Andrew Gowers, tidligere chefredaktør på FT og kommunikationschef i Lehman Brothers, mener, finanssektoren skal være tålmodig i relation til at genopbygge tilliden. ”Sektoren blev jo dæmoniseret,” siger han.
Der er fortsat masser af tid.
Masser af tid for de kommunikationsansvarlige i de finansielle virksomheder i Danmark til at tage fat i de værktøjer, de har i den kasse, som de griber fat i, når der står krisekommunikation på agendaen.
Ifølge Andrew Gowers, der er en af talerne på konferencen ”Vejen ud af finanskrisen”, så befinder Europa sig fortsat lige midt i krisen, selvom det snart er fire år siden, Lehman Brothers gik ned og på sin vis kick-startede finanskrisen i efteråret 2008.
”Vi har en politisk, økonomisk og finansiel krise. Mange troede måske, at tingene var løst og at der nu skulle vækst på dagsordenen igen. Men tingene er ikke løst. Vi står fortsat midt i krisen og det kommer til at tage år, før vi for alvor er ude af den,” siger Andrew Gowers til FinansWatch.
Kommunikatører: Finanssektoren har et kæmpe imageproblem
Tillid
Han er i dag direktør for eksterne relationer i AFME, Association for financial markets in Europe, som er en interesseorganisation, der kæmper for, at reguleringerne ikke tager overhånd, så markedskræfterne sættes ud af spil. Andrew Gowers er samtidig tidligere chefredaktør på Financial Times, ligesom han har været ansvarlig for kommunikationen hos Lehman Brothers, faktisk dengang koncernen gik ned, og sidenhen hos BP.
Hans budskab til de kommunikationsansvarlige i den danske finansielle sektor er, at de skal forstå, at krisen har ramt sektoren lige i hjertet af det, som finansiel virksomhed dybest set handler om; at der er tillid til, at dem der passer på dine penge, nu også er til at stole på.
”Det er en tillidskrise. Og en sådan er i sagens natur meget hård, når du eksempelvis er en bank eller en pensionskasse, for her lever du af, at dine kunder har tillid til dig,” siger han og fortsætter.
”Det er en ond cirkel, for bedst som man troede, at det værste var ovre, så fortsætter krisen i Sydeuropa. Og jeg tror ikke på, at der findes en magisk løsning, der på kort tid kan give sektoren et godt omdømme. Men det er også vanskeligt at navigere i, for på den ene side, så kræver myndighederne, at balancerne polstres, og at gearingen drosles ned, og på samme tid så beskyldes bankerne for ikke at låne nok penge ud,” siger Andrew Gowers til FinansWatch.
Får tæsk
Har sektoren været for defensiv i sin kommunikation? Er der blevet sagt for meget undskyld?
”Jeg ved ikke, hvordan det er i Danmark, men det kan man ikke sige er tilfældet i England. Det er vel nærmest omvendt, hvor sektoren var meget længe om at stå ved sit medansvar for krisen. I dag er tonen blevet mere moderat og ydmyg, og det, synes jeg, er det rigtige at gøre. Får når du virkelig får tæsk i offentligheden, hvad kan du så gøre andet end at sige undskyld? Jeg tror, at det er en fase, du skal igennem,” siger han.
Han mener, at det er så godt som umuligt at få ørenlyd for sine synspunkter, når kritikken virkelig hagler ned alle steder fra.
”Vi kan jo se, at bankerne er blevet dæmoniseret af politikerne, selvom politikerne i mange tilfælde selv har givet bankerne nogle rammer at arbejde ud fra, som dermed var med til at skabe krisen. Så selvom man kan føle, det er urimeligt, så skal der spises noget ”humble pie”,” siger han.
Fire år med undskyld
Har det overhovedet hjulpet, fire år med undskyld? Der er vel fortsat en massiv omdømme-krise blandt finansielle virksomheder, og måske specielt blandt bankerne?
”Det kan man diskutere, men igen så er det jo sådan, at vi fortsat er midt i krisen. Så folk er bekymrede. Og når folk er utrygge, så vil de godt have nogen at skælde ud på. Et problem er, som jeg ser det, at nogle banker fortsat sidder fast i offentlige ejerskaber efter krisen. Det betyder, at der fortsat er utrolig stor fokus på, hvordan de driver deres forretninger, hvad de får i løn og den slags. Når de kommer på andre hænder, så vil noget af det offentlige fokus gå væk,” siger han.
I hvor høj grad er det et problem, at mange måske ikke helt forstår bankernes rolle i samfundet?
”Det er i høj grad et problem, at mange fuldstændig glemmer, at bankerne skal tjene penge. Mange har troet, at banker var en anden type virksomhed. Nej, det er de ikke. Men det troede mange, og det er derfor, at der har været s store chok over, at de tabte så mange penge, at de gik ned og at nogle direktører fik så store lønninger,” siger Andrew Gowers til FinansWatch.
Nyhedsbreve
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste finansnyt
Finansnyt:
Den aktive investeringsfond Storm Capital management har fået tilkæmpet sig en plads i ejendomsudviklingsselskabet TK Development. Nu skal der ske en gevaldig turnaround, så selskabet igen kan tjene penge, lyder det. Læs artikel
Finansnyt:
Kristian Flyvholm sætter sig i stolen som vicegeneralsekretær for International Forum of Sovereign Wealth Funds, som er et globalt netværk af statslige investeringsfonde. Læs artikel
Finansnyt:
Storbanken HSBC risikerer at ende i retten over en sag om hvidvask af penge, og Spaniens banker må hensætte yderligere 10 mia. euro til dårlige lån. Her er det internationale overblik. Læs artikel
Finansnyt:
Datacentralen SDC kommer nu til at stå endnu stærkere på det norske marked, efter en betydelig spiller har valgt selvskaber som IT-leverandør. Læs artikel
Finansnyt:
Flere banker, ejendomsadministratorer og institutionelle investorer har meldt sig som mulige købere af FS' portefølje af bankkrak-ramte K/S'selskaber - noget der var utænkeligt for bare et par år siden. Læs artikel
Forsiden lige nu
Pengeinstitutter:
Finansiel Stabilitet vil forsøge at sælge resterne af Cantobank i en åben salgsproces. Der skilles skarpe krav til en ny ejer. Læs artikel
Forsikring og pension:
Det er store selskaber som Sampension, PFA og Nordea kunder klager over, når de er utilfredse med deres arbejdsgiverbetalte pensionsordning. Nordea topper også de individuelle pensioner. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Konkurrencen om de rige kunder fortsætter. Små og mellemstore banker byder ind – men sætter lavere krav til formue end de store banker. Læs artikel
Forsikring og pension:
Aldersgraduerede pensioner, hvor pensionsbidraget udgør en større og større del af lønnen jo ældre man er, kan måske være i strid med EU-lovgivning. Det skriver Børsen Finans. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Trods krisen vælger velhavere i stigende grad aktiv formueforvaltning. Nordea oplever markant vækst, men konkurrencen skærpes. Små og mellemstore banker vil have en større bid af markedet. Læs artikel