FinansWatch

E-boks indgår partnerskab i Bahrain: Vil udenfor Norden

Det Nets-ejede selskab E-boks indgår et nyt samarbejde med det nationale teleselskab i Bahrain med det formål at udvide forretningen udenfor Norden.

Foto: E-boks/PR

Med et nyt partnerskab med Bahrains nationale teleselskab, Batelco, vil E-boks forsøge at gøre forretning i Golfregionen, skriver Børsen.

Med mere end 54 mio. indbyggere i det marked, hvor Batelco opererer åbner partnerskabet gode muligheder for E-boks, lyder det fra adm. direktør Ulrik Falkner Thagesen.

"Batelco er et stærkt og anerkendt brand inden for telekommunikation i regionen, og deres kundegrundlag dækker både den offentlige og den private sektor. Vi ser dem derfor som en meget kompetent partner, som både har ressourcerne og relationerne til at opbygge et nyt marked for en digital infrastrukturløsning som vores," udtaler han i en meddelelse.

Partnerskabet er en del af en klar strategi for at udbrede E-boks internationalt, hvor 20 mio. brugere allerede får sin digitale post via platformen.

e-Boks er et aktieselskab, der er ejet ligeligt af Nets Denmark og PostNord.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere