Politisk indflydelse går hånd i hånd med omdømme

Af STINE BOSSE, professionelt bestyrelsesmedlem
Offentliggjort 30.12.11 kl. 11:21

Finanssektoren er ramt af en omdømmekrise, der ikke vil forsvinde, lyder det i en klumme fra Stine Bosse.

Foto: Larsen Stine

Sjældent har indgangen til et nyt år været så fyldt med ubekendte. Eller også er det bare, fordi store udfordringer er trukket så tydeligt op. Vi står på kanten af et EU formandsskab, hvor det ikke drejer sig om små bagateller, men om de helt store linjer. Skal EU forsætte ikke bare i to tempi, men i to klasser? Eller måske tre? Og så er der stadig en uløst gældskrise i USA, hvor der skal være valg næste år. Lige nu er Obama godt positioneret, både fordi republikanerne er skandaleramte, men også fordi der tegner sig en splittet opposition.

Og som om alt dette ikke er nok, så står den finansielle sektor i store udfordringer pga. den øgede regulering, og selvom det nok ikke er populært at sige det, så er der en omdømmekrise, der ikke bare vil gå væk. Ord som "grådighed" og "fest på skatteborgernes regning" har det med at klistre. Også selvom de set indefra ikke har noget på sig.

Ingen alternativ sektor

Man kan naturligvis være ligeglad i sektoren, da der jo oplagt ikke er noget alternativ, altså ikke en alternativ sektor. Men udfordringen bliver den politiske indflydelse. Så længe befolkningerne ikke har sympati, elller som minimum stiller sig neutrale til en sektor, risikerer denne at blive politisk prygelknabe. Man kan blot skæve lidt over sundet til Sverige og se dette fænomen udspille sig for åbent tæppe.

Derfor er det godt, at der på topposterne i banksektoren, som alt andet lige dominerer den finansielle sektor i Danmark, findes pragmatiske folk, der ved at ydmyghed lønner sig, og at reel politisk indflydelse går via vælgerne i dagens oplyste demokratier. Hvis en sag ikke kan forklares over for Hr. og Fru Danmark er den død politisk. Dette gælder altså særligt, når man ikke kan forvente særlig goodwill i forhold til sektoren.

Har ydmyghed

Danske Banks nye mand, Eivind Kolding, vil kunne være med til at ændre dette billede, godt hjulpet af Nordeas danske landedirektør, Michael Rasmussen. Begge fra en generation, hvor det er tydeligere, at virksomheder dømmes på det, de gør, og ikke det de siger. Begge med en ydmyghed over for omdømmesiden, som alene kan opnås gennem erfaring for, at det modsatte ikke virker.

Uden en stærk finansiel sektor i Danmark, hvor tillid og respekt er nøgleord bliver al tale om vækst meget vanskelig. Derfor bliver det interessant at følge, hvordan den den finansielle sektor vil spille sig selv tilbage på banen i de kommende år, hvor det er særdeles afgørende, at sektoren styrkes, og hvor politisk indflydelse bliver afgørende i den forbindelse. Uden en stærk finansiel sektor i Danmark, hvor tillid og respekt er nøgleord, bliver al tale om vækst nemlig meget vanskelig. Derfor skulle man synes, at der er var en gensidig interesse i at reparere det, der så synligt trænger.

Nyhedsbreve tilmeld

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve

Mest læste klummer

Kender aktionærerne i Vestjysk Bank deres odds?

Klummer: Vestjysk Banks økonomiske problemer er åbenlyse for de fleste: En solvensmæssig overdækning på tykkelse med et stykke A4 papir og en hovedaktionær som ikke har tid eller ”lyst”til at vente på en konjunkturel forbedring som måske/måske ikke kommer rettidigt, hvis ikke udfordringerne er for store. En eventuel overtagelse er ikke nødvendigvis nogen guldgrube for aktieinvestorerne. Er de klar over det? Læs artikel

Ordnung muss sein

Klummer: Hvor ofte har min generation ikke smilet af denne vending og i det stille gjort oprør mod grundighed, regelmæssighed og orden. Men når alt kommer til alt, må man indrømme, at det virker. Måske kommer det for alvor til sin ret, når mange ting er under stadig forandring, og vi har brug for det stabile, det forudsigelige og "orden". Læs artikel

Flekslån vil langsigtet være billigst

Klummer: Hvorfor markedsfører realkreditselskaberne de fastforrentede låns lyksaligheder? Fordi det er det bedste for boligejerne? Eller fordi det gavner selskabernes solvens? Læs artikel