FinansWatch

Analytiker: Skadesforløb i Topdanmark overrasker negativt

Det forsikringstekniske resultat hos Topdanmark er skuffende, lyder det fra Sydbank-analytiker.

Aktieanalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen Foto: PR/Sydbank

At Topdanmark-aktien falder en smule på regnskabet, der på bundlinjen ellers var udmærket, er fair. Det vurderer aktieanalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen over for Ritzau Finans.

"Kursfaldet, der er på 3 pct. umiddelbart, virker fair, da fremgangen på bundlinjen primært skyldes en flot investeringsresultat," siger han.

Analytikeren påpeger også, at det forsikringstekniske resultat er skuffende trods fraværet af stor- og vejrskader. Det rekordvåde vejr i 2019 trak resultatet ned.

"Topdanmark havde således 50 pct. flere regnvejrs- og skybrudsskader på ejendomme i forhold til årene i perioden 2016-2018," oplyser topchefen Peter Hermann.

Derudover oplever selskabet flere skader på syge- og ulykkesområdet, ligesom det lavere renteniveau også påvirker negativt.

Den underliggende præmievækst betegner Mikkel Emil Jensen som flot.

Præmievæksten i 2019 var rapporteret 2,9 pct. på trods af tabet af aftalen med Danske Bank.

Topdanmark-aktien falder 3,3 pct. til 337,60 kr.

Topdanmark slår forventningerne for fjerde kvartal

Topdanmark-aktie falder trods højere resultat end forventet

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere