FinansWatch

Jyske Bank-analytiker ser Tryg-estimater blive justeret lidt op efter regnskab

Ovenpå dagens Tryg-regnskab regner Jyske Bank-analytiker med, at der vil komme små positive justeringer i estimaterne blandt analytikerne.

Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali

Trygs regnskab for første kvartal ventes at føre til små positive justeringer i estimaterne hos analytikerne oven på resultatet.

Det vurderer analytiker Anders Haulund Vollesen fra Jyske Bank, som fremhæver en flot udvikling i den underliggende erstatningsprocent og en bedre udvikling i præmieindtægerne end ventet.

Trygs forsikringstekniske resultat endte i første kvartal på 754 mio. kr., hvilket var 4,7 pct. over konsensus.

”Resultatet var drevet af et højt niveau af bruttopræmieindtægter, som kom ind 1,6 pct. højere end ventet, og vi vil fremhæve en imponerende vækst på 8,6 pct. på årsbasis i erhvervssegmentet,” skriver Anders Haulund Vollesen.

Det forsikringstekniske nøgletal combined ratio endte på 88,0 pct., hvilket var 0,3 pct.point bedre end konsensus.

Det er ifølge analytikeren blandt andet drevet af et bedre end ventet afløbsresultat, men dog også af højere vejrligsskader og storskader end ventet.

Den store negative afvigelse i regnskabet var imidlertid et resultat af investeringsaktiviteten på minus 284 mio. mod et ventet positivt resultat på 143 mio. kr.

”Den store afvigelse fra konsensus skyldes primært et overraskende stort tab på RSA-investeringsporteføljen på 599 mio. kr. Det samlede forsikringstekniske resultat for Trygg-Hansa og Codan Norge landede på 627 mio. kr., hvilket vi ser som en fin udvikling,” skriver Anders Haulund Vollesen om de opkøbte aktiviteter.

Alt om Trygs regnskab for første kvartal:

RSA’s investeringsstrategi gør ondt på Tryg i turbulent kvartal

Tryg-topchef ser privat og erhverv fortsætte på vækstsporet

Tryg: Konsekvenser af stævning i sag om prisstigninger er uvæsentlige

Tryg sender udbytte afsted mod aktionærerne

Trygs bundlinje daler

Tryg bogfører tab på 50 millioner i kølvandet på Gefions konkurs

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs