FinansWatch

Bitcoin bryder 40.000 dollar – fordoblet på under en måned

Bitcoin var på et tidspunkt torsdag steget med mere end 11 pct. til 40.065 dollar, men har sidenhen trukket sig lidt tilbage til 39.275 dollar eller en stigning på 9,3 pct.

"Bitcoin bliver ved med at trodse forventningerne og tvivlerne," siger Antoni Trenchev, grundlægger i kryptoudlåneren Nexo, til Bloomberg News. Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Bitcoin har torsdag for første gang passeret 40.000 dollar i spotkurs, og dermed har kryptovalutaen fordoblet sin værdi på under en måned.

Udviklingen i den mest udbredte digitale valuta har samtidig betydet, at den samlede markedsværdi for kryptovalutaer for første gang nogensinde er på mere end 1 billion dollar, ifølge en opgørelse fra Bloomberg News.

Bitcoin var på et tidspunkt torsdag steget med mere end 11 pct. til 40.065 dollar, men har sidenhen trukket sig lidt tilbage til 39.275 dollar eller en stigning på 9,3 pct.

"Bitcoin bliver ved med at trodse forventningerne og tvivlerne. Det efterlader alle andre aktiver tilbage i kølvandet, hvilket den har gjort år ind og år ud det seneste årti," siger Antoni Trenchev, grundlægger i kryptoudlåneren Nexo, til Bloomberg News.

Fremgangen for kryptovalutaer er kommet med baggrund i det store livkiditetsboom, verden har set, med stimuluspakker, ultralave renter og støtteopkøb.

Bitcoin-bulls fremhæver, at valutaen er en sikring mod en svag dollar og udsigten til inflationsstigninger, mens bears mener, at der er tale om en boble, som vil briste, og at kryptovalutaerne i sidste ende ikke er reelle, gangbare valutaer.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere