FinansWatch

Analytikere venter pæn fremgang i forsikringsdriften hos Tryg

Analytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank forudser et fint regnskab, når Tryg aflægger rapport om sidste års fjerde kvartal i næste uge.

Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali

Fortsat god vækst i præmieindtægter, et fint skadesforløb og gunstige finansielle markeder ventes at have bidraget til en god afslutning på 2021 for forsikringskoncernen Tryg.

Det kan meget vel blive nogle af overskrifterne, år Tryg tirsdag morgen aflægger regnskab for fjerde kvartal - og dermed for hele 2021.

For hele året har Tryg meldt en forventning ud om et forsikringsteknisk resultat på 3,5-3,8 mia. kr., og her venter analytikerne, at regnskabet vil vise et resultat i den øvre ende af intervallet - på 3734 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Tryg selv.

For fjerde kvartal er konsensus et forsikringsteknisk resultat på 854 mio. kr., hvilket i givet fald vil være en pæn fremgang fra 780 mio. kr. i samme periode året før.

Tiltagende restriktioner i fjerde kvartal, kan ifølge analytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank have resulteret i nye medvinde fra lav rejseaktivitet og flere på hjemmearbejde. På den front estimerer han en positiv covid-19-effekt på 20 mio. kr.

"Stigende råvarepriser kan øge skadesinflationen, men Tryg har tidligere fremhævet, at flere års investeringer i netop skadesindkøb sikrer en stærk modstandsdygtighed," skriver Mikkel Emil Jensen.

Han venter et forsikringsteknisk resultat på 845 mio. kr. svarende til en fremgang på 8 pct. og drevet blandt andet af god præmievækst på 6,5 pct. i forhold til samme periode året før.

Analytikerkonsensus ligger for præmierne på 6018 mio. kr. mod 5744 mio. kr. i fjerde kvartal af 2020. En styrkelse af den norske krone har her givet medvind, men underliggende ventes også en stærk præmieudvikling både privatforretningen og inden for erhverv.

"I industriforretningen forventer vi, at prisforhøjelserne fortsat bidrager til en stærkere lønsomhed, men væksten vil forventeligt være tynget af kundetab," vurderer Mikkel Emil Jensen.

Han påpeger også, at stærke resultater hos samarbejdspartnerne vil betyde, at bonus og præmierabatter fortsat vil tynge væksten i fjerde kvartal.

Analytikerne venter desuden, at Tryg har realiseret et investeringsresultat i fjerde kvartal på 596 mio. kr. Her indgår resultatet fra RSA-opkøbet fortsat, hvilket de vil gøre, indtil adskillelsesprocessen er gennemført.

"Samlet indregner vi cirka 0,5 mia. kr. fra RSA i investeringsresultatet for fjerde kvartal 2021. Tryg har skubbet lidt af integrationsudgifterne ind i 2022 – vi modellerer derfor 150 mio. kr. i 4. kvartal mod tidligere 300 mio. kr.," skriver Mikkel Emil Jensen.

I den frie portefølje modellerer han et afkast på 140 mio. kr., drevet primært af et godt aktieafkast i perioden. Samlet estimerer han et investeringsresultat på 638 mio. kr., og han ligger altså lidt over konsensus på den front.

Morten Hübbe: Alka skal stadig være den frække dreng i klassen 

Dansk-svensker skal stå i spidsen for Trygs megaopkøb 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs