FinansWatch

Bitcoin falder 10 pct efter øget kinesisk indsats mod kryptovalutaer

De kinesiske myndigheder strammer indsatsen mod kryptovalutaer, og det har udløst et kursfald i den største af slagsen.

Bitcoin falder kraftigt i værdi mandag. | Foto: Edgar Su/REUTERS / X90125

Bitcoin er faldet til det laveste niveau i to uger, efter at de kinesiske myndigheder har øget sin indsats mod kryptovalutaer.

Det skriver Bloomberg News.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 10 pct. til 32.350 dollar - svarende til mere end 202.100 kr. - som følge af den kinesiske regerings fortsatte indsats mod kryptovalutatjenester.

Samtidig falder kryptovalutaen Ether med 13 pct. til 1950 dollar.

Mandag offentliggjorde Kina, at landet har indkaldt embedsmænd fra sine største banker til et møde for at gentage forbuddet mod at tilbyde kryptovalutatjenester.

Det er ifølge nyhedsmediet et tegn på, at Kina vil gøre, hvad der skal til for at lukke ethvert smuthul i lovgivningen af handel med kryptovalutaer.

"Den Kinesiske Folkebanks (Kinas centralbank, red.) stramning går længere, end hvad der oprindeligt var ventet," siger Jonathan Cheesman, der er chef i kryptovalutabørsen FTX, til Bloomberg News.

Mere fra FinansWatch

John Fisker om historisk resultat: "Vi har travlt"

Ringkjøbing Landbobank lander rekordregnskab i andet kvartal, som hverken er drevet af kursreguleringer eller tilbageførsler, men af kerneforretningen. Det glæder bankens adm. direktør, John Fisker, der for fem kvartaler siden ikke havde regnet med at stå her i dag. "At det hele ville buldre på den her måde, havde vi ikke set komme," siger han.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs