FinansWatch

Britisk kortforbrug når nye højder med kontaktløse betalinger

Kontaktløse betalinger buldrer frem på den anden side af Nordsøen.

Storbritannien oplevede i juni den største stigning i antallet af betalinger med debit- og kreditkort siden juni 2008. Det er et resultat af kontaktløse betalingers voksende popularitet.

Det skriver The Guardian.

På trods af de britiske forbrugeres umiddelbare skepsis over for kontaktløse betalingskort, da kortene blev introduceret for ti år siden, blev 34 pct. af alle korttransaktioner i juni udført med kontaktløse kort.

For et år siden var andelen på omkring 18 pct, viser data fra UK Finance.

"Kontaktløse betalinger udgjorde en tredjedel af alle transaktioner i juni, og forbrugerne bruger i højere grad deres betalingskort til køb af lavere værdi. Mens der var en forholdsvis beskeden vækst i udgifter, steg antallet af transaktioner hurtigere med omkring 46 mio. daglige kortkøb, forklarer direktør for kortafdelingen i UK Finance, Richard Koch, til The Guardian.

Omkring 57,1 mia. pund blev betalt med betalingskort i juni, mens den gennemsnitlige transaktionsværdi på kortbetalinger faldt 16 pct. til 41,36 pund, hvilket er det laveste niveau siden juli 2000.

Den gennemsnitlige transaktionsværdi er faldet i takt med, at kunderne vænner sig til også at bruge betalingskort til køb af stadigt lavere værdi.

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere