• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Draghi-effekten slår til og vil løfte Wall Street

ECB-rentesænkelse løfter aktiemarkederne.

Foto: Nasdaq

Nye tiltag fra Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag pustet optimismen tilbage på de europæiske aktiemarkeder, og det ser ud til også at ville forplante sig i den amerikanske aktiehandel, når den åbner senere på dagen.

Inden torsdagens amerikanske åbning peger futures for de ledende aktieindeks - S&P 500, Nasdaq og Dow Jones - i retning af stigninger på mellem 0,7 og 1,0 pct. Onsdag endte de tre indeks med stigninger i intervallet 0,2 til 0,6 pct.

Udsigten til en positiv åbning følger, efter at Den Europæiske Centralbank - anført af centralbankchef Mario Draghi - blandt andet har sænket sin toneangivende rente, refi-renten, med 5 basispoint til 0,00 pct. og derudover reducerer indskudsrenten med 10 basispoint til minus 0,40 pct. Dertil forhøjer banken sit opkøbsprogram med 20 mia. euro til 80 mia. euro. fra april.

"Det var i den øvre ende af, hvad folk havde forventet fra Den Europæiske Centralbank. Og det er grunden til, at vi ser denne reaktion med stigende optimisme, lyder det fra Matt Maley," aktiestrateg i Miller Tabak, over for Bloomberg News.

"Flere kvantitative lempelser tilfører likviditet til systemet, og når det sker, bliver folk nødt til at lægge deres kapital et eller andet sted. Og med så lave rentesatser, som vi ser i øjeblikket, bliver folk nødt til at putte pengene i papirer som aktier i stedet for obligationer," fortsætter aktiestrategen.

Torsdag er der også kommet tal for amerikanske ledige. De viste, at 259.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Det var dermed færre nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne i snit ventet 275.000 nye ledige.

Ugen før meldte 277.000 sig ledige for første gang. Det tal er revideret fra 278.000 ved første opgørelse for en uge siden.

Antallet af fortsatte ledige faldt til 2,225 mio. mod estimeret 2,250 mio. og 2,257 mio. ugen tidligere.

Blandt de amerikanske selskaber er der torsdag relativt stille, men internetselskabet Yahoo kan dog fortælle, at det har udvidet sin direktion med to personer, så der nu sidder i alt ni direktører i ledelsen.

De to nye direktører er Catherine J. Friedman, der har en baggrund hos Morgan Stanley, og Eric K. Brandt, som tidligere har arbejdet hos Broadcom Corporation.

/ritzau/FINANS

ECB sænker til laveste rente nogensinde

Draghi: Varsler lave renter i lang tid

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Finansnyt

Rådgiver: Finansansatte skal rubbe neglene

Medarbejderne i finanssektoren skal lære at arbejde hurtigere, men for at det kan lykkes, skal de lære lavpraktiske færdigheder i stedet for at tage på smarte teambuildingkurser, skriver Christian Jessen i en ny klumme på FinansWatch.

Dansk rederi dropper møde med obligationsejere

Det danske tørlastrederi J. Lauritzen opgiver at nå til enighed med en gruppe af genstridige obligationsejere forud for et møde tirsdag. På mødet skulle långiverne stemme om rederiets forslag om en udsættelse af gæld for 500 mio. norske. kr. J. Lauritzen arbejder nu på et nyt forslag.

Forsiden lige nu

Flere søger ind på finansuddannelse

Der er de seneste år sket en betydelig stigning i antallet af ansøgere til professionsbacheloren i finans, hvor unge bliver uddannet til at rådgive i blandt andet banker og forsikringsselskaber.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449