FinansWatch

I Nordeas jagt på effektiviseringer kan banklønninger få kniven

Automatiseringer har medvirket til fyringer i Nordea, men bankens topchef, Casper von Koskull, er klar til at gå endnu længere for at få omkostningerne bragt ned.

Casper von Koskull, adm. direktør i Nordea.

Nordea er midt i processen med at skære 6000 arbejdspladser i banken, men adm. direktør Casper von Koskull er langt fra færdig i sin søgen efter at effektivisere forretningen, og det kan også ramme banklønningerne. Det skriver Bloomberg.

Von Koskull mener, at hele industrien er nødt til et gentænke stort set alt for at være parat til fremtiden, og det inkluderer, hvor meget man betaler bankfolk. Han vil have Nordea til at vise vejen for branchen.

"Folk sagde, at automatiseringen kun gælder privatbanken. Men der er elementer af det i investeringsbanken, erhvervsbanken, likviditetsforvaltningen og valutaforretningen. Du er nødt til at kigge på, hvor meget af det, der er automatiseret, og om der er mindre menneskelig involvering," siger Casper von Koskull til Bloomberg.

Han understreger, at der altid vil være et menneskeligt element, men ultimativt "er man nødt til at stille spørgsmålet, hvilken værdi mennesket giver, og hvor meget giver man for den."

Fyringer gør ikke bankkarriere mindre attraktiv

Casper von Koskull siger, at banker, der ikke følger Nordeas eksempel, ignorerer omkostningsstigningerne. Han forventer, at Nordea snart vil blive "sandsynligvis den eneste store bank i Europa, der fuldstændigt har transformeret sit kernesystem til et moderne et. Det er en helt anden bank på det omkostningsniveau," siger han.

Desuden ser Nordea-topchefen en fladere struktur for sig, hvilket betyder, at når det kommer til Nordeas planlagte fyringsrunde, betyder det, at "dem, der mest bliver ramt, er middel til højt niveau, fordi de lag behøves ikke eller burde ikke behøves," siger Casper von Koskull.

Han mener dog ikke, at en karriere i bankverdenen dermed er mindre tiltrækkende.

"Hvis du er passioneret om kunden og om at levere værdi til kunder – og ærlig talt også til samfundet – tror jeg, at det stadig er et fanstisk sted at arbejde," siger Nordea-direktøren.

Her vil Nordea skære mindst 6.000 arbejdspladser væk

Nordea: Ikke alt kan automatiseres

Nordea-chef: Digitale udfordringer er også en kulturkamp

Forsiden lige nu

FA går i rette med outsourcing-kritik

KLUMME: En tidligere bankmedarbejder og Finansforbundet langede mandag morgen ud efter landets to største banker for ikke at være deres samfundsansvar bevidst, når de flytter job til lavtlønslande. Den kritik går Finanssektorens Arbejdsgiverforening nu i rette med.

Seneste Nordea

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere