FinansWatch

Fynske muligheder efter Sparekassen Sjælland-sammenlægning

Den tidligere Sparekassen Sjælland trækker hovedsædefunktioner til Sjælland, og nu øjner Fynske Bank muligheder.

Sammenlægningen af Sparekassen Sjælland med datterselskabet Sparekassen Fyn, som netop er annonceret, følges med spænding på Fyn.

Den nyligt børsnoterede sparekasse samler alle aktiver og passiver fra Sparekassen Fyn, som vil blive overdraget til moderselskabet i Sparekassen Sjælland.

Direktør for Fynske Bank, Petter Blondeau, følger processen tæt.

"Det betyder, at de tager hele deres hovedsædefunktion til Sjælland, i stedet for at dele af den ligger her. Skattegrundlag og beslutninger samt skabelsen af arbejdspladser flytter til Sjælland."

Gør det det nemmere for dig?

"I min verden er der en fynsk bank mindre nu. De konsoliderer på Sjælland, jeg gør det på Fyn. Jeg ser intet negativt, men de gør noget forretningsmæssigt, som går den modsatte vej i forhold til min."

Det kunne give mere plads til dig?

"Ja, det kunne det godt. Jeg ved ikke, hvad de vil på Fyn fremover, det er for tidligt at sige, hvad konsekvenserne bliver, men de har ikke sagt, at de vil mindre på Fyn."

Hos Sparekassen Sjælland bliver der ikke givet ved dørene.

Lars Petersson, direktør for Sparekassen, der nu hedder Sparekassen Sjælland - Fyn, sagde til FinansWatch i forbindelse med fusionen, at det lokale islæt fastholdes.

"Den ene bevæggrund var, at vi gerne ville bevare den fysiske identitet, og det mente vi, at vi bedst sikrede ved at have en selvstændig sparekasse på Fyn, som kunderne og medarbejderne kunne opretholde en tilknytning til. og så havde vi dengang forskellige it-centraler for de to sparekasser. Og når vi kigger tilbage må jeg sige, at det var en 100 pct. rigtig beslutning, for Sparekassen Fyn har haft fremgang lige siden," sagde Lars Petersson.

Sjælland-direktør: Sammenlægningen betyder én ting

Efter børsnotering: Nu sammenlægges sparekasser

Forsiden lige nu

Citatquiz: Hvem var det nu, der sagde hvad?

FinansWatch har samlet nogle af de mere farverige udtalelser fra direktørerne i landets finansvirksomheder og institutioner. Gæt, hvem der sagde hvad, gør det hurtigst muligt og få chancen for at få en iPad Mini.

Misser målstregen: DAB hænger på dyrt kriselån trods nyt aktiesalg

Et dyrt statslån fra finanskrisen hænger fortsat som en blyklods om anklerne på Danske Andelskassers Bank på trods af, at banken nu henter op til 113 mio. kr. ved salg af nye aktier. Det er andet år i træk, at banken misser sit mål om at betale lånet tilbage. Men direktøren er godt tilfreds.

Stor uenighed om firmaers kapitalmuligheder

Finanstilsynet og Den Europæiske Investeringsbank havde fredag inviteret til en konference om investeringsklimaet i Danmark. Her var der stor uenighed om, hvor let det er for mindre firmaer at lokke penge ud af banker og pensionskasser.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere