FinansWatch

Danmarks banker giver op mod 100 mio. kr. til finansiel eliteforskning

I næste uge lanceres "Danish Finance Institute", der skal hjælpe med at skaffe finansielle eliteforskere til de danske universiteter. Finans Danmark støtter projektet med op mod 100 mio. kr. over de næste ti år.

De danske banker vil støtte finansiel forskning på eliteniveau de næste ti år (arkivbillede).

Danmarks banker har besluttet at give en historisk donation til den danske forskningsverden, erfarer FinansWatch.

I denne uge stiftes "Danish Finance Institute", som lobbyorganisationen Finans Danmark vil finansiere med knap 8 mio. kr. årligt de næste ti år. Et beløb, som kan blive justeret i takt med lønudviklingen.

Pengene skal gå til at skaffe ekstra løn til nogle af verdens mest lovende finansielle forskere og til at belønne forskere ansat i Danmark, som får offentliggjort deres forskning i de absolut førende videnskabelige tidsskrifter.

Meget prisværdigt initiativ

"Vi synes, det er et meget prisværdigt initiativ fra bankerne. Det er vigtigt at få de bedste forskere, fordi det også giver den bedste undervisning, hvilket igen giver de bedste kandidater til sektoren og det øvrige erhvervsliv. Samtidig vil det også kunne give en mere kvalificeret offentlig debat om finansielle spørgsmål, når vi får styrket det finansielle forskningsmiljø i Danmark," siger professor Søren Hvidkjær, der er leder af Institut for Finansiering ved Copenhagen Business School og kommende direktør for Danish Finance Institute.

Den finansielle forskning er de senere år blevet markant styrket i Danmark. Blandt andet finansierede Danmarks Grundforskningsfond i 2012 Center for Financial Frictions, eller FRIC, ved institut for finansiering på Copenhagen Business School.

Det gjorde blandt andet, at CBS kunne lokke Lasse Heje Pedersen, der i 2012 fik Bernácer-prisen som den dygtigste økonom i EU under 40, til København fra en professorstilling ved New York University.

"Vi vil gerne kunne tiltrække de dygtigste forskere i finansiering til Danmark og skabe et finansielt forskningsmiljø i verdensklasse. Kan vi det, kan vi udklække endnu bedre kandidater i finansiering, som er en vigtig del af råstoffet i vores sektor. Det er godt for os som kreditinstitutter og vil være med til at understøtte vækst og beskæftigelse i samfundet. Derfor har Finans Danmark valgt at bidrage til Danish Finance Institute," lyder det fra Finans Danmarks bestyrelsesformand, Nykredits koncernchef Michael Rasmussen.

Langt højere forskerløn i udlandet

Trods det styrkede forskningsmiljø i Danmark er det dog ikke nemt at lokke især topforskere i udlandet til Danmark. Det skyldes blandt andet, at især amerikanske universiteter tilbyder markant højere lønninger til især finansforskere.

Det er ikke unormalt, at en lovende yngre eliteforsker på adjunktniveau kan tjene op til 275.000 dollar, eller 1,7 mio. kr., årligt på et amerikansk topuniversitet, fordi universiteterne konkurrerer med finanssektoren om at få de skarpeste hjerner.

"Vi går efter forskere, der vil kunne ansættes i ledende europæiske forskningscentre. Jeg vil gerne understrege, at vi absolut ikke bliver lønførende med dette initiativ. Men vi bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet med andre europæiske lande. De senere år har vi oplevet, at det er blevet sværere at rekruttere forskere på topniveau, blandt andet fordi andre lande som Sverige, Norge, Schweiz og Storbritannien tilbyder mere attraktive vilkår," fortæller Søren Hvidkjær.

Kan tilbyde andet end løn til forskere

De danske forskningsmiljøer kan dog tilbyde andet end en, efter akademisk standard, hæderlig løn. For forskere er et af de store problemer adgang til gode data at analysere på, og her har Danmark noget særligt at byde på i kraft af meget detaljerede offentlige registre og statistikker.

Et af de klassiske eksempler er forskningen i arbejdsmarkedsforhold, hvor den amerikanske økonom Dale Mortensen udførte et banebrydende arbejde, i stort omfang ved at bruge danske statistikker og tilknyttet Aarhus Universitet, hvor han i øvrigt befandt sig, da han i 2010 fik at vide, at han var blevet tildelt Nobelprisen i økonomi.

CBS’ Søren Hvidkjær understreger, at bankerne ikke får indflydelse på de forskere eller den forskning, der vil blive støttet.

"Sektoren er helt på det rene med, at governance skal være helt i orden. De får ingen indflydelse på, hvilke personer og projekter der ydes støtte til, da det alene bliver afgjort på baggrund af den videnskabelige kvalitet," siger Søren Hvidkjær.

Ikke et fysisk institut

Danish Finance Institute bliver ikke et fysisk institut, men får til opgave at støtte den finansielle forskning på blandt andet CBS, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Instituttet ledes af en bestyrelse anført af Peter Rostrup-Nielsen fra Danske Bank, og blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer er Henrik Hjortshøj-Nielsen fra Nykredit, direktør Lars Sandberg fra BRF Kredit, Finans Danmarks cheføkonom, Niels Arne Dam, samt lektor Henrik Ramlau-Hansen fra CBS og professor Peter Norman Sørensen fra Københavns Universitet.

Bestyrelsen får dog ikke indflydelse på, hvem der skal modtage støtte. Den opgave vil blive superviseret af et videnskabeligt udvalg bestående af Tim Bollerslev, der er professor ved Duke University i USA. Tim Bollerslev tog i 1983 til USA, hvor han fik en ph.d. grad med den senere nobelpristager Robert Engle som vejleder. Hovedresultatet fra hans ph.d., der handler om en særlig statistisk metode til at estimere volatilitet i finansielle markeder, er blevet citeret i 22.500 videnskabelige publikationer.

De øvrige videnskabelige eksperter er svenske Ingrid Werner, der er professor ved Ohio State University, og Josef Zechner, der er professor ved universitetet i Wien.

Kontant belønning til topforskning

Ud over at yde løntilskud til lovende finansforskere vil Danish Finance Institute også tildele penge til forskere i Danmark, der får publiceret deres forskning i de absolut førende videnskabelige tidsskrifter som Journal of Finance, Review of Financial Studies, Journal of Financial Economics og Econometrica.

"Vi regner med at bruge omkring to-tredjedele af pengene til nyansættelser. Men det er vigtigt at understrege, at universiteterne får hånden på kogepladsen. Det er dem, der skal finde pengene til nyansættelser, og Danish Finance Institute kan så komme med nogle ekstra penge, der gør vilkårene mere attraktive for de mest eftertragtede forskere," lyder det fra Søren Hvidkjær.

Forsiden lige nu

Nordeas tur gennem sølet gør ondt i hjertet på afgående storkundeboss

I mange år har Jørgen Høholt været manden, som landets største virksomheder ringede til, når de havde et problem, der skulle løses. Men efter knap fire årtier i Nordea siger bankens storkundechef og direktionsmedlem farvel. Set i bakspejlet har en for tung intern agenda kostet på kundetilfredsheden, og det smerter, fortæller han.

Avis: Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere