens. Samtidig har man gjort hele systemet mere operativt," siger han.

Rasmus Jarlov foreslår, at lovforslaget træder i kraft 1. juli 2019.

Torben Weiss-Garne

Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension. PR-foto

Økonomiske tab ved cyberangreb overgår nu naturkatastrofer

Internationalt forsikringsselskab forventer vækst på cyberområdet

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere