FinansWatch

Topdanmark forventer Nordea-samarbejde indhenter tabet af Danske Bank til næste år

Et skift fra Danske Bank til Nordea som samarbejdspartner vil kunne mærkes i år, men være udlignet til næste år, forudser adm. direktør i Topdanmark, Peter Hermann.

Foto: Stine Bidstrup/ERH

Det gør ondt at miste en god samarbejdspartner. For landets næststørste spiller på skadesforsikringsområdet, Topdanmark, forventer adm. direktør Peter Hermann, at tabet af en distributionsaftale med Danske Bank vil påvirke væksten negativt.

Til gengæld hiver en ny samarbejdsaftale med Nordea, der gik i luften 1. januar i den anden retning.

"Vi vil miste en lidt større andel – også fordi de angriber fra Tryg (der er Danske Banks nye samarbejdspartner, red)," siger Peter Hermann, der vurderer at tabet af Danske Bank vil betyde et væksttab på 1 pct. Omvendt vil samarbejdet med Nordea hive den anden vej med 0,5 pct.

"Vi regner med, at det er helt udlignet til næste år, men nu er samarbejdet lige startet op," siger Peter Hermann, der generelt mener, at Topdanmark befinder sig et godt sted på markedet.

"Vi har et godt markedspres, har vækst i liv-delen, et godt momentum, indgår nye partnerskaber og øger vores digitalisering," siger Peter Hermann.

For helåret 2019 leverer Topdanmark en præmievækst på 2,9 pct. Samme niveau forventer Peter Hermann at levere i 2020.

Særligt på livsforsikringsområdet har 2019 været et godt år, hvor præmieindtægten er steget med 9,8 pct. Siden 2012 er Topdanmarks Livsforsikringsdel vokset fra at have en markedsandel på 4 pct. til nu 10 pct.

Topchef i Topdanmark peger på regn og pres på smertensbarn som årsag til fald i resultat

Topdanmarks boss: Aftale med Nordea godt fra start

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere