FinansWatch

Lagarde opfordrer til global regulering af bitcoin

Chefen for Den Europæiske Centralbank ser hvidvaskudfordringer med bitcoin, som, hun mener, bør reguleres på globalt plan.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde. Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Bitcoin er et aktiv, der bruges til at hvidvaske penge. Derfor bør den reguleres globalt, mener chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde.

Det skriver The Times.

"Dem der troede, at det kunne blive en valuta - beklager meget, men det er et meget spekulativt aktiv, der har stået bag en del lyssky forretninger samt en del interessant og totalt forkastelig hvidvaskaktivitet," sagde hun ved en onlinebegivenhed hos Reuters ifølge The Times.

"Der er nødt til at være regulering. Det skal indføres med enighed på globalt plan, eftersom at hvis der er en udvej, så vil den blive brugt," fortsatte hun.

Kryptovalutaen har i løbet af de seneste uger slået rekord flere gange, og på blot et år er prisen tæt på firdoblet, hvis man ser på den nuværende rekord på 41.998,75 dollar - svarende til omkring 257.000 kr. per bitcoin.

Tidligere på ugen meldte den britiske finansvagthund ud, at investorer i kryptoaktiver som bitcoin må være beredte på at tabe alt, idet aktiverne "ikke har nogen reel værdi."

Sidste uge påbegyndte det britiske finansministerium dialog omkring mulig regulering af kryptoaktiver.

John Glen, der er økonomiminister i det britiske finansministerium, udtalte sidste uge ifølge The Times, at kryptovalutaer "udgør en risiko for forbrugerne ... og finanssystemets stabilitet."

Bitcoins for milliarder skjuler sig bag glemte passwords

Finanstilsyn råber vagt i gevær om kryptoinvesteringer: Forbrugere skal være forberedte på at miste alt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere