FinansWatch

Tryg har topledelsen på plads i Norge og Sverige efter RSA-opkøb

Topcheferne i Trygg-Hansa og Codan Norge fortsætter efter at Tryg har købt forretningerne.

Adm. direktør i Tryg, Morten Hübbe, holder fast i topcheferne i Trygg-Hansa og Codan Norge. | Foto: PR/Tryg

Topcheferne for Trygg-Hansa og Codan Norge fortsætter efter Trygs opkøb af de to forretninger, som er en del af opkøbet - som endnu ikke er helt afsluttet - af RSA's nordiske aktiviteter.

Trygg-Hansas CEO, Mats Dahlquist, og Codan Norges CEO, Stefan Langva har takket ja til at fortsætte på deres poster, når opkøbet er gennemført, skriver Tryg i en meddelelse torsdag.

I Sverige fortsætter også Modernas CEO, Nicklas Larsen, på sin poster i en overgangsperiode, indtil Trygg-Hansa og norske Codan er skilt ud fra RSA. Det vil sige frem til begyndelsen af 2022.

Sammen vil Mats Dahlquist og Nicklas Larsen køre et tæt parløb for at planlægge den fremtidige sammenlægning af de to organisationer. Efter udskillelsen bliver det Mats Dahlquist, der kommer til at stå i spidsen for den samlede svenske organisation, og Nicklas Larsen vil blive en del af den svenske topledelse med ansvar for Moderna, og for integrationen mellem Moderna og Trygg-Hansa.

Der er fortsat et stykke tid til endelig afslutning af RSA-opkøbet, men Trygs koncernchef, Morten Hübbe, understreger, at aftalen om den fortsættende ledelse i både Sverige og Norge er vigtig for at sikre en vellykket integration.

"En integration handler i sidste ende om mennesker, der skal arbejde sammen for at skabe et nyt stærkt fundament. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi nu har sat to så stærke hold og skabt nogle klare aftaler for den fremadrettede ledelse i både Sverige og Norge," siger Morten Hübbe i meddelelsen.

Også i Codan Danmark, der er delvist ejet af Tryg og canadiske Intact, fortsætter Christian Baltzer som adm. direktør.

Christian Baltzer fortsætter som topchef i Codan efter Intact-køb

Stor vækst betyder billigere forsikringer for ingeniørerne 

Mere fra FinansWatch

Grøn brintkomet ligner et drømmehug for ATP og kapitalfond

For landets største pensionsselskab og hardtech-fonden Nordic Alpha Partners kan børsnoteringen af Green Hydrogen Systems blive en ekstraordinær god investering. En rigtig god rejse, men også en risikofyldt investering, siger ATP's aktiechef Claus Wiinblad.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs