FinansWatch

Direktør i kryptobørsen Firi: Bedre med en stor nedskæring end flere små

Den norske kryptobørs Firi skal skære et ”betydeligt” antal stillinger i et forsøg på at nedbringe omkostningerne. Direktøren kan endnu ikke sætte tal på, men siger, at det er bedre at gennemføre manøvren en hård omgang end det at sprede nedskæringerne ud.

Foto: Firi

Som det er tilfældet i store kryptovirksomheder som Coinbase, hvor man varsler fyring af 18 pct. af de ansatte, så er der i også brug for at øge lønsomheden i den norske kryptoplatform Firi, som for nyligt har varslet dansk entre.

Tidligere på ugen meldte selskabet ud, at et ”betydeligt” antal ansatte kan imødese en fyreseddel, og til FinansWatch siger adm. direktør Thuc Hoang - uden dog at ville sætte tal på - at man hellere river det helt store plaster af og fyrer mange på en gang, end man vil fyre ansatte i flere runder.

”Vores vurdering er, at det er bedre at lave et stort snit i stedet for mange små over tid, fordi det giver forudsigelighed, tryghed og fokus for alle ansatte i Firi, og det stiller virksomheden bedre økonomisk. Med disse nedskæringer bliver vi meget mindre afhængige af ekstern kapital, og sandsynligheden for lønsomhed øges betragteligt,” siger han.

På trods af udsigterne til besparelser, fastholder direktøren, at den forestående indtræden på det danske marked ikke bliver berørt. Dermed gentager han onsdagens udmelding fra Karina Rothoff Brix, dansk landechef for Firi.

”Som et ansvarligt selskab tilpasser vi os den generelle markedssituation i god tid, så vi kan leve op til fortsat at være en børs, hvor brugerne enkelt og sikkert kan investere i kryptovalutaer. Danmark er derfor fortsat et vigtigt fokusområde for Firi, og vi ser meget frem til snarligt at lancere i Danmark,” skrev hun i en kommentar til FinansWatch.

Ny kryptoplatform slår danske døre op i denne måned

Kryptoplatform varsler besparelser og fyringer kort inden entré i Danmark

Kryptoaktører tager nedtur med ophøjet ro: ”Vi har en meget langsigtet strategi”

Mere fra FinansWatch

Arbejdsgivere kalder på flere løsninger efter politisk håndsrækning: "Situationen er generelt set helt utrolig presset"

Nok bliver det med nye regler om lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft lidt lettere for finansvirksomheder at skaffe flere hænder, men ifølge Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, er der brug for flere tiltag, hvis ikke den generelle udvikling i sektoren skal bremses. I Finansforbundet køber næstformand ikke helt ind på præmissen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs