FinansWatch

Pas på passiviteten

KLUMME: Man skal passe på med de passive investeringer. Sådan lyder meldingen fra Jan Eggertsen fra T. Rowe Price. Han mener, at aktiv investering betaler sig - også i et marked som USA, selvom teorien måske siger noget andet.

Jan Eggertsen, Head of Relationship Management, Mid & Northern Europe, hos T. Rowe Price.

Som investor skal man altid have fokus på at reducere omkostninger til gavn og glæde for dem, der forventer afkast, men i hvert fald set fra min stol er øjeblikkets overdrevne fokus på passive investeringer en fejl.

Jeg er klar over, at jeg som repræsentant for aktiv forvaltning vil blive skudt i skoene, at jeg blot profilerer min egen forretning gennem dette indlæg, men sådan må det være. Sagen er, at passiv forvaltning leverer et dårligere samlet afkast end aktiv forvaltning i næsten alle markeder på lang sigt.

Jeg siger dermed ikke, at passiv forvaltning altid er en dårlig idé, men som med alt andet skal man virkelig se sig for, før man træffer sin investeringsbeslutning.

Hvis man ser på et marked som USA, verdens mest likvide og effektive aktiemarked, burde det være et oplagt sted at vælge en passiv strategi, for på et effektivt marked tilsiger teorien, at aktive investorer kan gøre den mindste forskel.

Men et er teori, noget andet er praksis. Og i praksis viser det sig altså, at selv i USA betaler en aktiv strategi sig. De lavere omkostninger, man betaler for passiv forvaltning, bliver fuldstændigt ligegyldige, når man ser på det merafkast, man får fra en aktiv strategi.

Aktiv på lang sigt

Naturligvis kan jeg kun tale om T. Rowe Price, og når jeg taler om merafkast, taler jeg også på lang sigt. For aktive strategier giver ikke nødvendigvis merafkast hvert år, men på længere sigt (fem-ti år) kan passiv forvaltning simpelthen ikke følge med.

Og her er kernen i problemet. Der vil være år, hvor en aktiv strategi ikke følger med markedet, men til gengæld betyder merafkastet i de øvrige perioder, at strategien samlet set leverer et attraktivt merafkast.

Dermed er det hele et spørgsmål om, på hvor lang sigt man vurderer sine investeringer, og der er en tendens til at investorer, der siger, de er langsigtede, i virkeligheden er det modsatte, og derfor kommer til at træffe kortsigtede og uhensigtsmæssige beslutninger.

Den seneste opgørelse, vi hos T. Rowe Price har lavet af vores amerikanske strategier i marts 2017, viser, at på tre års sigt har 94 pct. af vores strategier slået benchmark, men på både fem og ti års sigt har samtlige strategier slået benchmark (efter omkostninger). Og så skal man selvfølgelig huske at sige, at gode afkast i fortiden ikke er en garanti for fremtidige merafkast.

Det er vigtigt at slå fast, at en passiv investeringsstrategi garanterer, at man ikke får et merafkast. Faktisk er man garanteret et mindre afkast end det pågældende benchmark, fordi der er omkostninger, der skal trækkes fra.

Vælg indsigten

Aktieinvesteringer kræver indsigt, og den indsigt bilder vi os ind, at vi har. Jeg kan ikke udtale mig på alle andres vegne, og der kan godt være situationer, hvor passive strategier er bedst, men hvis man blot vælger passive investeringer til på grund af dårlig performance i et enkelt år, risikerer man at miste en hel del værdi.

I øjeblikket står markederne på en knivsæg, og næsten alle advarer om, at det ikke kan blive ved med at gå godt, selv om markederne fortsætter med at stige. Jeg skal ikke kunne sige, om markederne falder i morgen. I aktiv/passiv-debatten er jeg i princippet også ligeglad, for vores investeringer skal måles på flere års sigt, men hvis der er udsigt til markante fald, er det af flere grunde skidt at være investeret i en passiv strategi.

For det første er man som passiv investor sikker på, at man har alt i sin portefølje, både revl og krat, kvalitetsselskaber og det modsatte, så man kan være sikker på at blive ramt på alle fronter, når et større fald sætter ind.

Satser på kvalitet

Vi bilder os derimod ind som aktive investorer – og vores analyser bekræfter det – at vi allerede har valgt de dårligste investeringer fra og har satset på kvalitet, og dermed ikke rammes lige så hårdt af brede kursfald.

For det andet er der indenfor særlige aktivklasser en indbygget fare ved passive investeringer, der medfører, at de dårligste investeringer fylder mere i porteføljen end de gode. Et eksempel er virksomhedsobligationer. I et sådant indeks fylder de absolut mest gældsatte virksomheder mest, af den simple grund, at det er de selskaber, der har solgt flest obligationer.

I forbindelse med en krise, eller opbremsning på markedet, vil de mest gældsatte virksomheder blive ramt hårdest, og dermed vil den passive investor blive ramt væsentligt hårdere end en investor, der med en aktiv strategi, har valgt disse stærkt forgældede selskaber fra.

Igen, jeg siger ikke, at passive investeringer ikke kan være udmærkede, men det tyder på, at de i nogle tilfælde bliver valgt til og fra af de forkerte grunde og på de forkerte tidspunkter.

Jeg er naturligvis fortaler for, at man som udgangspunkt har en aktiv strategi, fordi fordelene ved det i min verden er så meget større, men jeg har forståelse for, at man i visse markedsmiljøer overvejer en passiv tilgang.

Hovedsagen er, at man som investor tager aktivt stilling til, hvad man foretager sig, holder fast i sin strategi og investerer på lang sigt.

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Jan Eggertsen

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere