FinansWatch

Indkøbsaftaler har stillet Topdanmark i gunstig position

Indkøbsaftaler har skærmet Topdanmark i en periode med mangel på håndværkere og stigende indkøbspriser.

Foto: Topdanmark/PR

Stigende priser på udbedring af skader rammer også Topdanmark, men som følge af indkøbsaftaler og andre indsatser føler forsikringsselskabets topchef, Peter Hermann, at det står godt rustet til at håndtere udfordringerne.

"Vi lavede rigtigt mange indsatser i slutningen 2020 og i starten af 2021 og indgik nogle indkøbsaftaler på et rigtigt godt tidspunkt, hvor vi faktisk har fået nogle faste priser. Dermed har vi kunnet begrænse den udgift, som vi har set ind i, så vi har faktisk fået det meget godt inddæmmet," siger Peter Hermann i et interview med MarketWire.

Indkøbsaftalerne har med andre ord afskærmet selskabet i en periode, hvor mangel på håndværkere og stigende priser på bygningsmaterialer og andet har øget omkostningerne til skadesudbedringerne.

"Nogle af indkøbsaftalerne har en længere rækkevidde, sådan at vi faktisk er dækket meget godt ind over den næste periode. Andre skal genforhandles, men der har vi til gengæld også fået nogle aftaler, hvor der er nogle rammer for, hvor meget de kan stige. Så jeg synes, vi står godt med de aftaler, vi har lavet på indkøb," vurderer Peter Herman.

Han noterer også, at mange forudser, at inflationen på et tidspunkt igen vil vende tilbage på et mere normalt niveau.

På spørgsmålet om, hvorvidt der også kan blive tale om præmieforhøjelser for at kompensere for skadesinflationen, svarer Peter Hermann:

"Vi har ikke aktuelle planer om yderligere prisstigninger, end dem vi allerede har annonceret."

Nordea-samarbejde giver dobbelt så mange henvisninger til Topdanmark 

Trecifet millionunderskud på syge- og ulykkesforsikringer koster på vigtigt nøgletal 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs