• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Ny dansker i Nordeas topledelse skal gøre det umulige

Nordea får en idealistisk kvinde i bankens absolutte topledelse, når Finanstilsynets tidligere vicedirektør nu bliver forfremmet til global risikochef. Hun får blandt andet ansvaret for Nordeas omtalemæssige risici, men det er umuligt at regne på, fortæller hun.

Julie Galbo.Foto: PR

Der ligger to sprøde spandauere klar i mødelokalet i Nordeas hovedkontor i København. En til FinansWatchs journalist og en til Julie Galbo, der netop er blevet en del af topledelsen i Nordea som global risikochef.

Det, man glemmer, når man sidder i Tilsynet, er, at der også kan være idealister andre steder.
Julie Galbo
De runde wienerbrød udgør en lille, smagfuld forhindring, inden interviewet kan gå i gang, for der er en med creme i midten og en med hindbærsyltetøj. Og man behøver ikke være risikochef for at kunne regne ud, at der er relativt høj sandsynlighed for ikke at ende med sin yndlingsspandauer.

Heldigvis løser Julie Galbo hurtigt situationen.

"Du må gerne vælge først," siger hun og ender derfor med tænderne begravet i hindbærsyltetøj.

Nu kan samtalen bevæge sig videre til det, vi er her for: Julie Galbos nye topjob. Som chef for hele Nordea-koncernens risici får den 45-årige jurist blandt andet ansvaret for at holde styr på bankens markedsrisici, operationelle risici og omdømmemæssige risici.

Og især det sidste er interessant i en tid, hvor Nordea er blevet ramt af en række uheldige sager eller shit-storms med den såkaldte Panamapapers-sag midt i lorteorkanens øje.

For mens de fleste risici kan udregnes lige så præcist som risikoen for at ende med syltetøjsspandaueren, er det noget nær umuligt at opstille statistiske scenarier for omtalerisici. Her kan frådende journalister, insisterende interesseorganisationer og sociale medier ude af kontrol på ingen tid få verden omkring Nordea til at eksplodere.

"Det kan man ikke lave modeller for, så noget af det, vi arbejder meget med, er, hvad vores identitet er som bank, og hvad det er, vi vil. For så længe vi kan forsvare det, vi gør, og ved, hvorfor vi gør det, så kan vi håndtere det," forklarer Julie Galbo.

Svært at forudsige shit-storms

Arbejdet med at finde frem til en stærkere Nordea-identitet foregår blandt andet i bankens såkaldte Business Ethics and Values Committee, som Julie Galbo også fremover skal være en del af.

"Der er masser af konkurrenter, og derfor skal vi værne om vores omdømme. Det betyder meget for forretningen og Nordea," siger hun.

Julie Galbo har været i Nordea siden 2014, senest med hovedansvaret for den fusion, der netop er gennemført af Nordeas datterbanker i Danmark, Norge og Finland og den svenske moderbank. Derfor har hun fra første parket kunnet følge, hvordan medier, befolkning og ikke mindst kunder har raset over blandt andet de lækkede skattelyselskaber i Panama, hvor Nordeas navn var nævnt et hav af gange.

Senest havnede Nordea i en mediestorm på grund af en investering i et omstridt olierørledningsprojekt, Dakota Access Pipeline, fordi kritikere og lokale indianere mener, at rørledningen ødelægger et naturreservat.

"Vores virkefelt er enormt bredt. Der er ingen privatperson og virksomhed, der ikke har brug for en bank til et eller andet. Og der, hvor det for os bliver svært, er, når noget er lovligt, og politikere aktivt har forholdt sig til, at det er lovligt, men at det efter omverdenens målestok alligevel er en smule forkasteligt af en eller anden årsag, som man ikke nødvendigvis kan se, når man investerer eller formidler penge," siger Julie Galbo.

Hun nævner atomkraft som eksempel på noget, der for nogle kan være kontroversielt at investere i.

"Så hvad skal man gøre? Skal man medvirke til at finansiere fuldt lovlige projekter, som i øvrigt bliver promoveret af regeringer i vestlige lande, som vi normalt siger, gør fornuftige ting. Ja eller nej? Hvis Nordea ikke gør det, så er der ikke rigtig nogen i Norden, der kan gøre det, fordi der ikke er nogen, der er lige så store og finansielt stærke, som vi er. Den slags udfordringer er noget, vi i stigende grad er nødt til at forholde os til."

"Det, der er interessant ved omdømme, er, at det er så stemningspræget. Det, der var okay for to dage siden, det er ikke okay i overmorgen. Og noget, der var helt forfærdeligt for to år siden, det er okay nu,” siger hun.

Bankforretning kan være idealisme

Inden Julie Galbo i 2014 begynder at arbejde i Nordea, er hun i mere end et årti ansat i Finanstilsynet, senest fra begyndelsen af 2010 til miden af 2014, hvor hun er tilsynets vicedirektør og medlem af ledelsesrådet i EU's fælles børstilsyn, ESMA. Fra 1998 til 2005 er hun ligeledes ansat i Finanstilsynet.

Mellem 2005 og 2010 er hun dels ansat i Nordea og dels i Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor hun er kontorchef.

Julie Galbo afviser, at skiftet fra det offentlige til det private har noget at gøre med løn eller prestige. Hun går efter eget udsagn ikke ret meget op i titler og stillingsbetegnelser. I stedet handler det om at gøre en forskel.

"Du kan bruge ordet idealisme om det. Det er nok det mest rammende. Da jeg var i Finanstilsynet, sad jeg og sagde, at nu skal alle mulige banker gøre det anderledes og bedre. Og det kan man sidde og sige lidt på afstand, og så skal de derude gøre det. Nu har jeg fået muligheden for at være med til rent faktisk at gøre det og påvirke banken, så den bliver bedre," siger hun.

Ifølge Julie Galbo er det lidt blakkede ry, som Nordea og resten af banksektoren har fået i befolkningen efter finanskrisen, ødelæggende for både bankerne selv, men også for samfundet generelt. Og det skal løses ved at drive en god bank, mener hun.

"Det, man glemmer, når man sidder i tilsynet, er, at der også kan være idealister andre steder," siger hun og fortsætter:

"Der er enormt mange dygtige mennesker, der er enormt mange passionerede, idealistiske mennesker, som gerne vil gøre det godt. Som går på arbejde hver dag for at sikre, at deres kunder får en god behandling og får opfyldt deres finansielle behov."

Er det en idealisme?

"Ja, det er det faktisk. Folk tager det til sig, når der står grimme ting i medierne om Nordea. Det påvirker organisationen, og der er mange, der stiller spørgsmålet, hvad kan vi gøre bedre, fordi vi vil egentlig hellere arbejde for en bank, der gør det en lille smule bedre."

Et produkt af krisen

De idealistiske motiver for at arbejde i Nordea stammer fra finanskrisen, hvor Julie Galbo først i Vækst- og Erhvervsministeriet og senere i Finanstilsynet oplever, hvordan katastrofen skylder ind over sektoren.

"Jeg har set rigtig mange ting, som ikke fungerede. Jeg vil gerne vise, at det godt kan lade sig gøre at drive en bank på en måde, der både er god for samfundet og god for kunderne," siger hun.

Blandt andet påvirker det hende meget, da hun i 2008 og 2009 som kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet er ansvarlig for at forhandle de statslige hybridlån, der var en del af Bankpakke 2.

"At sidde med de her banker og forhandle om statslige kapitalindskud. Flere af dem var i varierende grader af chok over, hvor svær verden var blevet, var relativt rystende. Det lagde grunden til meget af det, jeg senere har lavet."

Hvordan det?

"Der var så mange skæbner i det. Der var de her mennesker, som havde ledet banker i lang tid, og som egentlig syntes, de havde gjort det godt, og som pludselig oplevede, at de sad i en situation, hvor de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Det var ret stærkt at tale med dem og være med til at hjælpe," siger hun.

Julie Galbo er gift og har to børn på 13 og 16 år fra et tidligere ægteskab.

Jobbet som risikochef overtager hun fra finske Ari Kaperi, der forlader koncernledelsen og i stedet bliver leder af Group Credit Risk Management.

Skriv til navne@finanswatch.dk, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og jubilæer i finansbranchen.

Året der gik: Her er de mest markante jobskift

26-årig udnævnt til Nordea-direktør

Ny Nordea-direktør har været i lære hos de store kanoner

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Navne og Job

"Stakkels Jim"

Kapitel 5: Et portræt af Jim Pedersen, forhenværende adm. direktør for konkursramte OW Bunker. Han udstrålede tillid og troværdighed, da OW Bunker skulle børsnoteres. I dag viser investorerne ingen nåde.

Så meget tjener ansatte i finanssektoren

Erhvervsrådgivere får markant mere i løn end privatrådgivere ude i bankerne, og bortset fra folk med lederansvar er det matematikspecialister som aktuarer og statistikere, der tjener mest. Se finanssektorens lønstatistik her

Forsiden lige nu

Basel-komité: Årevis til indførsel af skrappere kapitalkrav

Den magtfulde Basel-komité fastholder, at der skal indføres skrappere kapitalkrav til de store banker og realkreditudlånerne. Men siger nu, at det vil tage årevis, før reglerne bliver bindende, og at de i øvrigt formentlig bliver mere lempelige end hidtil frygtet.

Fælleskassen vokser men tjener mindre

Der var sidste år vækst i udlånet, men pres på kerneforretningen i Andelskassen Fælleskassen, der i 2016 måtte se indtægterne falde og udgifterne stige.

ANNONCE

Jobskift
jobskifte_default_new-version1.jpg
Peter Dahlgren
Ny titel:
Adm. direktør
Ny arbejdsgiver:
Nordnet
Carsten Hørbye Jacobsen.jpg
Carsten Hørbye Jacobsen
Ny titel:
Erhvervskundechef
Ny arbejdsgiver:
Sparekassen Vendsyssel, Sæby
Tiltræder:
Thomas foto.jpg
Thomas Beltner
Ny titel:
Kundechef Sjælland
Ny arbejdsgiver:
Stonehenge
Tiltræder:
Alexander_Beck_Papadoulis2.jpg
Alexander Beck Papadoulis
Ny titel:
Konsulent
Ny arbejdsgiver:
Capital Market Partners A/S
Mahan_Semnanipour.jpg
Mahan Semnanipou
Ny titel:
Seniorkonsulent
Ny arbejdsgiver:
Capital Market Partners A/S
Asbjørn_Leeth2.jpg
Asbjørn Leeth
Ny titel:
Manager
Ny arbejdsgiver:
Capital Market Partners A/S
Steen Tophøj (2).jpg
Steen Tophøj
Ny titel:
Filialdirektør
Ny arbejdsgiver:
Arbejdernes Landsbank i Odense
Tiltræder:
Jesper Stærmose FW.jpg
Jesper Stærmose
Ny titel:
Filialdirektør
Ny arbejdsgiver:
Arbejdernes Landsbank i Randers
Tiltræder:
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449