FinansWatch

Blackrock klar med verdens største sol og vindfond

Kapitalforvalteren har fået mere end 10 mia. kr. i sin nye fond, der skal investere i vedvarende energi.

Blackrock Real Assets opretter – hvad selskabet selv beskriver som – verdens største solcelle og vindmøllefond.

Navnet er Global Renewable Power II, og der er lige blevet lukket for at investere i fonden, der oprindeligt havde et mål på 1 mia. dollar. Men der kom lidt mere ind. For der blev sikret 1,65 mia. dollar, hvad der svarer til 10,8 mia. kr., fra 67 institutionelle investorer fra Nordamerika, Europa og Asien.

På nuværende tidspunkt har fonden investeret omkring 20 pct. af pengene i fem vind- og solprojekter fordelt i USA, Norge og Japan. Strategien skulle være at opbygge en diversificeret global portefølje af vind- og solprojekter.

I en pressemeddelelse fortæller David Giordano, der er porteføljeforvalter på fonden og chef for vedvarende energi, at Blackrock har investeret i mere end 100 vind- og solprojekter og forvalter aktiver for mere end 4,2 mia. dollar i vedvarende energiprojekter.

"Tilstrømningen af investeringer i real assets afspejler den store efterspørgsel, institutioner har på aktiver, der genererer indkomst, men med en lav korrelation og en vis grad af beskyttelse mod inflation," udtaler chefen for BlackRock Real Assets, Jim Barry, i meddelelsen.

Denne artikel er skrevet af vores søstersite EnergiWatch.

Forsiden lige nu

Seneste Kapitalforvaltning

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere