
Nets oplyser til DR, at problemerne med NemID, der har betydet at 30 procent af brugerne har problemer med tjenesten, skyldes ”en uheldig kombination af en menneskelig fejl, og at det tager længere tid end forventet at rette op på fejlen”.
Samtidigt oplyser Nets til DR, at man arbejder på højtryk.
”Vi har afsat alle nødvendige ressourcer i døgndrift på at løse problemet. Vi arbejder med flere alternative løsningsscenarier,” siger landechef i Nets Danmark, Torsten Hagen Jørgensen, til DR.
Det oplyses samtidigt, at man kan anvende MitID i stedet.
(Denne artikel er leveret af FinansWatchs søstermedie ITWatch.)
Nets: Dataflytning skyld i NemID-problemer
NemID og NemLog-in oplever tekniske problemer
Finanstilsynet påbyder banker at stoppe brug af NemID-nøglekort