FinansWatch

Amerikansk storbank hyrer tidligere svensk statsminister som rådgiver

Den amerikanske storbank Bank of America Merrill Lynch har hyret Sveriges tidligere statsminister, og bankkritiker, som europæisk rådgiver.

Bank of America Merrill Lynch har hyret Fredrik Reinfeldt som seniorrådgiver i forhold til bankens aktiviteter i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Fredrik Reinfeldt var fra 2006 til 2014 borgerlig svensk statsminister, og har også haft EU-formandskabet i 2009.

"Fredrik Reinfeldt er en af Europas mest respekterede politikere de senere år. Han kommer til at bidrage med unik indsigt til vores kunder og for vores kolleger. Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham, når vi forstætter udviklingen af vores voksende virksomhed i EMEA-regionen," siger chefen for bankens nordiske aktiviteter, Johan Lustig, i en meddelelse.

Som statsminister var Fredrik Reinfeldt dog ret kritisk over for netop bankerne.

"Tilsynene har lyttet for meget til bankerne og andre, der argumenter for at hvis man gør noget så vil vi ikke være i stand til at have en bankforretning," sagde Reinfeldt i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg i juni 2014.

"Jeg var der i nætterne under finanskrisen, og jeg véd, hvad der blev sagt, og hvilke argumenter finansaktørerne kom med. Men erfaringer glemmes hurtigt, og livet fortsætter under lidt bedre forhold, og så forsvinder villigheden til at løse de egentlige problemer. Det er en stor fejltagelse," fortsatte Fredrik Reinfeldt dengang.

Forsiden lige nu

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere