En del af
  • Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • AMWatch
  • Log ind
ANNONCE

Bankkrak med tilbagevirkende kraft – hvad siger Højesteret?

Det første store, principielle retsopgør efter den finansielle krises mange bankkrak er netop endt med Højesterets frifindelse af Finansiel Stabilitet. Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén, ser kritisk nærmere på den nye bankpakkedom.

Camphausen.jpg

For få dage siden sagde Højesteret i en ny, principiel afgørelse god for, at Fjordbank Mors og Finansiel Stabilitet kunne lade banken gå ned efter Bankpakke 3 med tilbagevirkende kraft til skade for en kunde (storindskyder), som et par dage inden krakket havde trukket en større sum penge ud af banken. Finansiel Stabilitet, staten og systemet vandt. Kunden, indskyderen, og borgeren tabte.

Hvis højesteretsdommen måske ikke er overraskende (for flere), er den i hvert fald kontroversiel (for nogen). Og hvis afgørelsen måske ikke er forkert (juridisk teknisk), er den i hvert fald stødende (for retsbevidstheden).

Juraen i sagen er kompliceret, selv om problemstillingen faktisk er simpel. Begge dele blev for første gang behandlet – eller ”opfundet”, om man vil – i min uddybende blog på Business.dk om ”Finansiel Stabilitet på kant med loven? – og indskydere i klemme”. Bloggen førte til en artikel i Berlingske Business, som førte til en artikel i Jyllands-Posten, der så førte til sagen, som altså nu har fundet sin endelige afslutning i Højesteret.

For at forstå både sagen, dommen og bevæggrunden for denne klumme med min kommentar bør man således lige starte med at læse bloggen med tillægsblog. Den ganske korte version følger her:

Helt overordnet handler det hele nemlig om, hvorvidt Bankpakke 3 lovgivningen giver hjemmel til, at en bank kan krakke med tilbagevirkende kraft i forhold til bl.a. indskyderne og opgørelsen af disses indskud i banken, eksemplificeret med Fjordbank Mors kollaps om søndagen, hvor banken indgik aftale med Finansiel Stabilitet om at overdrage den nødlidende bank til en ny bank i Finansiel Stabilitets regi med virkning fra og med den forudgående fredag (tilbagerykket skæringstidspunkt reelt besluttet af Finansiel Stabilitet).

Det ramte på denne vis de kunder (storindskydere), der i løbet af fredagen i god tro havde nedbragt deres store indskud og således foretaget hævninger, som ikke ville være dækket af indskydergarantien som følge af det maksimale garantiloft på ca. 750.000 kr. pr. indskud. I den konkrete sag havde den pågældende indskyder hævet ca. 10 mio. kr. om fredagen og dermed nedbragt sit indskud til ca. 5 mio. kr. Kunden fik dermed et milliontab svarende til den del, der hverken blev dækket af garantifonden eller af dividenden i konkursboet efter den krakkede bank.

Denne væsentlige problemstilling og situation er der ikke taget højde for, endsige tænkt nærmere over, i den komplicerede Bankpakke 3 lovgivning (eller i den almindelige indskydergarantilovgivning), hvorfor Højesteret i grunden skulle afgøre, hvorvidt den manglende lovgivning på området – og dermed den manglende klare og udtrykkelige lovhjemmel til at lade bankkrakket få virkning med tilbagevirkende kraft – skulle komme systemet til skade (dvs. Finansiel Stabilitet som statens afviklingsselskab) eller indskyderen til skade (dvs. kunden som borger). Med andre ord: hvem skulle bære risikoen for den betydelige forglemmelse i lovgivningen – hvem skulle komme i klemme.

En bekvem begrundelse

Højesteret udtaler i dommen, at ”Finansiel Stabilitet og Fjordbank Mors – ud fra saglige hensyn – har kunnet indgå aftale om et overtagelsestidspunkt, som ligger før aftaletidspunktet, og at der ikke er grundlag for at fastslå, at det var usagligt at fastsætte overtagelsestidspunktet [dvs. skæringstidspunktet for opgørelse af indskud] som sket”, hvorefter Finansiel Stabilitet bliver frifundet.

Afgørelsens retlige forankring – sagt lidt forsimplet – består altså af disse ”saglige hensyn”, der ikke fremgår af lovgivningen noget steds, men som ”opfindes” til lejligheden, så at sige, som et bekvemt juridisk alibi for at nå frem til dommens resultat. Det er i hvert faldt umuligt at spille på lovgrundlaget, som det mangelfuldt fremstår, og vanskeligt at argumentere imod sådanne ”saglige hensyn”, når retten pludselig hiver dette juridiske trumfkort frem.

Måske afgørelsen er bedst for alle, men dommen er bestemt ikke rimelig for den enkelte. Det havde været klædeligt, om Finansiel Stabilitet (staten) havde taget forglemmelsen i lovgivningen på sin egen kappe i stedet for at lade den pågældende indskyder (borger) bære byrden forbundet med den lovmæssige uklarhed og usikkerhed.

Man må blot håbe, at den mere end uheldige situation ikke opstår igen, og at der således fremadrettet vil bliver taget tilstrækkelig regulatorisk hånd om problemstillingen i forbindelse med den igangværende implementering af EU's fælles regelsæt for krisehåndtering og afvikling af nødlidende banker, der som bekendt snart skal afløse vores hjemlige Bankpakke 3.

Og hvis lovgiver (staten) vitterlig mener, at de i forvejen gældende omstødelsesregler (ligebehandling af bankens kreditorer, herunder indskydere) ikke er tilstrækkelige til at håndtere hævninger foretaget i ond tro forud for et bankkrak, og at der for at afværge et run mod den nødlidende bank bør gælde supplerende regler, som også kan håndtere hævninger foretaget i god tro inden bankens kollaps, så må lovgiver indføre disse supplerende regler på en entydig, klar og forudsigelig måde, i stedet for at give Finansiel Stabilitet (staten) mulighed for at fastsætte vilkårlige skæringstidspunkter og lade banker krakke med tilbagevirkende kraft.

Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén Advokatfirma

E-mail: mca@camphausenwallden.dk

 

Følg Camphausen's Column her.

 

Bankbestyrelsen – på skolebænken (igen)?

Repræsentantskabet – hvilken rolle fremover?

Finansiel Stabilitet – er Version 2.0 på vej?

Bankers opsigelse af erhvervskunder – stramning på vej?

Bankerne og corporate governance – en hjælp eller byrde?

Al den finansielle regulering – orden eller kaos?

SIFI – at være eller ikke at være?

Finansiel regulering - hvor svært kan det være?

Whistleblowerordninger – noget for alle banker?

Adgang til finansiering – skal staten involveres?

 

Fakta

Camphausen's Column

  • Michael Camphausen er anerkendt som en af landets førende og mest erfarne advokater inden for finansiel regulering
  • Han er partner, advokat i CamphausenWalldén og yder højt specialiseret rådgivning til banker og øvrige finansielle virksomheder om alle aspekter af den finansielle regulering, herunder især pengeinstitutternes regulatoriske forhold
  • Han er desuden PhD i bankjura og har i en årrække forsket i finansiel regulering og finansiel governance sideløbende med advokatgerningen.
Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Camphausen's Column

Bankernes kæreste eje – skal nu deles med andre?

KLUMME: En regulatorisk revolution er på vej med det nye EU-direktiv om betalingstjenester, benævnt PSD2, som tvinger bankerne til at give innovative tredjeparter adgang til de eftertragtede betalingskonti. Michael Camphausen, partner i Camphausen|Co Advokatfirma og ph.d. i finansiel regulering ser nærmere herpå.

Forsiden lige nu
ANNONCE
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Engagerende, løsningsorienteret forretningsudvikler med økonomisk baggrund - Forca
PensionDanmark søger to nye specialister til vores aktieteam
Privatrådgiver til center Esbjerg - Nykredit
Proaktiv økonomimedarbejder til Finance Support - ATP
Hurtigt tænkende specialist til Collateral Management - Forca
Privatrådgiver til Sydbank i Haderslev
Økonom med interesse for forbrugerbeskyttelse - Finanstilsynet
Direktør til Herlev - Handelsbanken
Vurderingssagkyndige til erhvervsejendomme beliggende i Øst- og Midtjylland - DLR Kredit
Back-Middle Office Administrator to Accunia’s CLO Team
Ejerlederrådgiver til center Silkeborg - Nykredit
Skarp IT-specialist med talent for ny teknologi til IT-tilsyn - Finanstilsynet
Business Process Manager, Finance - Lantmännen Unibake
Analyst til SEB Corporate Finance
Økonomer til finansielt tilsyn med penge- og realkreditinstitutter - Finanstilsynet
Robotudvikler til procesautomatisering - Vestjysk Bank
Finance Manager - MAN Diesel & Turbo
Studentermedhjælper til Sydbank Direkte Ung
Private Banker til Sydbank i Horsens
Danmarks førende Executive Search, Financial Services team søger nyuddannet researcher - Amrop
Risikoanalytiker til Spar Nords risikostyringsfunktion
Leder til Porteføljestyring indenfor big data, DW/BI, analytics, automatisering - SKAT
Capital markets IT consultant - Visigon
Praktikplads til finansbachelor - Middelfart Sparekasse
Senior Treasury Analyst, Copenhagen or Helsinki
Vicekontorchef med solid IT-revisionserfaring - Finanstilsynet
Seniorspecialist til Markedsdata i Capital Markets Operations - Nykredit
Senior IT projektleder med agil baggrund til Kunde, rådgivning og bank - Nykredit
Økonomisk medarbejder søges til børssekretariat - Den Jyske Sparekasse
Private Banking direktør - Vestjysk Bank
Privatrådgiver - Totalbanken
Kunderådgiver - Lokal Erhverv til Sydbank i Aabenraa
Seniorudvikler/arkitekt til hyper-performing udviklingsteam - Nykredit
Afdelingsdirektør, Herning - Vestjysk Bank
Vi søger en dygtig privatrådgiver med overblik til filialen i Jelling - Den Jyske Sparekasse
Privatkunde- rådgivere til Amager - BankNordik
Finansiel controller til SEAS-NVE
Juridisk medarbejder søges til børssekreatariat - Den Jyske Sparekasse
Selfinvest Family Office søger Senior Investment Manager
Investeringschef til solid lokalbank i vækst - Møns Bank
Privatrådgivere til hovedstaden - Sydbank
Formuepleje søger en Chief Risk Offcer
Kreditchef til solid lokalbank i vækst
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

lars@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 3330 8383