FinansWatch

Nye PSD2 licenser ved årsskiftet – klar hertil?

KLUMME: Den nye betalingslov træder i kraft 1. januar 2018 og indebærer især, at alle – både gamle og nye – betalingsinstitutter, betalingsudbydere og fintechs på betalingsområdet nu skal gøre sig klar til et nyt licensregime. Michael Camphausen, partner og advokat i Camphausen|Co, giver det fulde licensoverblik.

Michael Camphausen, Partner, Advokat, PhD i Camphausen|Co

Den nye danske betalingslov, der som bekendt implementerer det banebrydende PSD2 direktiv herhjemme, træder i kraft allerede ved årsskiftet. Den hidtidige betalingstjenestelov ophører, og den nye omfattende betalingslov tager over. Visse betalingsudbydere undtages fremover fra loven, og nye betalingsudbydere omfattes for første gang af loven.

Den nye lov indebærer således både stramninger og lempelser, hvad angår pligten for de forskellige udbydere af betalingstjenester, herunder betalingsinstitutterne og de nye fintechs på betalingsområdet, til at ansøge om licens hos Finanstilsynet. Og tilsvarende med hensyn til e-pengeinstitutterne.

Visse udbydere (fintech tredjeparterne) skal således ansøge om licens for første gang, andre udbydere (betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne) skal ansøge om licens på ny, og en række udbydere (med begrænset licens) skal ikke have licens fremover, dvs. slipper helt fra at ansøge om licens.

Stramningerne og lempelserne, hvad angår dette nye betalingslicensregime og de forskellige tidsfrister / overgangsordninger i så henseende, kan skitseres som følger:

Udbydere af kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester

De nye fintech tredjeparter i form af udbydere af kontooplysningstjenester og udbydere af betalingsinitieringstjenester underlægges for første gang krav om licens fra Finanstilsynet.

Licenskravet gælder allerede fra 1. januar 2018 for helt nye udbydere af henholdsvis kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester. Finanstilsynet er i disse dage ved at klargøre de ansøgningsskemaer, som skal benyttes i ansøgningsprocessen.

Licenskravet gælder dog først fra 13. juli 2018 for de etablerede udbydere af henholdsvis kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester, som allerede inden årsskiftet er påbegyndt at udbyde disse tjenester.

De allerede eksisterende udbydere af henholdsvis kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester har med andre ord godt 6 måneder til at fortsætte med at udbyde deres tjenester uden licens og kan således benytte overgangsordningen frem til 13. juli 2018 til at ansøge om licens fra Finanstilsynet.

Dog bør man ikke vente alt for længe med at gå i gang med ansøgningsarbejdet, herunder udarbejdelsen af den nødvendige dokumentpakke bestående af bl.a. forretningsmodel og forretningsplan, de væsentlige politikker, forretningsgange og procedurer samt øvrig bilagsmateriale og relevante oplysninger til brug for ansøgningen, og altså med at indgive den færdige ansøgning med samtlige bilag til Finanstilsynet.

Det kan i øvrigt ikke forventes, at de herhjemme eksisterende udbydere af henholdsvis kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester vil kunne fortsætte med at udbyde deres tjenester uden licens i de andre EU-lande i en tilsvarende overgangsperiode frem til 13. juli 2018.

Således kan et andet EU-land allerede fra den 13. januar 2018 kræve, at en dansk udbyder af henholdsvis kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester – såvel en gammel som en ny af slagsen – har den fornødne licens fra Finanstilsynet, som udbyderen kan passporte til det pågældende EU-land.

Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter

Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter underlægges som hidtil krav om licens fra Finanstilsynet, og for de helt nye af slagsen gælder licenskravet (stor licens) fra 1. januar 2018.

Men også de allerede etablerede betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal opnå Finanstilsynets fornyelse af licensen. De eksisterende betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter kan således fortsætte under den hidtidige licens frem til 13. juli 2018, og i løbet af overgangsordningen skal institutterne altså have ansøgt om Finanstilsynets fornyelse af licensen.

Det forventes, at Finanstilsynet i praksis ikke vil kræve en helt ny (materialetung) ansøgning fra de eksisterende betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter men blot, at institutterne indsender supplerende materiale og relevante oplysninger (fx om it- og databeskyttelse, om stærk kundeautentifikation og om hvidvaskforanstaltninger) til tilsynet. Finanstilsynet er i disse dage ved at afklare denne supplerende ansøgningsproces.

Det bemærkes, at almindelige pengeinstitutter allerede i medfør af banklicensen kan udbyde betalingstjenester og udstede elektroniske penge, dvs. pengeinstitutterne skal ikke have supplerende tilladelse som betalingsinstitut og/eller e-pengeinstitut og dermed skal pengeinstitutterne ej heller opnå en fornyelse af licensen under betalingslovens nye licensregime.

Udbydere af begrænsede betalingstjenester og e-penge

Udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge med såkaldt begrænset licens (betegnes ikke som betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter i lovens forstand) underlægges fremover kun krav om licens (lille licens) fra Finanstilsynet i visse situationer gældende fra 1. januar 2018.

Følgende udbydere af betalingstjenester og udstedere af e-penge, hvoraf flere hidtil har været underlagt en vis licenspligt, slipper således helt for at have eller ansøge om licens fra årsskiftet:

• Udbydere af betalingsinstrumenter (betalingskort og lignende), som kun kan bruges til at købe varer og ydelser hos udbyderen selv eller hos et begrænset netværk af udbydere (fx et butikscenter)

• Udbydere af betalingsinstrumenter, som kun kan bruges til at købe et meget begrænset antal varer og ydelser (fx rejsekort, benzinkort og festivalkort)

• Udbydere af betalingsinstrumenter med specifikke sociale eller skattemæssige formål, som kun kan bruges til at købe bestemte varer og ydelser (fx madkuponer)

• Udbydere af betalingstransaktioner via elektroniske telekommunikationsnetværk mv. under visse beløbsgrænser (fx tillægstakserede sms’er)

• Udstedere af elektroniske penge på op til 3.000 kr. lagret på et betalingsinstrument med begrænset brug, hvor der ikke kan ske genopfyldning (fx elektroniske gavekort), og hvor de samlede udstedelser af e-penge på intet tidspunkt overstiger 5 mio. euro

Som noget helt nyt i stedet for ansøgning om licens hos Finanstilsynet skal nye udbydere af sådanne betalingsinstrumenter i et begrænset netværk eller med en begrænset anvendelse eller med et særligt social formål og nye udbydere af betalingstransaktioner via telekommunikationsnetværk mv. blot indsende en beskrivelse (anmeldelse) til Finanstilsynet af den begrænsede brug mv.

På denne vis kan Finanstilsynet sikre sig, at der vitterlig er tale om en begrænset brug uden licenspligt. Kravet om anmeldelse gælder dog ikke for udbydere af sådanne betalingsinstrumenter (betalingskort og lignende) med begrænset anvendelse, hvor de samlede betalingstransaktioner de foregående 12 måneder ikke overstiger 1 mio. euro.

Samtidig bortfalder den anmeldelsespligt over for Forbrugerombudsmanden, som udbydere af såkaldte betalingssurrogater (fx elektroniske klippekort og sim-kort) hidtil har haft.

Gældende fra 1. januar 2018 er det dermed kun følgende udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, som skal have / kan nøjes med begrænset licens (lille licens) fra Finanstilsynet:

• Udbydere af betalingstjenester, hvor gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner de foregående 12 måneder ikke overstiger 3 mio. euro pr. måned

• Udstedere af e-penge, hvor de samlede udstedelser af e-penge på intet tidspunkt overstiger 5 mio. euro

Hvis disse transaktionsgrænser overskrides, skal der med andre ord ansøges om licens som henholdsvis betalingsinstitut og e-pengeinstitut (stor licens).

Sådanne allerede etablerede udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge med begrænset licens, hvor licenspligten fortsat er gældende efter årsskiftet, skal også opnå Finanstilsynets fornyelse af licensen (lille licens). De eksisterende udbydere kan således fortsætte under den hidtidige licens frem til 13. januar 2019, og i løbet af overgangsordningen skal udbyderne altså have ansøgt om Finanstilsynets fornyelse af licensen.

Også i denne henseende forventes det, at Finanstilsynet i praksis ikke vil kræve en helt ny ansøgning fra de eksisterende udbydere men blot, at udbyderne indsender supplerende materiale og relevante oplysninger til tilsynet.

Det bemærkes i øvrigt, at udbydere af kontooplysningstjenester og af betalingsinitieringstjenester – dvs. de nye fintech tredjeparter, som fremover underlægges licenspligt – ikke kan opnå en sådan begrænset licens (lille licens) relateret til transaktionsvolumen eller lignende, desværre.

Så nu gælder det bare om at komme godt og sikkert i gang med de forskellige licensansøgninger og supplerende ansøgninger til Finanstilsynet – tiden løber som bekendt hurtigt, især i en (arbejdstung) ansøgningsproces med allerede fastlagte tidsfrister…

Læs også mine tidligere FinansWatch PSD2 klummer om det nye betalingstjenestedirektiv, særligt hvad angår de nye tredjeparters adgang til bankernes betalingskonti, og om den nye betalingslov, særligt hvad angår den kommercielle brug af kundernes betalingsdata.

Af Michael Camphausen, Partner, Advokat, PhD i Camphausen|Co

Twitter: www.twitter.com/m_camphausen

E-mail: mca@camphausen.dk

Forsiden lige nu

FA går i rette med outsourcing-kritik

KLUMME: En tidligere bankmedarbejder og Finansforbundet langede mandag morgen ud efter landets to største banker for ikke at være deres samfundsansvar bevidst, når de flytter job til lavtlønslande. Den kritik går Finanssektorens Arbejdsgiverforening nu i rette med.

Seneste Klummer

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere