FinansWatch

Paypal ikke interesseret i opkøb af Pinterest - aktien stiger

For nærværende er det ikke interessant for Paypal at forfølge et opkøb af det sociale medie Pinterest. Det oplyser Paypal efter forlydender om det modsatte. (Opdateret)

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

(Opdateret kl 11:11 med markedets reaktion samt en gennemskrivning af artiklen.)

Investorerne ånder lettet op, efter at den amerikanske betalingskæmpe Paypal har meldt ud, at selskabet ikke er interesseret i at forfølge et muligt opkøb af det sociale medie Pinterest "på nuværende tidspunkt".

Udmeldingen kommer, efter at der i den forgangne uge har været vedholdende rygter om, at Paypal skulle være på nippet til at byde 45 mia. dollar for Pinterest svarende til 70 dollar per aktie.

Ifølge Bloomberg News ville et muligt køb af Pinterest give Paypals drømme om at skabe en global "super-app" luft under vingerne. Der var dog i forbindelse med rygterne flere analytikere, der satte store spørgsmålstegn ved rationalet bag et opkøb.

"Vi er dybt forundrede over den potentielle handel, og vi ser et småt eller intet strategisk rationale," lød det fra Andre Jeffrey, analytiker hos Truist Securities, ifølge Bloomberg.

"Vi ser sådan et træk som noget nær desperation," lød det videre.

Investorerne reagerer tilsyneladende også med et lettelsens suk og sender Paypals aktie op med 6,1 pct. i formarkedet, mens Pinterest-aktien omvendt dykker 9,8 pct.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs