FinansWatch

Forsikringsbranchens top raser over konkurs: "Uacceptabelt", "utilfredsstillende" og "stærkt beklageligt"

At der igen-igen bliver tørret udgifter fra en konkurs i forsikringsbranchen af på sektorens øvrige medlemmer og deres kunder vækker harme hos topchefer i nogle af landets største forsikringsselskaber.

Gefion Insurance gik konkurs for knap et år siden. | Foto: Screenshot

Det giver anledning til nedadvendte mundvige og opfordringer til at være ekstra årvågen blandt forsikringssektorens topchefer, at de nu står over for endnu engang at skulle dække en konkurs i forsikringsbranchen.

For efter at forsikringsselskabet Gefion Insurance blev erklæret konkurs i sommeren 2021, skal forsikringsbranchen via Garantifonden nok engang betale for en forsikringskonkurs. I 2018 gik forsikringsselskaberne Alpha Insurance og Qudos Insurance konkurs, og gennem de seneste år har de danske skadesforsikringsvirksomheder betalt 4 mia. kr. til Garantifonden på grund af konkurserne.

Hos landets største forsikringsselskab Tryg afslørede regnskabet for årets første kvartal, at selskabet forventer et tab på 50 mio. kr. som følge af oprydningen i Gefion. Og det ærgrer koncernchef Morten Hübbe.

”Det er stærkt beklageligt, at der åbner selskaber, der ikke har styr på, hvad de laver, og som i perioder har underbudt markedet. Det er helt urimeligt, at det så bliver de ansvarlige virksomheders opgave at samle regningen op,” siger Morten Hübbe.

Har betalt festen

Hos Topdanmark har man i første kvartal valgt at hensætte 25 mio. kr. i regnskabet for at betale sin del af regningen for det konkursramte selskab. Adm. direktør Peter Hermann er heller ikke tilfreds med situationen.

”Det er dybt utilfredsstillende. Nu har vi måttet sætte 25 mio. kr. af i vores regnskab i første kvartal til dækningen af den her Gefion-konkurs, og det er ikke første gang, at der har været forskellige forretningsmodeller, der gået konkurs i det danske marked,” siger han og fortsætter:

”En ting var, at vi måske mistede kunder i en periode, hvor nogen var ude og prissætte for lavt. Men nu kan vi så bagefter sætte penge af til deres konkurs.”

Mats Gottschalk, der er koncerndirektør i Gjensidige, ærgrer sig også over at skulle betale for de konkursramte selskaber.

”Vi har som de andre selskaber betalt vores andel af, hvad festen har kostet, enten i forbindelse med Alpha eller nu senest med Gefion, der kører via DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, red.). Det er helt uacceptabelt. Det er helt fint, hvis disse aktører tager risiko på egne vegne og taber deres egne aktionærers kapital, men der skal ikke være mekanismer, der gør, at vi som branche skal underwrite useriøse aktører i markedet. Det gør, at det bliver dyrere for samfundet, forbrugerne og virksomheder i Danmark,” siger han.

Stop for uansvarlighed

Morten Hübbe fra Tryg appellerer til, at det bør være en samfundsopgave at sætte en stopper for virksomheder med uansvarlige forretningsmodeller og ledelser.

”Jeg synes ærlig talt, at vi som samfund har en opgave, så ledelser, der allerede har opført sig uansvarligt, ikke skal kunne involvere sig i andre virksomheder. Der må være en grænse for, hvor længe ansvarlige virksomheder skal samle regningen op,” siger Morten Hübbe.

Konkurserne bliver håndteret i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber eller DFIM. I de seneste år har skadesforsikringsselskaberne afleveret 40 kr. per police på motorforsikringer, familieforsikringer, husejerforsikringer, sundhedsforsikringer, ejerskifteforsikringer, sælgeransvarsforsikringer og byggeskadeforsikringer for at polstre Garantifonden. Fra i år bliver der desuden opkrævet 30 kr. pr. sikrede med en arbejdsulykkesforsikring.

Gefion, Qudos og Alpha Insurance har det til fælles, at de alle var forsikringsselskaber etableret i Danmark, men hvor langt det meste af forretningen blev hentet i Europa. Desuden har selskaberne haft et personsammenfald. Således har Tonny Anker-Svendsen været adm. direktør i både Alpha og Gefion Insurance.

”Det, samfundet vil være bedst tjent med, er, at der vil være en skærpet overvågning med denne slags selskaber. Det er både os i branchen, der kan råbe op, men også Finanstilsynet,” siger Morten Hübbe.

Mats Gottschalck fra Gjensidige mener også, at man bør se på, hvem der får lov til at starte nye forsikringsselskaber, og hvor nemt det er at åbne et forsikringsselskab.

”Der bliver nødt til at være en evaluering af, hvor nemt det er at få koncession til at starte den type virksomhed. Det kan være i forbindelse med nyetableringer. Det bliver der nødt til at være et perspektiv omkring. Vi er en reguleret branche, og vi er underlagt ganske hårde krav. Vi skal jo alle være fit and proper for at have de roller, vi har. Det må både gælde på virksomhedsniveau og på individniveau,” lyder det.

Peger på Finanstilsynet

Også i brancheorganisationen F&P har man peget på Finanstilsynet

”Vi er branchen og ude i selskaberne meget vrede over det. Det betyder, at danske forsikringsselskaber og i sidste ende de danske forsikringskunder hænger på udgifterne til en konkurs i et udenlandsk nicheselskab, som Finanstilsynet øjensynlig ikke har haft helt styr på,” har vicedirektør i F&P, Thomas Brenøe, tidligere sagt om Gefion-konkursen.

Morten Hübbe peger dog på, at det ofte vil være branchen selv, der først får øje på konkurrenter i markedet, der ikke spiller efter helt de samme regler som resten af sektoren. Den viden kunne godt udnyttes i samarbejde med eksempelvis Finanstilsynet, mener han.

”I fællesskab kunne vi godt have bedre mekanismer. Vi møder alle vores konkurrenter og kan godt se, hvem der er udygtige, og hvem der ikke er. Hvem der kommer med bæredygtige priser, og hvem der ikke gør,” siger Morten Hübbe.

Peter Hermann fra Topdanmark vil fortsætte med at tale med myndighederne om, hvordan man undgår en lignende situation i fremtiden.

”Vi kan jo ikke gøre andet, end at vi driver en sund forretning. Vi kan jo kun gøre det, vi selv gør, og så kan vi selvfølgelig have dialoger med lovgivere og tilsyn og tale om, hvordan vi bedst muligt kan spotte de her ting, inden det rammer de danske forbrugere. Vi kan ikke gøre meget andet end at appellere til, at man kigger mere ind i de her ting i fremtiden for at undgå dem,” siger han.

Finanstilsynet afviser kritik

Finanstilsynet har tidligere forholdt sig til kritikken af forløbet om Gefion, men mener, at man satte ind, hvor man kunne.

Vicedirektør Carsten Brogaard pegede i marts på, at der i længere tid var fokus på Gefion Insurance, og at der fra tilsynets side blev langet påbud og krav afsted mod selskabet.

”Finanstilsynet fulgte udviklingen i Gefion tæt i flere år op til selskabets konkurs og anvendte de redskaber, vi som tilsyn har i værktøjskassen. Eksempelvis påbød Finanstilsynet i 2019 Gefion et kapitaltillæg. Dette blev desværre underkendt i Erhvervsankenævnet,” udtalte Carsten Brogaard i en skriftlig meddelelse til FinansWatch.

Gefion Insurance blev etableret i 2014, men allerede to år efter var selskabet i Finanstilsynets søgelys. Den første inspektion fandt sted i 2016. Herefter var tilsynet en flittig gæst i forsikringsselskabet. I sommeren 2019 modtog Gefion et krav om ekstra kapitaltillæg på 39 mio. kr., og i januar 2020 fik Gefion påbud om ikke at udvide forretningsomfanget.

I juni 2020 trak Finanstilsynet så selskabets ret til at drive forsikringsvirksomhed, derefter endte selskabet i solvent likvidation, der så i sommer 2021 blev til en reel konkurs efter en tabt tysk appelretssag.

Tryg bogfører tab på 50 millioner i kølvandet på Gefions konkurs

Topdanmark hensætter tocifret millionbeløb til Gefion-konkurs

Tryg bogfører tab på 50 millioner i kølvandet på Gefions konkurs

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs