• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Varer det amerikanske opsving for evigt?

KLUMME: De næste par år bliver afgørende for, hvor længe det nuværende amerikanske opsving kommer til at vare. Men det bliver et opsving, hvis længde kommer til at indgå i historieskrivningen.

Bo Bejstrup Christensen, global investeringsstrateg. Foto: Danske Capital

Fylder vi 91, er vi gamle. Rigtig gamle! Hvis ikke sygdom gør det af med os, klarer alderdommen ”jobbet”. Det er blevet et af skeptikernes hovedargumenter, når talen falder på det amerikanske opsving.

For med udgangen af januar – taget jobskabelsen på over 200.000 i betragtning – har opsvinget netop fejret sin 91 måneders fødselsdag. Det nærmer sig dermed tredjepladsen over det længste opsving (92 måneder), men har stadig afstand til nr. to (106 måneder – i de glade 60’ere) og nr. et (120 måneder – i 90’ernes teknologi boom). I dette opsving er der skabt 15 millioner private job, arbejdsløsheden er halveret, det offentlige underskud reduceret med to tredjedele og den indenlandske virksomhedsindtjening fordoblet. Dør opsvinget af alderdom – eller varer det for evigt?

Opsving dør ikke af alderdom

Internetboblen endte som bekendt med et aktiebrag, mens boligboblen var en nærdødsoplevelse grundet det finansielle kollaps. Men hvor kommer recessioner generelt fra? Recessioner opstår på grund af ubalancer og ”stød”. Ser vi specifikt på amerikanske recessioner siden anden verdenskrig har alle på nær to én ting tilfælles: De startede på boligmarkedet.

Historisk falder byggeaktiviteten således før den samlede økonomi går i recession. I 2007 kaldte en forsker sågar boligsektoren for selve konjunkturcyklussen, bl.a. fordi boligmarkedet har multiplikatoreffekter – køb et hus, og du køber møbler, hårde hvidevarer, tv og måske en bil. De to andre recessioner, hvoraf den ene var forårsaget af store forsvarsnedskæringer efter Korea-krigen, og den anden startede efter internetboblen, viste dog, at der kan være andet end boligmarkedet på spil.

Sandheden skal derfor findes et andet sted. Der skal opbygges en ubalance, som er stor nok til at rive resten af økonomien med sig, når ubalancen rammes af et ”stød”. Bygger vi for mange huse i et kvartal eller to, tager det ikke lang tid at få reduceret den overskydende produktion. Men gør vi det i tre år i træk, er det straks en anden sag at få bugt med problemet. Opsving og recessioner karakteriseres ved, at de cykliske sektorer vokser henholdsvis over og under deres langsigtede potentiale (sidstnævnte drives groft sagt af demografi og produktivitetsvækst).

Med de cykliske sektorer mener jeg for eksempel virksomhedernes investeringer i maskiner, bygninger, hardware og software samt forbrugernes investeringer i boliger og deres diskretionære forbrug som eksempelvis biler og tv. Disse cykliske sektorer udgør normalt omkring 28 pct. af den samlede ikke-føderale økonomiske aktivitet i USA og har to til fire gange så høje udsving som resten af økonomien. Så når den samlede vækst er to pct., vokser de ofte med 6 pct. Modsat kan de under recessioner nærmest kollapse fra den ene dag til den anden. Men de hverken vokser eller falder af sig selv – der skal drivkræfter til, og her mener jeg, at fællesnævneren er, at de alle er ”kreditsensitive”. Prisen på penge – renten – spiller en rolle, men det er først og fremmest det finansielle systems (i særdeleshed bankernes) villighed og evne til at finansiere virksomheder og husholdninger, der historisk set har været afgørende for, hvornår recessioner indtræffer. Dette er boligmarkedet et fremragende, men ikke enestående eksempel på. Vi bygger – lige indtil bankerne sætter dødsstødet ind.

Hvor er ubalancerne i dag?

Ser vi på økonomiens tilstand umiddelbart efter krisen i 2008/09, forklarer det i høj grad, hvorfor USA, trods stram finanspolitik og politisk stupiditet, er inde i ottende år med vækst. Boligboblen brast, og det finansielle system gik i stå. Simple ting som bil- og boliglån var ikke til at opdrive og handelskreditter forsvandt fra jordens overflade. Med nul sigtbarhed over den umiddelbare fremtid, reagerede virksomhederne logisk – de skar investeringer og produktion til et absolut minimum og reducerede lagrene for at rejse likviditet. Husholdningerne skar i deres diskretionære forbrug og hævede opsparingskvoten. Økonomien gravede sig ned i et dybt hul, der var designet til, at verden gik under. Således var den nominelle vækst i de cykliske sektorer tæt på -25 pct. (annualiseret) på recessionens voldsomste punkt – fjerde kvartal 2008. Da verden alligevel ikke gik under, og det finansielle system med regeringens hjælp kunne puste lidt liv i den kvalte økonomi, kunne den lange vej tilbage til normale forhold begynde. De cykliske sektorer har i dag knap nået deres langsigtede gennemsnit, fordi boligbyggeriet stadig ligger under det langsigtede (demografiske) behov. Derfor har de sidste syv et halvt år drejet sig om at normalisere økonomien, ikke om at skabe nye ubalancer.

Trods syv år med fremgang på arbejdsmarkedet er vi derfor kun lige nået til fuld beskæftigelse. I 1990’erne nåede vi det punkt allerede i foråret 1997 – opsvinget fortsatte i tre år. Det samme gjaldt 1980’ernes opsving (det tredjelængste). Helt ekstremt var det under 1960’ernes opsving, idet økonomien opererede over sit fulde potentiale i ikke mindre end seks år – og skabte fundamentet for inflation i 1970’erne.

Min holdning er, der ikke er nogle betydningsfulde sektorer i ubalance i dag – og vigtigere endnu, de få der har været i ubalance (tænk på investeringer i energisektoren indtil 2015) er for små til at rive den samlede økonomi ned. Og selvom nogle virksomheder har udnyttet de lave renter til at udstede gæld, er deres samlede nettoformue historisk høj og gælden langsigtet. Højere renter bør derfor ikke være det store problem. Især ikke når vi tager det stærkt kapitaliserede, likvide og regulerede finansielle system i betragtning. Dette opsving kan derfor vare længe endnu – forudsat at Trump & Co. ikke laver et eller andet helt igennem latterligt.

Hvornår slutter festen så?

Intet varer som bekendt evigt, og det gælder selvfølgelig også dette opsving. Banker, ikke-finansielle virksomheder og husholdninger har levet med arven fra den værste recession i mere end 60 år: forsigtighed. Men på et eller andet tidspunkt kaster de forsigtigheden over bord. Jeg kan endnu ikke se den næste recession forude og derfor heller ikke se afslutningen på opsvinget. Men økonomien vokser sandsynligvis stærkt i disse dage (200.000 job på månedsbasis er mindst dobbelt så meget, som arbejdsstyrken langsigtet vokser) og jeg ser tegn på, at vi nok skal begå tidligere tiders fejl – og overophede økonomien. Den nye republikanske administration har allerede ytret sig om, at den historisk strenge regulering af finanssektoren skal ændres. Trump råber højt om, han vil fordoble væksten og skabe job på et tidspunkt, hvor der begynder, at være mangel på ledige hænder. Med stigende lønvækst, kommer høj forbrugertillid, hvilket i min verden betyder, den amerikanske forbruger nok skal ryste forsigtigheden af sig.

Den grundliggende poine med denne klumme er derfor, at det er de næste par år, der bliver afgørende for, hvor lang tid opsvinget varer herfra – ikke de seneste syv et halvt års opsving. Mit bud er, at opsvinget vil indtage førstepladsen over varighed, når historiebøgerne skal skrives. Går det som det plejer, bliver det med klassiske sencykliske tendenser, dvs. højere inflation, strammere pengepolitik og dermed højere renter herfra. Den amerikanske centralbank har forstået dette budskab og trækker nu stille og roligt den pengepolitiske stimulans tilbage. Spørgsmålet er nu, hvornår de hæver igen – og hvor meget de når at hæve, inden den næste recession. Det ser jeg på i næste klumme, men lad mig starte med en teaser – Fed ender med at hæve markant mere, end markedet pt. indregner!

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Bo Bejstrup Christensen

Varer det amerikanske opsving for evigt?

KLUMME: De næste par år bliver afgørende for, hvor længe det nuværende amerikanske opsving kommer til at vare. Men det bliver et opsving, hvis længde kommer til at indgå i historieskrivningen.

Forsiden lige nu

Tilsynsreaktion kom bag på bank

Finanstilsynet har givet Sparekassen Djursland påbud om at værdiregulere tre ejendomme med 40-60 pct. samt foretage yderligere nedskrivninger på udlån til privatkunder for 5 mio. kr. På trods af nye nedskrivninger øgede banken sin bundlinje i 2016, viser årsregnskab.

ANNONCE
Seneste Bo Bejstrup Christensen
Varer det amerikanske opsving for evigt?
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449