FinansWatch

Danske Bank forventer ingen gebyrer på Mobilepay

Butikker, der modtager Mobilepay, har endnu ikke efterspurgt muligheden for at kunne opkræve gebyrer fra kunderne, lyder det fra Danske Bank.

Butikker, der modtager Mobilepay, har nu fået mulighed for at opkræve gebyrer på betaling med Mobilepay.

Danske Bank forventer ikke, at kunder, der vil betale med Mobilepay, vil blive mødt af gebyrer i butikkerne.

Meldingen kommer efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere i dag offentliggjorde et påbud til Danske Bank, der tidligere har stillet som betingelse, at butikker, der modtager Mobilepay som betalingsform, holder sig fra at kræve gebyrer for kunderne.

Det må banken ikke længere kræve, men det ændrer ikke på, at Danske Bank fortsat regner med, at forbrugere gebyrfrit vil kunne bruge Mobilepay som betalingsform i detailhandlen.

"...vi oplever ikke, at nogle butikker har efterspurgt denne mulighed for at kunne tage betaling," lyder det fra Danske Banks presseafdeling i et skriftligt svar til FinansWatch.

Fik ikke rettet tilbage

Banken slår samtidig fast, at forbrugerne ikke vil blive mødt af gebyrer fra Danske Banks side.

Baggrunden for påbuddet til banken fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var ifølge Danske Bank, at "... introducerede MobilePay Business gratis i en introduktionsperiode, hvor vi præciserede, at butikken i den periode ikke måtte tage gebyr fra butikken – og så fik vi ikke rettet tilbage."

Banken skriver derudover i det skriflige svar, at den ikke er nervøs for, at virksomhederne skal udnytte den nye mulighed for at opkræve gebyrer.

"...vi oplever, at butikkerne har omfavnet MobilePay som et stærkt konkurrencedygtigt alternativ, hvor der er store besparelser ifht. kun at have 1 aftale i stedet for 2-3 stykker med hver deres gebyr sammensætning. For de mindre virksomheden kan man ydermere spare investeringen i en terminal, som i det segment kan være en særdeles bekostelig affære."

Forsiden lige nu

Seneste Danske Bank

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere