• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Aktier og renter stiger ikke på grund af Trump

KLUMME: USA's kommende præsident får skylden for, at både aktier og renter stiger. Men der er rent faktisk sket forbedringer, som markederne først har anerkendt efter præsidenvalget.

Bo Bejstrup Christensen, global investeringsstrateg.Foto: Danske Capital

De amerikanske aktieindeks sætter nærmest ny rekord hver dag, mens dollaren og renterne stiger kraftigt, hvilket tilsammen skaber problemer for de nye markeder. De færreste havde set det komme i skyggen af Trumps sejr og Renzis nederlag i Italien.

Vi søger alle en forklaring på, hvad der foregår, og læser vi overskrifterne får specielt én mand en stor del af skylden – vi er vidne til et ”Trump Rally”.

Forklaringen er efter sigende simpel. Donald Trump han lover ekspansiv finanspolitik og deregulering af blandt andet banksektoren, mens han vil stille hårdt mod hårdt i samarbejdet med resten af verden. Det er "America first" og implikationen er klar – dette "rally" varer ikke ved. Trumps handlinger er i prisen, og entusiasmen vil aftage. Og der er snart ikke mere at komme efter i for eksempel amerikanske aktier. Den forklaring køber jeg ikke – og det er vigtigt, når vi nu kigger ind i 2017.

It’s the economy, stupid!

OK – Trump spiller selvfølgelig en rolle. Vores verden kan aldrig skæres over én kam. Men efter min mening skal den primære forklaring findes andet sted. Økonomien!

Start med at gå tilbage til årsskiftet – amerikanske og kinesiske nøgletal viste faldende vækst, Brasilien syntes på randen depressionslignende tilstande, olieprisen røg under 30 dollar, alt imens vi forsøgte at danne os et overblik over omfanget og implikationerne af tabene i den amerikanske energisektor.

Nogle gik så langt som at snakke om ny finansiel krise drevet af ustabilitet i de Nye Markeder, europæiske banker og tab på amerikanske High Yield-obligationer. Ikke overraskende faldt renter og aktier (især bankaktier) verden over – og det samme gjorde dollaren. Guldprisen steg som det klassiske tegn på krise og nulrenter i USA for evigt. Vi kom sågar så langt, at markedet på et tidspunkt indregnede, at den amerikanske centralbank ikke ville hæve renten yderligere. Måske i stedet sænke den.

Spol frem til i dag – væksten i USA er steget fra omkring 1 pct. til 3 pct., og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i godt 10 år på grund af stærk jobskabelse. Inflationen er steget, og det bedste mål for lønvækst i USA – Atlanta Fed’s Wage Tracker – er steget fra 3,1 pct. i november 2015 til 3,9 pct. i november 2016. Alt sammen inden Trump & co har rørt en finger. Med andre ord – Fed ville have hævet renten i denne uge uafhængigt af Trump, amerikanske renter ville være steget og have trukket amerikanske finansaktier med sig i processen ligesom dollaren ville være styrket.

Ja, på marginen spiller Trumps finanspolitiske overvejelser sikkert en rolle, men det underlige er ikke udviklingen siden præsidentvalget. Det underlige er, markederne ikke var villige til at anerkende forbedringen før præsidentvalget.

Oveni kommer selvfølgelig de globale begivenheder. ECB har lempet pengepolitikken nok en gang med et lille twist til fordel for korte vs. lange renter, Kina har stimuleret økonomien massivt anført af boligmarkedet, hvilket har trukket såvel kinesisk vækst som udvalgte råvarer op. Dertil kommer OPEC’s beslutning om at reducere produktionen af olie, hvilket skubbede olieprisen yderligere op.

Kort sagt – global vækst er steget, og amerikansk pengepolitik skal strammes (mere). Et klassisk ”risk on” scenarie med et politisk twist. Det er væksten, der batter – ikke Trump!

Hvorhen nu?

Hvorfor bruge en sides penge på, at se på fortiden? Fordi det efter min mening er nøglen til fremtiden.

Hvis du mener, det hele er Trumps skyld, skal du sælge aktier, købe obligationer og dumpe dollaren – det hele er snart overstået. Den finanspolitiske lempelse bliver pæn, men ikke prangende givet spændingerne internt det republikanske parti, handelspolitikken bliver restriktiv for global vækst og Trumps initiale håndtering af globale politiske forhold er, skal vi sige, kontroversiel.

Men, hvis du køber min forklaring ovenfor, ser verden pludselig anderledes ud. Så er vi nødt til at forholde os til, hvor amerikansk vækst skal hen nu, hvor meget Fed rent faktisk hæver renterne, og hvor Kina skal hen herfra.

Mine svar på disse spørgsmål er kort sagt – væksten i USA skal lidt ned, men ikke meget, idet bankerne og boligmarkedet sikrer pæn vækst. Dertil kommer selvfølgelig Trumps tryllerier. Fed hæver tre gange næste år, hvilket næsten er indregnet i markedet, hvilket betyder, at renter og obligationer på kort sigt bør være nogenlunde stabile. Kina er ikke på vej med større negative overraskelser lige nu, så det værste er overstået for de Nye Markeder på den korte bane.

I stedet ligger de store overraskelser og lurer længere inde i 2017. Selvom markedet nu indregner adskillige renteforhøjelser fra Fed i de kommende år – knap tre i 2017 og to i 2018 af 25bps per styk – er det stadig for lidt efter min mening. ECB køber ikke obligationer til evig tid. Og selvom Kina har købt sig lidt tid med pæn vækst, ligger en større afmatning i kortene længere ude. Det er de temaer, jeg forventer, vil præge markederne længere ude i fremtiden – Trump er i den forbindelse sekundær. Og det er de temaer, jeg skriver mere om i kommende indlæg.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Bo Bejstrup Christensen

Varer det amerikanske opsving for evigt?

KLUMME: De næste par år bliver afgørende for, hvor længe det nuværende amerikanske opsving kommer til at vare. Men det bliver et opsving, hvis længde kommer til at indgå i historieskrivningen.

Forsiden lige nu

Simcorp: Slaget skal stå i USA

I jagten på nye kunder satser softwareselskabet Simcorp nu stærkt på det amerikanske marked. Et forkert team har kostet markedsandele, fortæller CEO Klaus Holse til ITWatch.

Aktionærforening langer ud efter ATP

Dansk Aktionærforening retter en skarp kritik mod pensionskæmpen ATP og andre institutionelle investorer, som udeblev fra Nets generalforsamling i går, selvom de har aktieposter i selskabet. Det ville ikke være troværdigt at stille op, siger ATP's pressechef.

ANNONCE
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449