FinansWatch

Eks-Wall Street-boss skal finde Yellens afløser

Jagten på en ny amerikansk centralbankchef efter Janet Yellen er gået ind, skriver Wall Street Journal.

Janet Yellen

En tidligere Wall Street-chef skal stå i spidsen for jagten på centralbankchef Janet Yellens efterfølger, rapporterer Wall Street Journal.

Det drejer sig ifølge interne kilder om Gary Cohn, som har en fortid hos Goldman Sachs, men nu er ledende økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus.

Både Yellens og vicecentralbankchef Stanley Fischers perioder udløber i januar næste år, men præsident Donald Trump har ikke udelukket at forlænge Yellen. Flere kilder peger dog på, at det virker usandsynligt, da Trump udsatte centralbankchefen for skarp kritik i løbet af sin præsidentkampagne sidste år. Siden er deres forhold blevet bedre.

Cohn er selv tidligere blevet nævnt som en mulig efterfølger på posten, men han er siden blevet den primære mægler mellem Trump-regeringen og Federal Reserve.

Tidsfristen for at finde en ny centralbankchef er endnu ikke kendt.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere