En del af
  • Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • AMWatch
  • Log ind
ANNONCE

ECB hæver renten… i 2020!?

KLUMME: Den Europæiske Centralbank har ikke travlt med at hæve renten, mener investeringsstrateg Bo Bejstrup Christensen, der i denne klumme forklarer hvorfor.

Investeringsstrateg Bo Bejstrup Christensen. Foto: PR

Sidste uges store begivenhed på de finansielle markeder var mødet i den Europæiske Centralbank (ECB) og meldingen om den fremtidige pengepolitik. Præsident Draghi skuffede ikke – europæiske aktier tog endnu et nøk op, euroen blev svækket, og de europæiske renter faldt en smule. Hvad skal vi forvente herfra? Min vurdering er, ECB hæver renten i 2020 – nedenfor forklarer jeg hvorfor, og hvad det betyder.

Det nemme først – hvad sagde Draghi?

Draghi var klar i spyttet. Ingen ændring i de rekordlave renter, hvor den vigtigste stadig er -0,4 pct. Obligationsopkøbene fortsætter om end i lavere tempo. Pt. køber ECB nye obligationer for 60 mia. euro om måneden – de omtales som nettoopkøb. Fra og med januar hedder det 30 mia. euro frem til september 2018. Seddelpressen er derfor fortsat i fuld sving, og ECB’s balance vokser videre.

Endvidere geninvesterer ECB de penge, der konstant kommer ind fra udløbne obligationer. Draghi understregede vigtigheden af dette i Q&A – geninvesteringerne vil være ”massive”. Vicepræsident, Vítor Constâncio, noterede, at der fremadrettet i snit er tale om opkøb for 10 mia. euro om måneden. Det skyldes, at ECB’s samlede opkøb under opkøbsprogrammet nu er over 2000 mia. euro. For at sikre, at beholdningen ikke skrumper (hvilket svarer til en stramning af pengepolitikken), fortsætter geninvesteringerne længe efter nettoopkøbene slutter. Også de omfattende likviditetsfaciliteter er på plads frem til minimum 2019.

Slutteligt gjorde Draghi det klart, at likviditetsfaciliteterne forlænges og opkøbet af obligationer øges igen, hvis det kræves. Det er kodesprog for at sige, ECB har en ”easing bias”, altså at de fortsat læner mod at lempe pengepolitikken yderligere.

Sagt mellem linjerne

Alt i alt har ECB foden solidt plantet på speederen i forsøget på at støtte økonomien og få inflationen op mod 2 pct. Draghi nævnte, at diskussionen ved mødet centrerede sig om, hvor godt det går for eurozonen. Ifølge Draghi er der skabt syv millioner job i eurozonen de seneste fire år. Alene i årets første halvår voksede beskæftigelsen med lige under halvanden million job. Det er det stærkeste niveau siden boomperioden lige før finanskrisen og bedre end USA i samme periode.

Draghi nævnte også, at den overordnede økonomiske vækst stadig er stærk og på niveau med første halvår. Med andre ord mener ECB, at væksten i efteråret er fortsat i niveauet omkring 2,5 pct. Det er langt over det langsigtede normale niveau og manifesterer sig i, at arbejdsløsheden falder hurtigt. Det er værd at bide mærke i – økonomien vokser kraftigt, og alligevel lemper ECB stadig pengepolitikken, idet nettoopkøbene fortsætter, og beholdningen af obligationer stadig vokser. ECB arbejder ufortrødent videre.

Målet kan nås – det tager bare lidt tid

ECB’s klare mål er selvfølgelig, at nå 2 pct. forbrugerprisinflation. Men det har vist sig svært for langt de fleste centralbanker i de seneste år. Nogle mener, at det skyldes globale og teknologiske faktorer, det vil sige international handel, outsourcing og for eksempel e-handel. Draghi var dog klar med et svar – ECB kan påvirke de indenlandske faktorer herunder lønvæksten. Og hvis lønvæksten kommer op, følger forbrugerinflationen efter. Men løninflationen er stadig lav – omkring 1,5 pct. om året, og den har ikke rokket sig en flække i de sidste godt fire år. Det omtalte Draghi direkte, og han nævnte, at det ikke var ”opmuntrende”.

Således omtalte Draghi også forbrugerprisinflationen, som ECB forventer er på 1,2 pct. og 1,5 pct. henholdsvis 2018 og 2019, det vil sige selv ikke om to år, vil målet være nået. Slutteligt viser erfaringerne fra USA, at det kan tage lang tid, før lønningerne for alvor reagerer på bedringen i arbejdsmarkedet. Derfor fastholder ECB den lempelige pengepolitik længe endnu – men hvor længe?

Det med småt

Direkte adspurgt, ville Draghi selvfølgelig ikke svare på, om det betød, at første renteforhøjelse er udskudt til 2020. Han blev også spurgt om, hvorvidt erfaringerne fra USA – med 15 måneder mellem nettoopkøbene stoppede og første renteforhøjelse – var en god målestok. Det var det selvfølgelig heller ikke. Eurozonen og USA er forskellige på mange måder, lød svaret. ECB’s budskab har i stedet længe været, at den første renteforhøjelse kommer "well past the horizon of our net asset purchases", det vil sige lang tid efter, at balancen stopper med at vokse, men dog sideløbende med geninvesteringerne af udløbne obligationer (ligesom i USA).

Ved IMF's og Verdensbankens årlige møde i Washington i oktober, understregede Draghi vigtigheden af "rentebudskabet" (eller "forward guidance" på centralbanksprog) ved at banke i bordet under en Q&A session og sige "it was very, very important". Derfor er det vigtigt, at Draghi i afslutningen af sidste uges pressekonference sagde, at nettoopkøbene ikke slutter ”abrupt”. Endvidere understregede han igen og igen, at opkøbsprogrammet er ”open ended”, det vil sige, at der er ikke fastsat en egentlig dato for, hvornår det slutter. Dermed har han mere eller mindre sagt, at opkøbene ikke bare falder fra 30 mia. euro til 0 fra den ene dag til den anden og dermed også, at de fortsætter efter september 2018.

Mit bud er, at de fortsætter til slutningen af første kvartal 2019. Endvidere vælger jeg, at tage Draghis ord for gode varer, hvorfor min forventning er, at ECB de ikke rører renten før i starten af 2020. Og hvad betyder det så?

Eurozonen er stadig et powerhouse

Markedet inddiskonterer pt., at ECB hæver renten i løbet af 2019 – det er for tidligt, og mit scenarie ovenfor bør trække europæiske renter ned. Omvendt vil markederne fokusere på, at vi trods alt kan se enden på negative korte renter, samt højere inflation længere ude, hvilket lægger en bund under lange europæiske renter. Budskabet er derfor nogenlunde stabile renteniveauer ind i 2018. Potentialet ligger i stedet i risikable aktiver.

Mit fokus i år har været på aktiver, der nyder godt af indenlandsk vækst i eurozonen, herunder små virksomheder. Det budskab holder jeg fast i. Stærk vækst, ledig kapacitet, lav (løn)inflation og lempelig pengepolitik er en god cocktail for risikable aktiver. Og selvom euroen ikke er på vej i himlen, har 2017 efter min mening givet os en forsmag på, hvad der venter, når ECB for alvor nærmer sig normaliseringen af pengepolitikken – euroen skal styrkes på den mellemlange bane. Pas derfor på med eksponeringer, der kræver en svag euro – herunder store internationale europæiske virksomheder. Eurozonen er stadig et powerhouse – fokuser på dem, der kan udnytte det. Og nyd det!

Hvad sker der, når seddelpressen stopper?

Euroland – verdens bedste taberklub?

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Finansnyt

Jyske Bank slår tilbage: Apple Pay-kritik rammer skævt

Jyske Bank er helt uforstående over for kritik fra repræsentanter for virksomheder og forbrugere, fordi banken har valgt at understøtte Apple Pay. Det er indløsere som Nets, der skummer fløden, siger bankdirektør. Men den argumentation afviser Nets.

Tilsynet: Andelskasse er i store problemer

Finanstilsynet oplyser, at en mindre dansk andelskasse mangler kapital og har store problemer. Tilsynet giver adskillige påbud og beder andelskassen om at udarbejde en kapitalfremskaffelsesplan. Ifølge tilsynet har flere medlemmer af andelskassens ledelse måtte forlade selskabet på grund af regelbrud.

Tidligere Skat-ansat nægter bestikkelse: Fik 145.000 kr. for en uges arbejde

I sagen om svindel med udbytteskat nægter de to tiltalte sig fortsat skyldige. Under fredagens retsmøde blev fremlagt et brev, der viser en refusionsbetaling på 37,4 mio. kr., men den tidligere Skat-ansatte fortalte, at han blot havde lavet brevet for sjov sammen med sin medtiltalte, en 47-årig dansker. Det skriver Finans.

Forsiden lige nu

Tryg sætter "ekstremt højt" mål for kundetilfredshed

Samtidig med, at Tryg skifter den måde, som forsikringsselskabet bruger til at måle sit omdømme på, sætter man nu et ambitiøst mål for omdømmet. "Vi har talt om at prøve at opnå Tivolis niveau," siger adm. direktør Morten Hübbe.

Tryg vil plukke de højere hængende frugter

Efter at have plukket de lavthængende frugter de sidste seks år er det nu tid for Tryg til at kravle højere op i træet for at finde yderligere besparelser, forklarede direktionen på Trygs kapitalmarkedsdag i dag i London.

ATP-direktør: Danica-køb giver os adgang til godbidderne

Gennem årets største ejendomshandel bliver ATP medejer af Danicas 16 danske shoppingcentre. Over for EjendomsWatch uddyber begge parter perspektiverne, der også betyder, at Danica nu bliver ATP Ejendommes største samarbejdspartner.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Direktør til Herlev - Handelsbanken
Vurderingssagkyndige til erhvervsejendomme beliggende i Øst- og Midtjylland - DLR Kredit
Praktikplads til finansbachelor - Middelfart Sparekasse
Økonomisk medarbejder søges til børssekretariat - Den Jyske Sparekasse
Investeringschef til solid lokalbank i vækst - Møns Bank
Afdelingsleder til Sydbanks centrale regnskabsanalyseafdeling i Aabenraa
Hurtigt tænkende specialist til Collateral Management - Forca
Erhvervsspecialist til Sydbank i Aarhus
Økonom med interesse for forbrugerbeskyttelse - Finanstilsynet
Engagerende, løsningsorienteret forretningsudvikler med økonomisk baggrund - Forca
Senior-/Chefanalytiker med matematisk flair til udvikling af markedsrisikomodeller - Nykredit
Private Banking direktør - Vestjysk Bank
Kreditchef til solid lokalbank i vækst
Business Process Manager, Finance - Lantmännen Unibake
Kunderådgiver - Lokal Erhverv til Sydbank i Aabenraa
Privatrådgiver til Sydbank i Haderslev
PensionDanmark søger to nye specialister til vores aktieteam
Senior Treasury Analyst, Copenhagen or Helsinki
Analyst til SEB Corporate Finance
Finansiel controller til SEAS-NVE
Back-Middle Office Administrator to Accunia’s CLO Team
Leder til Porteføljestyring indenfor big data, DW/BI, analytics, automatisering - SKAT
Skarp IT-specialist med talent for ny teknologi til IT-tilsyn - Finanstilsynet
Privatrådgiver til center Middelfart - Nykredit
Proaktiv økonomimedarbejder til Finance Support - ATP
Selfinvest Family Office søger Senior Investment Manager
Senior IT projektleder med agil baggrund til Kunde, rådgivning og bank - Nykredit
Robotudvikler til procesautomatisering - Vestjysk Bank
Økonomer til finansielt tilsyn med penge- og realkreditinstitutter - Finanstilsynet
Juridisk medarbejder søges til børssekreatariat - Den Jyske Sparekasse
Privatkunde- rådgivere til Amager - BankNordik
Kunderådgiver - lokal erhverv til Sydbank på St. Torv i Aarhus
Risikoanalytiker til Spar Nords risikostyringsfunktion
Privatrådgiver til center Esbjerg - Nykredit
Privatrådgiver - Totalbanken
Vicekontorchef med solid IT-revisionserfaring - Finanstilsynet
Danmarks førende Executive Search, Financial Services team søger nyuddannet researcher - Amrop
Finance Manager - MAN Diesel & Turbo
Afdelingsdirektør, Herning - Vestjysk Bank
Vi søger en dygtig privatrådgiver med overblik til filialen i Jelling - Den Jyske Sparekasse
Seniorudvikler/arkitekt til hyper-performing udviklingsteam - Nykredit
Formuepleje søger en Chief Risk Offcer
Capital markets IT consultant - Visigon
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

lars@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 3330 8383