FinansWatch

Strategic Investments lander igen plus efter medvind på aktiemarkedet

Medvind på aktiemarkedet med udbytter som krydderi har forbedret resultatet hos Strategic Investments, der tjener sine penge på at eje aktier i primært mindre og mellemstore virksomheder.

Selskabet kom ud af første kvartal med et overskud på 24,1 mio. kr., hvilket er en markant forbedring fra samme periode året før, hvor investeringsselskabet fik et minus på 11,6 mio. kr.

"Trods en dagsorden præget af politiske risici i såvel USA som Europa var volatiliteten i første kvartal 2017 gennemgående lav med en positiv underliggende tone i de fleste betydende markeder," skriver selskabet om udviklingen på aktiemarkedet i første kvartal.

Strategic Investments, der i alt har investeringer for 314,1 mio. kr., fastholder forventningerne til 2017 om et afkast på 15 pct. før skat.

Virksomhedens tre største enkeltinvesteringer er i Small Cap Danmark, der investerer i mindre børsnoterede selskaber i Danmark, det russiske ejendomsselskab Storm Real Estate samt danske Photocat, der udvikler produkter til at reducere luftens indhold af kvælstof.

Forsiden lige nu

Medie: Rasmussen og Smith i magtkamp om Nykredit-løsning

Nykredits topchef, Michael Rasmussen, og Forenet Kredits formand, Nina Smith, har været uenige om, hvilken løsning der var den bedste for realkreditkoncernen, skriver Finans. Ifølge mediets oplysninger har Smith følt, at Rasmussen ikke bakkede helhjertet op om ejerforeningens ønske, hvilket Smith dog selv afviser.

Ringridning og brandmænd hitter hos sønderjysk forsikringsselskab

Sønderjysk Forsikring har en alternativ tilgang til sponsorater. Men det giver god mening, at selskabet hvert år for eksempel støtter en lang række ringriderfester og mange frivillige brandværn med køb af nyt udstyr, siger forsikringsselskabets markedsføringsansvarlig.

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere