En del af
  • Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • AMWatch
  • Log ind
ANNONCE

Finansverdens rockstjerne får topforsker-pris

Lasse Heje Pedersen laver finansiel forskning i verdensklasse. Det får han nu uddannelses- og forskningsministeriets Eliteforsk-pris for. (Opdateret)

Foto: PR

(Citat fra Nobelpristager Myron Scholes tilføjes i 4. afsnit.)

Danmark har få, men vigtige repræsentanter i verdenseliten. Caroline Wozniacki inden for tennis. Lars Ulrich inden for rockmusik, og Helena Christensen inden for mode- og modelverdenen.

Og så er der Lasse Heje Pedersen.

Den 42-årige dansker optræder måske ikke ofte i Se & Hør. Men inden for finansiel forskning er han lige så kendt som en rockstjerne. Og professorkontoret på Copenhagen Business School er efterhånden tapeseret med priser og hædersbevisninger. For Lasse Heje Pedersen regnes for en af stjernerne globalt inden for forskning i likviditet, og især hvad likviditet betyder for de finansielle markeder.

"Lasse Heje Pedersen har foretaget fundamental forskning på prisning af likviditet, som har øget vores teoretiske og empiriske forståelse af effekterne af ændringer i likviditetsforhold på aktivpriser," siger Nobelpristageren i økonomi Myron Scholes til FinansWatch.

I international særklasse

Nu kommer der et nyt diplom op på væggen. I dag modtager han nemlig den prestigefyldte Eliteforsk-pris fra uddannelses- og forskningsministeriet, sammen med fire andre forskere, der har det til fælles, at de er ”fremragende forskere under 45 år af international særklasse”.

Med æren følger en personlig hæderspris på 200.000 kr. og 1 mio. kr. til forskningsaktiviteter.

Og at Lasse Heje Pedersen er i international særklasse, er der ingen der tvivler på.

”Lasse Heje Pedersen er uden tvivl en af de førende akademiske finansielle forskere i sin generation, og i vores tid,” siger Philipp Hartmann, fungerende generaldirektør for forskning i Den Europæiske Centralbank, til FinansWatch.

Beskæftiger sig med svært område

”Jeg mener, at Lasse især har gjort sig gældende i forskningen af likviditet i finansielle markeder. Det er et særligt svært område, fordi der er så mange facetter af likviditet. Lasse har ført analysen af likviditet til et helt nyt niveau, ved at udskille, analysere og stringent modellere forskellige former for likviditet eller illikviditet. Ved at dokumentere hvordan det påvirker forskellige aktivklasser, og ved at tydeliggøre likviditetens betydelige rolle ved finansielle kriser. Den videnskabelige og praktiske værdi af dette arbejde kan ikke overvurderes,” fortsætter Philipp Hartmann.

Philipp Hartmann forklarer betydningen af Lasse Heje Pedersens forskning med udgangspunkt i en videnskabelig artikel skrevet i 2009 sammen med Markus Brunnermeier, der er professor ved Princeton University.

Artiklen opstiller ifølge Hartmann en model for, hvordan der kan opstå en krise på finansmarkederne på grund af likviditetsproblemer. Det handler både om likviditeten i markedet. Altså hvor nemt det er at handle f.eks. et værdipapir, men også om funding-likviditeten. Altså hvordan de handlende kan finansiere sig.

Likviditetsproblemer vigtigt for at forstå finanskrisen

”Mange mennesker accepter nu, at sådan nogle mekanismer spillede en meget stor rolle i det globale sammenbrud i handlen med kreditter i 2008 og 2009, der førte til den globale finanskrise. Og det utrolige er, at de første versioner af teorien allerede blev skrevet i 2005, hvor stort set igen forventede en finansiel nedsmeltning, og en ny version af artiklen kom i februar 2007, omkring et halvt år før der første gang kom uro på markederne, og halvandet år før Lehman Brothers’ endeligt,” siger ECB’s Philipp Hartmann, og fortsætter:

”Med andre ord, så kom Lasse Pedersen og Markus Brunnermeier efter lang tids stabilitet og lærte os noget afgørende om, hvordan finansielle markeder opfører sig i kritiske situationer. Og det viste sig kort efter at være uhyre relevant for stabiliteten i det globale finansielle system. Det kan man sammenligne med, at akademisk forskning typisk er bedst til at forklare nye fænomener efter de er sket.”

Afgørende møde med nobelpristager

Lasse Heje Pedersen blev uddannet matematik-økonom ved Københavns Universitet i 1997, og tog derefter til Stanford University i Californien for at tage en ph.d.-grad ved Stanfords Graduate School of Business.

Her mødte han den verdenskendte økonom Myron Scholes, der i slutningen af 1997 sammen med Robert Merton modtog Riksbankens pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel, populært kaldet Nobelprisen i økonomi.

Myron Scholes udviklede i 1973 sammen med Fischer Black og senere Robert Merton Black-Scholes modellen, der den dag i dag er standardmodellen til prissætning af optioner. I 1997 var han dog lige så kendt, fordi han sammen med blandt andre Robert Merton og den legendariske obligationshandler John Meriwether havde stiftet hedgefonden Long-Term Capital Management, LTCM.

LTCM var en såkaldt ”kvant-fond”. Det vil sige, at man brugte matematiske modeller til at finde aktier og obligationer, som blev handlet til matematisk set ”forkerte” priser. Det var en bragende god forretning. I sit første år, 1995, leverede LTCM et afkast på 21 pct. efter omkostninger. I 1996 var afkastet 43 pct. og i 1997 41 pct.

Hedgefond gik ned på likviditet

Så Myron Scholes var i topform, da Lasse Heje Pedersen hørte ham til et seminar i 1997. Scholes kom tilbage til Stanford året efter. Her var stemningen en helt anden. På få uger brød LTCM nemlig sammen. Sammenbruddet er fremragende beskrevet i bogen ”When Genius Failed” af Roger Lowenstein, men basalt set tog genierne i LTCM ikke højde for, at en del af ”misprisningen” på finansmarkederne ganske enkelt skyldes, at nogle værdipapirer var langt mindre likvide end andre. Og det blev især tydeligt, da markederne kom under stress, blandt andet på grund af finanskriser i Rusland og Thailand.

LTCM var så stor, at der var en reel risiko for et global finansielt sammenbrud, men indgreb fra den amerikanske centralbank betød, at LTCM blev lukket ned uden katastrofale konsekvenser.

Det var den begivenhed, der fik Lasse Heje Pedersen til at interesserer sig for likviditet.

Professor i New York som 34-årig

Da ph.d.-graden var i hus i 2001 blev han ansat som adjunkt i finansiering ved New York University, og blot fire år senere blev Lasse Heje Pedersen fastansat som lektor. Som blot 34-årig blev han i 2007 udnævnt til professor i finansiering. Og to år senere igen blev han forfremmet til et finere professorat, som John A. Paulson Professor of Finance and Alternative Investments. Et professorat, der var finansieret af John A. Paulson, en hedgefond-forvalter der alene i 2007 personligt tjente 4 mia. dollar på at forudsige den amerikanske subprime-krise.

Lasse Heje Pedersen var professor ved New York University indtil sidste år. Men i 2011 gjorde den daværende institutbestyrer ved institut for finansiering på Copenhagen Business School, David Lando, et bemærkelsesværdigt scoop, da han fik lokket Lasse Heje Pedersen til et professorat i København.

David Lando, der selv regnes for en af verdens førende inden for forskning i kreditmodelleringer, modtog i begyndelsen af 2012 i alt 48 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til etablering af Center for Finansielle Friktioner, FRIC.

Arbejder også for verdenskendt hedgefond

FRIC fokuserer netop i at kombinere teoretisk viden og forskning med praktiske erfaringer fra finansverdenen. Og det har Lasse Heje Pedersen helt særlige forudsætninger for.

Det skyldes, at han ikke kun ser på finansmarkederne ud fra en teoretisk synsvinkel. Siden 2006 har han arbejdet for den New York-baserede hedgefond AQR, der forvalter en formue på mere end 100 mia. dollar. De seneste seks år har Lasse Heje Pedersen været ”principal”, eller medejer og partner i AQR, og det er der en god grund til, fortæller Cliff Asness, der er medstifter og ledende partner i AQR:

”Lasses forskning er meget langt fra bare at komme fra et elfenbenstårn. Vi ansatte ham for år tilbage, og bad ham derefter om at blive en af vores partnere, fordi hans arbejde direkte hjælper os med vores mål, som er at skabe værdi for vores kunders porteføljer, som, i sidste ende, også påvirker alle dem, der går på pension,” siger Cliff Asness til FinansWatch.

Stor praktisk betydning af forskning

Også Lasse Heje Pedersens ph.d.-vejleder, den fremtrædende økonom Darrell Duffie fra Stanford University i Californien, er den danske forskers arbejde i høj grad noget, som også har praktisk betydning:

”Lasse Heje Pedersens forskning er vigtig, fordi den belyser hvordan finansielle markeder rent faktisk virker, herunder hvordan investorerne opfører sig og hvilke friktioner der er i det institutionelle marked i forhold til priser og handelsstrategier,” siger professor Duffie til FinansWatch, der lige som ECB’s Philipp Hartmann især fremhæver 2009-artiklen som ”forskning, der i høj grad påvirkede hvordan økonomer fortolkede den finansielle krise fra 2007 til 2009.”

Ifølge den tidligere ph.d.-vejleder er den danske forskers arbejde også vigtigt og anderledes, fordi han har en særlig tilgang til sin forskning:

”Lasse har været i stand til at opnå så meget, ikke kun fordi han har ekstraordinære evner og arbejder hårdt, men også fordi han fokuserer på realisme. Han adresserer problemer der rent faktisk er vigtige for investorer, og er personlig i dialog med nogle af verdens bedste kapitalforvaltere. Og Lasse Hejes evne til at fortolke realiteten med banebrydende nye modeller er ekstremt sjælden, selv på hans verdensklasse-niveau,” slutter Darrell Duffie, der selv regnes for en af USA’s fremtrædende finansielle forskere.

Bedste yngre økonom i Europa

Ud over Eliteforsk-prisen har Lasse Heje Pedersen også fået et hav af andre priser og udmærkelser. Blandt andet fik han i 2012 Germán Bernácea prisen for at være den bedste økonom i EU under 40 år, og samme år Nykredits forskningspris, mens han i 2013 blev tildelt en stor pris for forskning i monetær økonomi og finansiering fra den franske nationalbank, Banque de France, og den berømte Toulouse School of Economics.

ECB’s Philipp Hartmann fremhæver også, at Lasse Heje Pedersen har fået meget omtale i både finansmedier og generelle medier, men uden han er gået på kompromis med den videnskabelige grundighed.

”Danmark kan være stolt af at have fået så skarp en hjerne hjem fra de øverste akademiske cirkler i USA til sin hovedstad,” slutter ECB’s Philipp Hartmann.

Også den mand, der oprindeligt sporede Lasse Heje Pedersen ind på at forske i likviditet, anderkender den danske forskers betydning:

Uddannelses- og forskningsministeriet har i øvrigt lavet en video med og om Lasse Heje Pedersen. Den kan ses HER.

Hæderspris skal fejres med fest

Prismodtageren fortæller selv, at han vil bruge Eliteforsk-prisen til at give nogle af de virkeligt dygtige ph.d.-studerende længere tid til deres forskning, så de får en chance for at etablere sig i verdenseliten. Og den personlige hædersgave vil er ”altid en god anledning til en fest.”

De øvrige modtagere af Eliteforsk-prisen 2015 er: Lars Birkedal, professor og institutleder ved institut for datalogi, Aarhus Universitet; professor, ph.d. Lene Broeng Oddershede fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet; professor Niels Mailand fra The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet og professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet Rubina Raja.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Profiler

Fynsk milliardær henter chef i Jyske Bank

Torben Østergaard-Nielsen, ejer og stifter af shipping-virksomheden USTC med base i Middelfart, vil etablere et family-office til at styre sine investeringer, og chefen er hentet i Jyske Bank.

Forsiden lige nu

Klumme: De nye kontanter i det kontantløse samfund

Hvordan skal vi egentlig overføre penge til hinanden og butikker i det kontantløse samfund, som mange forventer snart ankommer? Det har sikkerhedschef Ebbe Skak Larsen fra KMD sat sig for at forudsige i ny klumme.

ANNONCE
ANNONCE

Jobskift
Lars Hansen
Lars Hansen
Ny titel:
Direktør
Ny arbejdsgiver:
Handelsbankens filial i Sunds
Rune Lindberg.jpg
Rune Lindberg
Ny titel:
Seniorpressekonsulent
Ny arbejdsgiver:
PFA
Nils Balck.jpg
Nils Balck
Ny titel:
Markedschef
Ny arbejdsgiver:
PFA
Tiltræder:
Michael Hovaldt FW.jpg
Michael Hovaldt
Ny titel:
Erhvervskundechef
Ny arbejdsgiver:
Arbejdernes Landsbank i Aalborg
Tiltræder:
PalleBrunNielsen.jpg
Palle Brun Nielsen
Ny titel:
Erhvervskundechef
Ny arbejdsgiver:
Hvidbjerg Bank A/S
Tiltræder:
jobskifte_default_new-version1.jpg
Torben Askholm Ploug
Ny titel:
Direktør
Ny arbejdsgiver:
Spar Nord Fredericia.
jobskifte_default_new-version1.jpg
Claus Havn Sørensen
Ny titel:
Underdirektør
Ny arbejdsgiver:
Danske Bank/Realkredit Danmark
Tiltræder:
jobskifte_default_new-version1.jpg
René Winther Gandrup
Ny titel:
Investeringsrådgiver
Ny arbejdsgiver:
Ringkjøbing Landbobank
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

lars@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 3330 8383