• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Danske Bank må ikke diktere gebyrfri Mobilepay-betaling

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må Danske Bank ikke lave aftaler med virksomheder, der forhindrer dem i at opkræve gebyrer ved Mobilepay-betaling.

Foto: Danske Bank

(Rettet: Teller ejes alene af Nets og ikke også Danske Bank, som tidligere beskrevet)

Danske Bank må ikke stille betingelser over for butikker, der modtager betaling med Mobilepay, der forhindrer butikkerne i at opkræve gebyrer fra kunder, som betaler med Danske Banks mobilbetalingstjeneste Mobilepay.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor man kan læse, at styrelsen har givet påbud til Danske Bank.

I de betingelser Danske Bank tidligere har brugt i samarbejdet med butikkerne, hvor der har kunnet betales med Mobilepay, har det af kontrakten fremgået, at "virksomheden må ikke opkræve gebyr fra sine kunder for deres betalinger med MobilePay."

Det er i strid med lovgivningen, og derfor har Danske Bank nu ændret passagen i kontrakten til:

"Virksomheden er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning for opkrævning af gebyrer hos sine kunder for brug af MobilePay."

Også datterselskabet Teller, som ejes af Nets, har også fået et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Teller har ifølge styrelsen i en kontrakt med stormagasinet Magasin i København krævet, at Magasin ikke væltede ekstra gebyrer for betalinger med internationale betalingskort over på kunderne. Ligesom i tilfældet med Danske Banks Mobilepay-aftale er det i strid med betalingstjenesteloven.

Også Teller har ændret i sine kontrakter og lever dermed op til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud.

"Danske Bank og Nets må ikke forhindre butikkerne i at opkræve gebyrer fra kunderne for brug af betalingskort. Det vil medføre en ulige konkurrence mellem forskellige udbydere af betalingsløsninger. Vi er derfor tilfredse med, at praksis er blevet ændret," udtaler Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Seneste Danske Bank

Udskældt schweizisk storbank vil hente knap 28 mia. kr. på nysalg af aktier

Den hårdt pressede schweiziske storbank Credit Suisse vil hente knap 28 mia. kr. i frisk kapital ved at sælge nye aktier. Men selv om aktiekursen nu er faldet så meget, at den betydeligt mindre Danske Bank er mere værd end Credit Suisse, så vil topchefen ikke acceptere, at der skæres i hans løn, der sidste år var på godt 80 mio. kr.

Fokus på storbankers marginaler og shippinglån i regnskabssæson

I denne uge går det løs med offentliggørelsen af de nordiske storbankers regnskaber for første kvartal. Investorerne vil især fokusere på udviklingen i marginalerne og shippinglån, vurderer analytikere, der giver deres bud på, hvad investorerne vil bide mærke i fra Danske Bank og Nordea.

Forsiden lige nu

Lind på plads i DAB-bestyrelse

Udadtil er der ingen spor efter sidste års dramatiske magtkamp i Danske Andelskassers Bank (DAB), som storaktionær Henrik Lind tabte. På en generalforsamling i går fik Lind sin vilje, og det er sidste års modpart, DAB-formand Jakob Fastrup, godt tilfreds med.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449