
Det amerikanske banktilsyn åbnede i forrige uge op for, at kryptovalutaer i form af de såkaldte "stablecoins" må udstedes af banker og bruges til at foretage transaktioner. Og det er godt nyt for den danske digitale valuta dai. Det skriver Finans.
Mediet har talt med Rune Christensen, leder af Maker, der står bag dai. Valutaen er netop af typen stablecoins, der reelt vil sige, at dai er bundet op på dollarkursen, modsat for eksempel bitcoin der frit kan stige og falde i værdi.
"Det er en kæmpe blåstempling, når en offentlig myndighed bringer den form for klarhed om, at en traditionel industri kan bruge teknologien. Jeg forestiller mig derfor, at flere virksomheder og investorer vil se nærmere på, hvordan den også kan bruges fremadrettet," siger Rune Christensen til Finans.
Kryptovaluta udviklet af dansker runder 1 mia. dollars
Dansk kryptofirma hædret på top-100-liste af World Economic Forum