FinansWatch

Paypal vil lade forbrugere betale med kryptovaluta hos onlinebutikker

Betalingsselskabet vil åbne op for, at forbrugere kan bruge kryptovaluta til at handle i amerikanske onlinebutikker.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Betalingskæmpen Paypal åbner op for, at forbrugerne kan benytte kryptovaluta til at handle hos millioner af amerikanske onlinebutikker.

Det skriver selskabet tirsdag.

Forbrugerne vil, hvis altså de ejer kryptovaluta, være i stand til at konvertere den til dollar, når der skal betales for varer fremadrettet.

Konverteringen vil sikre forbrugerne den aktuelle værdi af deres kryptovaluta, anføres det.

Det vil allerede være muligt visse steder fra tirsdag at benytte sig af muligheden, oplyser selskabet. Herefter venter der en længere udrulning af den nye funktion.

"At være i stand til at foretage køb hos virksomheder rundt om i verden med kryptovaluta er det næste kapitel i forsøget på at opnå masseaccept af digitale valutaer," siger Dan Schulman, administrerende direktør i Paypal.

Paypal-aktien handles 0,8 pct. lavere i 233,90 dollar tirsdag eftermiddag.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs