FinansWatch

Tryg leverer bedre end analytikerne ventede på stort set alle poster

Forsikringsselskabet Tryg leverer resultater, der er bedre end analytikerne forventede i deres gennemsnitsestimater på stort set alle poster.

Foto: PR/Tryg

Tryg indhentede i andet kvartal en stor del af de store tab på investeringsporteføljen, som ramte selskabet i første kvartal efter rystelserne på finansmarkederne som følge af udbruddet af Covid-19.

Efter et negativt investeringsresultat i første kvartal på 980 mio. kr., viste den post i andet kvartal et plus på 541 mio. kr. Det var bedre end analytikernes forventninger om et resultat på 484 mio. kr. ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Tryg.

I samme kvartal sidste år var investeringsresultatet på 57 mio. kr.

Selve kernedriften udviklede sig samtidig bedre end ventet, idet det forsikringstekniske resultat landede på 1063 mio. kr. mod 979 mio. kr. i samme periode sidste år og en analytikerforventning på 1039 mio. kr.

Combined ratio - der er et udtryk for erstatninger og omkostninger i forhold til præmieindtægterne - landede på 80,9. Her var konsensus en combined ratio på 81,5.

Bruttopræmieindtægterne opgøres til 5595 mio. kr., hvilket er en fremgang fra 5451 mio. kr. i samme periode sidste år. Forventningen hos analytikerne var her 5616 mio. kr.

Samlet set kom Tryg ud af andet kvartal med et overskud på 1246 mio. kr. Det var noget over resultatet i samme periode sidste år på 782 mio. kr. På bundlinjen havde analytikerne estimeret et overskud på 1180 mio. kr.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere