FinansWatch

Nordea tror stigende kapitalkrav kan ramme bankudbytter

Udmeldinger om stigende kapitalkrav fra det svenske finanstilsyn får Nordeas analytikere til at frygte lavere bankudbytter.

Det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, har signalleret, at kapitalkravene til de svenske storbanker kan blive skærpet i fremtiden.

I sidste uge fortalte Finansinspektionens generaldirektør, Erik Thedéen på en konference arrangeret af magasinet Affärsvärlden, at tilsynet mener, at der er betydelige mangler i bankernes beregninger af deres kapitalbehov, hvilket har ført til, at tilsynet lægger op til flere mærkbare opstramninger.

"Bankerne behøver blandt andet at blive mere forsigtige, når man beregner risikoen for kredittab. Bedømmelsen skal tage udgangspunkt i, at et år ud af fem er et 'dårligt år', med mærkbare kredittab," sagde Erik Thedéen.

De udmeldinger har gjort bankanalytikerne i Nordea nervøse.

Ifølge netop Affärsvärlden skriver bankanalytikerne til investorerne, at Nordea ser betydelige risici for, at de svenske storbankers udbytter kan blive reduceret i fremtiden, på grund af stigende kapitalkrav.

I samme omgang reducerer Nordea kursmålet på Handelsbanken til 85 kronor fra hidtil 100 kronor, og fastholder en salgsanbefaling. Handelsbanken handler i øjeblikket omkring kurs 106.

SEB fastholdes på en "hold" anbefaling med et uændret kursmål på 90 kronor, mod en børskurs på ca. 82 kronor, mens anbefalingen på Swedbank sænkes til "sælg" fra "hold". Det samme gælder norske DNB, mens Nordeas analytikere fastholder Danske Bank som deres klare favoritaktie blandt de nordiske banker med en fortsat købsanbefaling.

 

Forsiden lige nu

FA går i rette med outsourcing-kritik

KLUMME: En tidligere bankmedarbejder og Finansforbundet langede mandag morgen ud efter landets to største banker for ikke at være deres samfundsansvar bevidst, når de flytter job til lavtlønslande. Den kritik går Finanssektorens Arbejdsgiverforening nu i rette med.

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere