En del af
  • Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Bankboss stopper og tager på tidsrejse med brun mappe og hvidt blæk

Jeg skal prøve et helt andet liv, siger Nordeas danske landechef, der tømmer sit kontor efter 41 år i banken. I skufferne finder han blandt andet indtørret kvajeblæk og en brun mappe, hvor der med rød skrift står "Peter Lybecker Privat."

Peter LybeckerFoto: Arkiv: Sofia Busk/Polfoto

Mens de fleste danskere kan vende ansigtet mod solen på en af årets hidtil varmeste dage, må Peter Lybecker stikke hovedet i en papkasse.

Man beslutter at fjerne det ledelseslag, jeg sad i, og det syntes jeg ikke, var nogen stor oplevelse. Dengang var jeg godt nok pist off
Peter Lybecker
Det er søndag 14. maj, og Peter Lybecker kan ikke udskyde det længere. Han stopper i Nordea efter 41 år, og kontoret skal pakkes ned, så afløseren på posten som dansk landechef, Frank Vang-Jensen, kan overtage det.

"Det var en rejse down memory lane," siger Peter Lybecker, da FinansWatch møder ham på Nordeas danske hovedkontor et par dage efter.

Turen ned ad mindernes vej bringer blandt andet den mangeårige bankboss forbi en mappe af brunt pap med ordene "Peter Lybecker Privat" skrevet med rødt. Hvad mappen indeholder, kommer vi tilbage til.

Vi starter med at kigge fremad.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kedsomhed er udelukket

Mens foråret for alvor har fået fat uden for vinduerne til mødelokalet i Nordea, er den grove udlægning, at efteråret har ramt 63-årige Lybecker, der nu går på pension.

Men sådan ser han ikke selv på det.

"Jeg skal prøve et helt andet liv, og det er jeg superglad for. Jeg har arbejdet mindst 60-70 timer om ugen i mange, mange år, og det, at jeg ikke længere skal have en kalender, hvor alle møder skal broderes ind, ser jeg frem til."

Tiden skal blandt andet buges sammen med konen Ninette, og interessen for kunst og kultur skal dyrkes på diverse museer. Måske vil Peter Lybecker endda søge ind på historie-studiet på universitet.

Han har ikke taget nogen beslutninger endnu. Det venter han med, til døren til Nordea smækker bag ham efter afskedsreceptionen tirsdag 23. maj. Helt sikkert er det dog, at han ikke kommer til at plante sig selv passivt foran vinduet i lejligheden på Kongens Nytorv i København.

"Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg er dårlig til at kede mig. Der er sikkert folk, der vil sige, at jeg er umulig i almindelighed, men hvis jeg først keder mig, så er jeg rigtig, rigtig umulig. Så det kommer ikke til at ske," siger han.

Fortsætter bestyrelsesarbejde

Peter Lybecker har da heller ingen planer om at blive fuldtidspensionist, og han fortsætter som bestyrelsesformand i VP Securities og LR Realkredit. Og skulle der dukke flere attraktive bestyrelsesmuligheder op, står Peter Lybecker på spring.

"Jeg har altid syntes, at det at arbejde på bestyrelsesplan har været spændende, så jeg håber, at nogle af de erfaringer og den viden, jeg har, kan bruges til at hjælpe andre."

Peter Lybeckers erfaring strækker sig tilbage til 1976, da han efter økonomistudierne bliver ansat i Privatbankens fondsafdeling. Det er den senere direktør i Unibank og landechef i Nordea Peter Schütze, der ansætter ham. Og de to kører i mange år parløb i bankens ledelse.

Først i Privatbanken, så i Unibank og senest i Nordea. Og hele den rejse gennemlevede Peter Lybecker den søndag på kontoret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Colourbox

Minde 1: Den brune mappe

Det er omkring 25 år siden, han med en rød pen skrev "Peter Lybecker Privat" på den brune papmappe, der dukker op, da kontoret bliver ryddet.

"Da jeg så mappen, tænkte jeg, hvor meget de hændelser dengang betyder i dag. Dengang sagde vi, at det aldrig måtte ske igen, og det er virkelig forankret i banken i dag," siger Peter Lybecker.

De hændelser, mappen minder ham om, er da Unibank i 1992 er i fare for at bryde sammen. Eller det er i hvert fald omverdenens opfattelse dengang, da banken må udskyde sit årsregnskab. Lybecker mener ikke selv, at det stod så slemt til med forretningen, men omverdenens mistro var også problematisk nok i sig selv.

"Der går rygter om, at vi ikke er solvente, som basalt set var forkerte. Men begivenheden gav mig en forståelsen af, hvor vigtigt det er, at du som bank er velindtjenende og robust og omhyggelig med din drift. Du må simpelthen aldrig komme i en situation, hvor der kan sås tvivl om bankens økonomi."

Mappen består af personlige notater fra den tid. Blandt andet fra det møde, Peter Lybecker har med Nationalbanken, der udsender en støtteerklæring om, at den vil stille den nødvendige likviditet til rådighed for Unibank.

"Jeg var den eneste fra Unibank, der var ovre at forhandle vilkårene omkring den erklæring, så det er blandt andet mine notater derfra. Hvem der deltog, hvilke uenigheder der var og så videre. Det er et godt nedslag i historien om banken."

Problemerne i Unibank opstår kort efter, Privatbanken i 1990 fusionerer med Andelsbanken og Sparekassen SDS. På to år koster nødlidende kreditter banken et underskud på 6,4 mia. kr., og Peter Lybecker får ansvaret for at få styr på bankens regnskaber.

Minde 2: Tuben med kvajeblæk

Bagest i en skuffe finder Peter Lybecker en gammel tube indtørret kvajeblæk. Og blandt de mange papirer finder han alt fra gamle faxede dokumenter til nyere printede mails.

"Det slog mig, hvordan teknologien og måden at arbejde på har udviklet sig i de 41 år," fortæller han.

Da Peter Lybecker starter i 1976, hamrer sekretæren løs på skrivemaskinen, og når der laves internationale lån, sender man dem af sted på telex.

"Man havde medarbejdere, der sad og hullede telexstrimler så lange, som jeg ved ikke hvad," husker direktøren.

Den digitale udvikling har Peter Lybecker også selv haft en aktiv rolle i, og han har været en af hovedkræfterne bag udviklingen af bankernes infrastruktur. Han har således været bestyrelsesformand for Værdipapircentralen, betalingsformidleren Nets, kontanthånteringsselskabet BKS og lønadministrationsfirmaet Bluegarden.

"At vi i fællesskab har udviklet blandt andet dankortet og senere Nemid, er jo i virkeligheden en af hovedårsagerne til, at det danske samfund er blevet et af de mest gennemdigitaliserede i verden. Og der føler jeg, at jeg har spillet en enormt stor rolle ved at have siddet for bordenden ved nogle af de her ting og drevet det igennem."

Minde 3: Den anden mappe

Ud over mappen med notater fra krisen i 1992 har Lybecker en lignende mappe fra sin tid som formand for Nets, som kulminerer, da bankerne i 2014 sælger Nets til to amerikanske kapitalfonde og ATP for 17 mia. kr.

Blandt andet indeholder mappen en printet Power Point-præsentation, som Lybecker har lavet til et bestyrelsesmøde op til, at Nets i 2009 bliver dannet ved en fusion mellem danske PBS og norske Nordito.

"Den er sjovt, for er der en ting, jeg ikke kan, så er det at lave Power Point-præsentationer. Så der er ingen farver eller billeder, for det kan jeg ikke finde ud af. Men i præsentation tegner jeg perspektiverne for selskabet, og hvad hele digitaliseringen ville betyde for Nets og for samfundet," siger Peter Lybecker og tilføjer:

"Det er stort set gået, som jeg forestillede mig dengang, bortset fra, at jeg ikke forudså, at selskabet ville gro ud af bankernes hænder. Det kom først senere, hvor det blev tydeligt, at der var behov for et nyt ejerskab, hvis Nets skulle vokse sig til en international spiller."

Minde 4: Bunker af regulativer

En stor del af de stabler papir, Peter Lybecker skal arbejde sig igennem under oprydningen, er af nyere dato og handler om de mange nye regler, han som bankboss har skullet sætte sig ind i.

"Der er ingen tvivl om, at bankerne har skulle tilpasse sig meget ny regulering. Det fyldte meget på kontoret, og det har også fyldt meget i mit arbejdsliv de senere år," siger han.

Peter Lybecker vil dog ikke kritisere reguleringen.

"Reguleringen handler først og fremmest om, at bankerne skal være mere kapitaliserede, og den del er sådan set fornuftig nok," siger han.

Minde 5: Lavpunkterne

Oprydningen på kontoret bringer flest positive minder frem hos Peter Lybecker, men der har også været nedture i karrieren.

En af de største kommer i 2004, hvor han bliver degraderet fra landechef for retailbanken til souschef for Group Processing and Technology.

"Man beslutter at fjerne det ledelseslag, jeg sad i, og det syntes jeg ikke, var nogen stor oplevelse. Dengang var jeg godt nok pist off for at sige det ligeud," siger han og tilføjer:

"Jeg kunne et eller andet sted godt forstå beslutningen, for der sad nogle landekonger, som gerne ville bestemme selv, så hvis man skulle integrere landene mere, var man nok nødt til at fjerne kongerne. Men når man selv var en af kongerne, var det ikke så sjovt."

Et andet lavpunkt står mere friskt i erindringen og kommer, da skatteskandalen Panamapapers ruller for godt et år siden.

"Panamapapers er et lavpunkt, fordi vi har en god bank. Og det kommer til at se ud som om, at vi sætter profit over anstændighed. Det er simpelthen så forkert. Og det værste er, at alle vores medarbejdere skal stå på mål for noget, som hvis vi havde været lidt mere omhyggelige, så ville vi ikke have haft det problem."

Ud over de mange papirer havde Peter Lybecker et meget velbeskrevet baseballbat stående på kontoret. Det har fulgt ham i årevis, og det er en af de få ting, Peter Lybecker tager med sig i sit nye liv. Battet står således nu hjemme i privaten på Kongens Nytorv.

Skriv til navne@finanswatch.dk, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og jubilæer i finansbranchen.

Frank Vang-Jensen ny chef for Nordea i Danmark

Farvel til vestegnsdrengen der blev bankdirektør

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Navne og Job

Ny direktør skal føre sparekasse på børsen

Topchef for Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, har hidtil siddet alene i direktionen i Den Jyske Sparekasse. Men det er slut nu, hvor han får selskab af et nyt direktionsmedlem, der blandt andet får ansvar for at bringe sparekassen på børsen.

Så meget tjener ansatte i finanssektoren

Erhvervsrådgivere får markant mere i løn end privatrådgivere ude i bankerne, og bortset fra folk med lederansvar er det matematikspecialister som aktuarer og statistikere, der tjener mest. Se finanssektorens lønstatistik her

Bundgarnsfisker bliver formand for det hele

Det stod ikke i stjernerne, at Allan Buch skulle skifte fiskerkutteren ud med bestyrelseslokaler. Men en række tilfældigheder samt en villighed til at lære nyt har sat ham i stolen som formand for en større lokalbank, og han er nu blot en godkendelse fra Finanstilsynet fra at blive formand for ny forsikringsfusion.

Forsiden lige nu

Danica retter ind og ændrer hjemmesider

Efter at FinansWatch tirsdag kunne fortælle, at Danica pustede sig lige vel op på sine norske og svenske hjemmesider, har pensionsselskabet rettet de fejlbehæftede tekster.

Finansminister kaldes i samråd om statslån til almene boliger

Socialdemokratiet kalder finansministeren i samråd om regeringens forslag om at flytte finansieringen af almene boliger fra realkredit til statsobligationer. Det sker, efter at en rapport fra 2014 advarede om at droppe realkreditten som finansering. Det skriver Berlingske Tidende.

Forsikringsgigant venter at tjene op til 84 mia. kr. i 2017

Den tyske forsikringsgigant Allianz skovler penge ind for tiden. I andet kvartal fik Europas største forsikringsselskab et driftsresultat på 2,9 mia. euro, eller 21,6 mia. kr., hvilket var 23 pct. mere end i samme periode sidste år.

Allianz oplyser, at man venter et årsresultat i toppen af det tidligere udmeldte interval på mellem 10,3 og 11,3 mia. euro.

Selv om Allianz er en gigant, især på skadeforsikringer, så er det tyske forsikringsselskab ikke lige så effektivt som danske forsikringsselskaber.

Allianz' såkaldte combined ratio, der er erstatninger og administrationsudgifter målt i procent af præmieindtægterne, var ved udgangen af juni på 93,7 pct., hvilket i Danmark ville være i den høje ende.

I juni sidste år var combined ratio på 96,4 pct. Allianz oplyser, at faldet i nøgletallet primært skyldes, at der har været et fald i erstatninger relateret til naturkatastrofer.

ANNONCE
ANNONCE

Jobskift
renelothkristensen.jpg
René Løth Kristensen
Ny titel:
Kunderådgiver
Ny arbejdsgiver:
Sparekassen Vendsyssel, Jerslev
Tiltræder:
jobskifte_default_new-version1.jpg
Iben Dahl Jespersen
Ny titel:
Chef for risikostyring
Ny arbejdsgiver:
Sampension
jobskifte_default_new-version1.jpg
Per Sjørup Christiansen
Ny titel:
Salgsdirektør
Ny arbejdsgiver:
Bank Nordik
jobskifte_default_new-version1.jpg
Anders Schelde
Ny titel:
Investeringsdirektør
Ny arbejdsgiver:
MP Pension
jobskifte_default_new-version1.jpg
Ulla Skov Nielsen
Ny titel:
Privatkundechef
Ny arbejdsgiver:
Fynske Bank i Kolding
jobskifte_default_new-version1.jpg
Johannes Vasehus Sørensen
Ny titel:
Vicechef for Investment Banking
Ny arbejdsgiver:
Carnegie
Tiltræder:
jobskifte_default_new-version1.jpg
Eliud Schmidt
Ny titel:
Consultant
Ny arbejdsgiver:
Netcompany
jobskifte_default_new-version1.jpg
Nickels Mandrup Köhling
Ny titel:
Consultant
Ny arbejdsgiver:
Netcompany
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449