ANNONCE

Camphausen's Column

Partner, advokat, ph.d. i Camphausen|Co

Michael Camphausen er anerkendt som en af landets førende og mest erfarne advokater inden for finansiel regulering. Han er partner, advokat i Camphausen|Co og yder højt specialiseret rådgivning til banker og øvrige finansielle virksomheder om alle aspekter af den finansielle regulering, herunder især pengeinstitutternes regulatoriske forhold. Han er desuden PhD i bankjura og har i en årrække forsket i finansiel regulering og finansiel governance sideløbende med advokatgerningen.

Adgang til kapitalmarkedet – unødige danske prospektkrav?

KLUMME: I et spritnyt lovudkast, der netop er sendt i høring, lægges der op til at afskaffe de særlige danske prospektregler for udbud under 5 mio. euro. Det vil især være til gavn for finansieringen af de mange danske SMV’er. Michael Camphausen, advokat og partner, ph.d. i Camphausen|Co, ser nærmere herpå.

Nye investeringsplatforme – hvorfor dog så kapitalkrævende?

KLUMME: Nye fintech-platforme inden for investment services, asset management og equity crowdfunding rammes i dag af uoverstigelige startkapitalkrav, som er op til seks gange højere end nødvendigt. Det skal der nu omsider laves om på, forklarer Michael Camphausen, advokat og partner, ph.d. i Camphausen|Co.

Bankernes kæreste eje – skal nu deles med andre?

KLUMME: En regulatorisk revolution er på vej med det nye EU-direktiv om betalingstjenester, benævnt PSD2, som tvinger bankerne til at give innovative tredjeparter adgang til de eftertragtede betalingskonti. Michael Camphausen, partner i Camphausen|Co Advokatfirma og ph.d. i finansiel regulering ser nærmere herpå.

Finserv og Fintech – hinandens modspillere eller medspillere?

KLUMME: De finansielle virksomheder og fintech-virksomhederne ser efterhånden på hinanden med nye forventningsfulde øjne. Nu mangler bare, at den finansielle regulering også ser på fintech med nye imødekommende øjne. Michael Camphausen, partner, advokat i Camphausen|Co og ph.d. i finansiel regulering kommer med sit eget syn herpå.

Capinordic Bank dommen – hvilke regulatoriske takeaways?

KLUMME: Østre Landsrets principielle dom i Capinordic sagen handler ikke alene om ledelsessvigt, virksomhedskollaps og erstatningsansvar. Den handler også om bankregulering. Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén ser på dommen med regulatoriske øjne.

Formidlingsprovision – forbud eller ej?

Skal der gælde et dansk forbud mod, at bankerne modtager de udskældte formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne? Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén kommer med sit indspark i den aktuelle debat.

(Ny) trafiklysordning på vej – godt eller skidt?

Skal græske statsobligationer automatisk være grønne og strukturerede obligationer altid være røde? Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén ser nærmere på Finanstilsynets nye rapport med anbefalinger om trafiklysordningen for investeringsprodukter.

Ny banktilsynsdiamant – for skarpsleben?

Finanstilsynet gør klar til at slibe tilsynsdiamantens pejlemærke for store engagementer endnu skarpere. Det rammer skævt blandt bankerne og bør ifølge Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén, ikke overlades til tilsynet at bestemme.

Bankkrak med tilbagevirkende kraft – hvad siger Højesteret?

Det første store, principielle retsopgør efter den finansielle krises mange bankkrak er netop endt med Højesterets frifindelse af Finansiel Stabilitet. Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén, ser kritisk nærmere på den nye bankpakkedom.

Bankbestyrelsen – på skolebænken (igen)?

Et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal ikke blot være egnet til sit bestyrelseshverv men skal ligefrem uddannes hertil. Michael Camphausen, partner og advokat, ph.d. i CamphausenWalldén, ser nærmere på det nye lovkrav herom, som venter lige rundt om hjørnet.

Repræsentantskabet – hvilken rolle fremover?

De mange nye finansielle corporate governance regler henvender sig til pengeinstitutternes direktioner og bestyrelser. Men også institutternes repræsentantskaber påvirkes af de nye ledelseskrav. Michael Camphausen, partner og advokat, ph.d. i CamphausenWalldén ridser udfordringerne for institutterne op.

Finansiel Stabilitet – er Version 2.0 på vej?

En snarlig relancering af et magtfuldt Finansiel Stabilitet er måske på vej. Det giver anledning til at lære af den nylige finansielle krises historie, så den ikke risikere at gentage sig. Michael Camphausen, partner og advokat i CamphausenWalldén samt PhD i finansiel regulering ved KU, ser nærmere på udfordringerne.

Bankers opsigelse af erhvervskunder – stramning på vej?

Et enigt ekspertudvalg er nu klar til et principielt, lovmæssigt opgør med bankernes frie opsigelsesadgang i erhvervskundeforhold. Michael Camphausen, partner og advokat i CamphausenWalldén samt projektforsker, PhD i finansiel regulering ved KU, ser nærmere herpå.

Al den finansielle regulering – orden eller kaos?

Længe er der blevet varslet en regulatorisk tsunami på det finansielle område. Nu rammer så den første kæmpebølge i form af CRD IV den finansielle sektor. Men fører det oprørte hav i sidste ende til orden eller kaos, spørger advokat Michael Camphausen.

Tilsynets første diamantpåbud – og et nyt solvenstilsyn?

En ny, principiel afgørelse fra Finanstilsynet markerer tilsynets første alvorlige indgriben som følge af et pengeinstituts brud på tilsynsdiamanten. Men er afgørelsen også udtryk for en ny solvenstilgang i praksis? Michael Camphausen, partner og advokat i CamphausenWalldén samt projektforsker, PhD i finansiel regulering ved KU, ser nærmere herpå.

SIFI – at være eller ikke at være?

Politikerne er blevet enige om rammerne for reguleringen af de danske SIFI’er, og nu skal SIFI-aftalen herom omsættes til egentlig lovgivning. Michael Camphausen, partner og advokat i CamphausenWalldén samt projektforsker, PhD i finansiel regulering ved KU, ser nærmere på implikationerne af SIFI-aftalen og fastslår, at det at være SIFI ikke er det samme som at være too-big-to-fail.

Finansiel regulering - hvor svært kan det være?

Efteråret har især stået i kriseårsagsrapportens og SIFI-aftalens tegn. Såvel rapportens som aftalens åbenlyse fokus er forskellige aspekter af finansiel regulering set i lyset af den finansielle krise. Der ses bagud for at skue fremad. Michael Camphausen, advokat og projektforsker, PhD i bankret ved KU, ser med andre øjne end de gængse på både eksperternes kriseårsagsrapport og politikernes SIFI-aftale.

Whistleblowerordninger – noget for alle banker?

EU vil gøre de kontroversielle whistleblower-ordninger obligatorisk for bankerne i alle medlemslande. Og også herhjemme gør Finanstilsynet nu klar til at gøre ordningerne lovpligtige. Michael Camphausen, advokat i LETT og projektforsker, ph.d. i bankjura ved KU, ser nærmere på den kommende regulering og på baggrunden herfor.

Adgang til finansiering – skal staten involveres?

Virksomhedernes finansieringsudfordringer er ikke blot et nationalt men også et internationalt anliggende. Tilsvarende er det massive fokus på finansiering via erhvervsobligationer som supplement til bankfinansiering. Michael Camphausen, advokat, PhD i LETT, ser nærmere herpå og rejser spørgsmålet, om staten skal involveres.

Retten til en (gratis) indlånskonto – skal staten regulere?

Bankerne har som udgangspunkt pligt til at oprette almindelige indlånskonti til kunderne. Men er retten til en sådan konto lig med retten til en gratis, gebyrfri en af slagsen? Og er formålet med den finansielle regulering overhovedet at fastlægge bankernes gebyr- og prispolitik? Michael Camphausen, advokat i LETT og projektforsker, PhD ved KU, ser nærmere herpå.

Bankers salg af kapitalbeviser – helt ny tilsynspraksis?

Med Tønder Banks krak i forrige måned er der kommet fokus på bankernes salg af kapitalbeviser. Hvad er i grunden kapitalbeviser, og hvilken regulering er de underlagt? Michael Camphausen, advokat, PhD i LETT, ser nærmere herpå og på Finanstilsynets praksis på området, som den kommer til udtryk i den nylige og ganske principielle undersøgelsesrapport om Tønder Banks salg af kapitalbeviser.

Det Finansielle Reguleringsråd – var det ikke en idé?

Der mangler checks and balances i den måde, som tilsynet med bankerne herhjemme er organiseret på. Michael Camphausen, advokat i LETT og projektforsker, PhD i bankjura ved KU, giver her sit bud på, hvordan man kan rette lidt op på ubalancen.

Erhvervsobligationer – det nye sort?

Der er for alvor kommet fokus på erhvervsobligationer som et attraktivt finansieringsalternativ for de kredittørstige virksomheder. Hidtil har reguleringen vanskeliggjort sådanne udstedelser og dermed hindret udbredelsen af erhvervsobligationer. Men nu lempes praksis gevaldigt for at imødekomme virksomhederne på de regulatoriske udfordringer forbundet med udstedelserne. Michael Camphausen, advokat i LETT, ser nærmere på den finansielle lovgivning og Finanstilsynets helt nye praksis på området.

Det systemiske risikoråd - comply eller explain?

Et nyt råd skal overvåge de systemiske risici herhjemme med henblik på at afværge fremtidige finansielle kriser. Men hvilke beføjelser og hvilken reel magt får rådet. Og kan der overhovedet opnås politisk enighed om at etablere et sådant systemisk risikoråd. Dette gennemgås nærmere af Michael Camphausen, advokat i LETT, som samtidig forklarer brugen af det såkaldte comply or explain princip.

Nye banker – kan Finanstilsynet nægte?

Der er kommet fokus på tilsynets nye, skærpede praksis med hensyn til tildeling af banktilladelser. Men er den nye praksis forenelig med lovgivningen, og kan den bruges som led i Finanstilsynets ønske om en konsolidering i banksektoren. Dette gennemgås nærmere af Michael Camphausen, advokat i LETT, som samtidig påpeger en risiko for retsusikkerhed hos bl.a. bankerne.

Bankvirksomhed – lovlig eller ulovlig långivning?

Hvornår ændrer et banklån karakter fra at være lovlig udlånsvirksomhed til at være en form for investering fra bankens side, som kan være i strid med lovens regler om bankernes tilladte aktivitetsområde? En afklaring mangler både i loven og i praksis.

Bankpakker og aktstykker – skik eller uskik?

Klummen og dens forfatter har fremført kritik af den nye tendens, hvorefter de samfundsvigtige bankpakker gennemføres via ad hoc aktstykker i stedet for ved egentlig lovgivning. Ministeren og den politiske forligskreds bag bankpakkerne har siden afvist kritikken; men nedenfor fastholder og uddyber klummen, hvorfor brugen af aktstykker er retspolitisk problematisk.

Efter bankTrelleborg dommen – hvad nu?

I forlængelse af Højesterets afgørelse forleden i den såkaldte bankTrelleborg sag melder sig nu spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen efterlader et juridisk tomrum, som bankerne fremover må forholde sig til i lignende sager – i hvert fald indtil lovgivningen rettes ind i overensstemmelse med afgørelsen.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449