• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Bankernes brug af kunstig intelligens tager fart i 2017

KLUMME: 2017 bliver året, hvor vi vil se en række avancerede teknologier blive kombineret og anvendt på nye måder med vigtige forandringer til følge i den finansielle sektor, skriver Bent Dalager fra KPMG i ny klumme.

Foto: PR

I den finansielle sektor vil der i 2017 blive arbejdet intenst med kunstig intelligens. Bankernes computere lærer selv af nye inputs og fejltagelser, og i den nærmeste fremtid vil forbrugerne opleve, at bankernes systemer bliver mere end blot repeterende robotter.

De seneste år har kunstig intelligens sneget sig ind i mange aspekter af vores tilværelse. Sidste år vandt kunstig intelligens over mennesket i verdens måske mest komplekse brætspil Go, og det er efterhånden lang tid siden, at IBM’s supercomputer Deep Blue blev uofficiel verdensmester i skak.

Den kunstige intelligens findes i mere eller mindre avanceret grad i ethvert hjem, men der, hvor revolutionen for alvor sker, er hos de virksomheder, der netop nu udnytter muligheder fuldt ud for at lære maskiner at gøre vores arbejde bedre.

Den udvikling sker på fuld styrke i den finansielle sektor, og vi vil som forbrugere komme til at se nogle helt nye tiltag fra den side i løbet af 2017.

Automatisering bredes ud i hele organisationen

En afgørende trend i sektoren er, at automatisering går fra at foregå på et isoleret eller eksperimentelt niveau til at blive bredt ud i hele organisation på et operativt plan. De fleste danske pengeinstitutter har i de seneste år gjort sig erfaringer med avanceret automatisering.

Et eksempel er, at de store administrative byrder, som bankerne har ved at leve op til krav om at afværge hvidvask og terrorfinansiering, nu bliver automatiseret. Potentialet for sektoren er enormt, særligt i lyset af, at vi vurderer, at 50 procent af den samlede arbejdstid i den finansielle sektor går med manuel administration, der vil kunne automatiseres.

Udfordringen her er ikke længere teknologisk, da automatiseringssystemerne er tæt på at være hyldevarer.

Barriererne er i højere grad organisatoriske og ikke mindst ledelsesmæssige. Ledelsen skal nemlig kunne håndtere, at viden og drift i fremover leveres af computere, og der skal opbygges tillid til, at de implementerede systemer rent faktisk gør det, de skal.

Desuden skal der opbygges en forståelse for, hvad teknologien giver af nye muligheder og begrænsninger.

Det kræver en anderles indsigt at forstå en anbefaling, der kommer fra en mainframe, end hvis den kommer fra en kollega. Blandt andet derfor er det vigtigt, at opbygge en ledelsesmæssig struktur, der klart viser, hvem, der har ansvaret for indførelsen af ny teknologi, og hvilke beføjelser, der følger med.

Der arbejdes intensivt med kunstig intelligens i Skandinavien

Lige i hælene på den massive automatisering følger brug af kunstig intelligens. Teknologierne er parate og allerede i brug takket være billig og nem adgang til computerkraft og open source værktøjer til maskinlæring.

Særligt i Skandinavien arbejdes der intensivt med brug kunstig intelligens i en række opstartende fintech-virksomheder og blandt etablerede finansielle aktører.

En af de vigtigste udfordringer her er igen organisatorisk. De virksomheder, der er langt fremme, er dem, som har teknisk kompetent ledere, der både forstår teknologien og de forretningsmæssige implikationer af dens brug.

En anden udfordring er det regulatoriske, som er en stor udfordring for mange banker; først når der er fuldstændig overensstemmelse mellem datasæt og gældende regler og lovgivning, kan processerne automatiseres, og man kan begynde at arbejde seriøst med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens møder kunderne

Vi ser i dag de første spæde tiltag i form af kunstig intelligens i banksektoren, hvor IT-systemerne ikke blot agerer ud fra et sæt regler, men vægter og vurderer ny information for at kunne tilpasse sig.

I dag vurderer kunstig intelligens risici ved udlånsporteføljer og i forbindelse med specifikke lånesager. Et andet eksempel er research i store mængder elektronisk post og andre dokumenter, hvor det ikke blot er enkelte ord, der søges efter, men dybereliggende kontekst.

Inden for det næste års tid kommer vi til at se, at kunstig intelligens flytter ud af bankernes serverparker og møder kunderne direkte.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med overblik over privatøkonomien, at kunderne kan føre længere samtaler med en intelligent virtuel assistent om indestående på konti, kommende betalinger og situationen på aktiemarkederne.

Bag stemmen vil der være et lag af kunstig intelligens, som kender bankkunden og derfor vil være i stand til at levere målrettet information og ikke mindst unikt tilpassede forslag og tilbud.

Det kan eksempelvis være individuelle oplæg til pensionsordninger, lån eller forsikringer baseret på data fra en lang række kilder.

Disse kilder begrænser sig ikke til bankens egne datasæt om kreditværdighed og historik, men kan også være fra andre steder, eksempelvis sociale medier, sundhedsappen på ens smartphone, Internet of things og databaser, som brugeren tillader adgang til.

Ny teknologier på tværs af hele organisationen

Vores erfaring er, at de finansielle virksomheder, som er helt fremme i udviklingen, har forstået, at implementeringen af de nye teknologier skal foregå på tværs af hele organisationen. De kendetegnes ved, at de har indført en konsistent strategi og en klar vision på området, der præcist udpeger hvilke processer, der skal arbejdes med, tidslinjer og ansvarsfordelinger mellem interne og eksterne interessenter. Desuden har frontløberne:

  • Etableret en særlig afdeling med hovedansvaret for skalering er projekterne. Denne afdeling sikrer også, at den rette know-how er til stede, og at projekterne gennemføres i hele organisationen i samarbejde med eksterne specialister.
  • Implementeret dedikerede processer for udvikling og bevarelse af den viden, der er nødvendig for at facilitere projekterne. Dette bør gøres med øje for at automatisering også langt ud i fremtiden vil være et fokusområde, hvor teknologien nok ændrer sig, men hvor vigtigheden af at være på forkant stadig vil være høj. Derfor vælges ofte, at man internt har en mindre gruppe af dedikerede initiativtagere, der forstår teknologiernes muligheder til bunds, mens man lader eksterne om den praktiske implementering af de løsninger, som på det givne tidspunkt giver mest værdi.
  • Defineret en operationel strategi, der klart præciserer hvordan automatiseringen udrulles i hele organisationen. Strategien omfatter delegering af roller, herunder ledelsens, definering af ansvarsområder og en eksakt kortlægning af de processer, man vil gennemføre.

I det intense arbejde med kunstig intelligens og robotter vil de fleste finansielle virksomheder relativt hurtigt få succes ud af deres anstrengelser. Udfordringerne varierer fra virksomheden til virksomhed, men følges ovenstående guidelines, vil de typiske faldgruber blive undgået og vejen til nye værdifulde processer samt produkter og services vil være banet.

 

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Bent Dalager

Bankernes brug af kunstig intelligens tager fart i 2017

KLUMME: 2017 bliver året, hvor vi vil se en række avancerede teknologier blive kombineret og anvendt på nye måder med vigtige forandringer til følge i den finansielle sektor, skriver Bent Dalager fra KPMG i ny klumme.

Forsiden lige nu

Pensionskasse sælger domicil til Novo-pengetank

Pengetanken bag et af flagskibene i dansk erhvervsliv gav pensionskasse et tilbud, som man ikke kunne sige nej til, lyder det fra ejendomschef. Prisen ligger 200 mio. kr. højere end den offentlige vurdering.

Revisorer om skattely: Behov nye regler

Et fælles sæt af regler for skatterådgivning er nødvendigt for at komme skatteunddragelse til livs. Det sagde Charlotte Jepsen, adm. direktør for revisorernes brancheforening, FSR, ved dagens åbne høring om skattely på Christiansborg.

ANNONCE
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449