FinansWatch

Sydbank: Nets er potentielt mål for overtagelse i fusionsbølge

Amerikansk opkøb af britisk betalingsspiller øger sandsynligheden for en bølge af fusioner i branchen. Det kan også inkludere Nets, vurderer Sydbank-analytiker.

Konsolideringen på betalingsserviceområdet fortsætter, og amerikanske Vantivs tilbud om at fusionere med britiske Worldpay har igen sparket gang i spekulationerne for den danske kollega Nets.

Det danske betalingsselskab er også et potentielt mål for spillere i branchen, der kan bliver ramt af en konsolideringsbølge, fortæller Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker og dækker Nets hos Sydbank, til Bloomberg News.

"(Worldpay-overtagelsen, red.) øger sandsynligheden for en bølge af fusioner i denne branche - en branche, der er meget vant til fusioner og opkøb, fordi det er så svært at øge markedsandelen organisk," siger han til mediet.

Sydbanks analytiker vurderer, at en potentiel køber sandsynligvis vil skulle betale mellem 20 pct. og 30 pct. mere end Nets' nuværende aktiekurs.

Det var onsdag morgen, at amerikanske Vantiv kom med et nyt tilbud på Worldpay, som bestyrelsen i begge selskaber anbefaler.

Tilbuddet består både af kontanter, men også af udstedelse af nye aktier og mere konkret vil aktionærerne i Worldpay få 55 pence og 0,0672 aktier i det fusionerede selskab for hver en aktie i det britiske betalingsselskab.

Samlet vil prisen blive 12 mia. dollar svarende til 75,7 mia. kroner - og det er et godt stykke over det bud, som Vantiv kom med i juli på 65 mia. kr., skriver Bloomberg News.

Ifølge mediet vil den nye koncern få en samlet markedsværdi på 28,8 mia. dollar eller 181,6 mia. kr., og sammen vil Vantiv og Worldpay blive en af verdens største leverandører af betalingsservice.

Onsdag formiddag stiger Nets-aktien 1,7 pct. til 147 kr.

Nets-rivalen Worldpay er blevet købt af Vantiv

Nordnet: Stor branchehandel øger muligheden for salg

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere