FinansWatch

Softbank tager afstand efter Wirecard-investering på 1 mia. dollar

Softbank vil afslutte sit partnerskab med Wirecard.

Foto: Behrouz Mehri/AFP/Ritzau Scanpix

Den japanske kæmpekoncern Softbank vil afslutte sit partnerskab med Wirecard efter at have hjulpet virksomheden med at arrangere en investering på 1 mia. dollar.

Det skriver Wall Street Journal.

Softbank, som er en af verdens største investorer inden for teknologiens verden, valgte i 2019 at investere 1 mia. dollar i service- og teknologivirksomheden Wirecard.

Investeringen førte til et partnerskab mellem virksomhederne, hvor Softbank i fremtiden skulle introducere Wirecard som udbyder af digitale betalinger og hjælpe Wirecard med at vokse på markederne i Japan og Sydkorea.

Nu viser det sig, at der aldrig var tale om penge fra Softbank selv, men derimod en konverterbar obligationshandel, hvor den statsejede Mubadala Investment Co. og to ledende Softbank-medarbejdere var indblandet.

I lyset af sidste måneds afsløring, hvor revisorer afslørede, at omkring 2 mia. dollar på Wirecards balance formentlig var ikke-eksisterende, har Softbank nu ønsket at distancere sig fra virksomheden.

Flere nyhedsbureauer og efterforskere prøver at danne sig et overblik over, hvor de manglende penge på Wirecards balance er blevet af, og hvorfor den usædvanlige aftale mellem Softbank og Wirecard opstod i første omgang.

Wirecard har ikke ønsket at kommentere på sagen, skriver Wall Street Journal.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere