FinansWatch

Topdanmark-topchef ser 2021 som "historisk år"

Bundlinjen slog rekord i Topdanmark i 2021, og det skyldes flere ting, siger adm. direktør Peter Hermann i en kommentar til regnskabet.

Peter Hermann er adm. direktør i Topdanmark. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Forsikringsselskabet Topdanmark leverede i 2021 sit højeste årsresultat nogensinde, og det skyldes både en positiv udvikling på kundesiden, men også udviklingen af nye og mere skræddersyede produkter.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Hermann, der er administrerende direktør hos Topdanmark.

"2021 har været et historisk år for Topdanmark, som understreger, at vi er i en rigtig positiv udvikling. Vi har hjulpet både eksisterende og nye kunder, som er det, vi er til for, samtidig med at vi har styrket vores konkurrenceevne og tilbud til kunder - blandt andet ved at gå forrest i branchen og lancere helt nye forsikringsprodukter og services," siger han i en kommentar til regnskabet.

I den mindre livs- og pensionsforretning blev en negativ start på 2021 - efter forøgede priser - vendt til god vækst mod slutningen af året.

"Vi startede året med negativ vækst i vores livs- og pensionsforretning, men sluttede en positiv fremgang og et flot resultat for året. Alt tyder på, at vi efter en periode, hvor vi tilpassede priserne for at styrke lønsomheden, nu igen oplever, at kunder vælger os til, og at vi kan se frem til positiv vækst," siger Peter Hermann.

Topdanmark ser modelresultat på 1200-1450 mio. kr. i 2022

Topdanmarks bundlinje stiger i fjerde kvartal 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs