• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Valutareserve: Investorernes Kina-panik aftager

Den kinesiske valutareserve faldt med 30 mia. dollar, svarende til 204 mia. kr., i februar efter fald på 100 mia. dollar om måneden de foregående måneder. Og det ses af økonomer som et tegn på, at investorernes panik for, at den kinesiske økonomi er på vej ind i en dyb krise, er på retur.

"Nye tal for de kinesiske valutareserver viser, at panikken er ved at tage af. Efter et voldsomt dyk i december og januar faldt den kinesiske valutareserve kun med godt 30 mia. dollar i februar. Det indikerer, at investorerne ikke flygter fra Kina i nær samme omfang som tidligere," skriver Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i en kommentar til tallene.

"Den aftagende usikkerhed omkring Kina afspejles på aktiemarkederne kloden rundt. Efter en hård start på året med dybe kursfald har de fleste aktiemarkeder i de seneste uger genvundet en del af det tabte," skriver cheføkonomen.

Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, siger, at det mindre fald i valutareserven i februar bekræfter, at Kina har fået bugt med kapitalflugten og det massive pres på valutaen i starten af året.

"Efter længere tids pres trak Kina en streg i sandet i midten af januar og pressede pengemarkedsrenterne markant op i offshore valutamarkedet. Det gjorde det meget dyrt at spekulere mod valutaen, og det har altså indtil videre været nok til at stoppe salgspresset på valutaen. Siden er den kinesiske valuta styrket noget over for dollaren, og valutareservetallene i dag bekræfter altså også, at udstrømningen af kapital fra Kina er aftaget betydeligt," lyder det fra Danske Banks chefanalytiker.

"Denne udvikling er også med til at dæmpe frygten for en kinesisk devaluering i de globale markeder, og det har bidraget til en lidt mere positiv stemning på det seneste," skriver Allan von Mehren.

Jacob Graven skriver, at den aftagende panik omkring Kina understøtter Sydbanks forventning om, at kinesisk økonomi vil lande relativt blødt, så vækstraterne falder, uden at kinesisk økonomi går helt i stå.

"Dermed synes investorernes frygt for en kraftig kinesisk devaluering af yuanen også overdrevet," lyder det fra Sydbank.

 

 

/ritzau/FINANS

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Finansnyt

Lund og Kubicki: 1797 går i luften i første kvartal næste år

Serieiværksætteren Morten Lund vil disrupte realkreditbranchen og forventer at have sit nye selskab i luften i første kvartal næste år. I første omgang går man efter solide danske boligejere, men modellen egner sig til at rulle ud i udlandet, fortæller Morten Lund og hans partner, den tidligere SEB-direktør Peter Kubicki i dette dobbeltinterview med FinansWatch.

Her er kreditkortet, du ikke må vide noget om

Stort set alle danskere har et Dankort eller Visadankort. Men der findes et kreditkort, som er så eksklusivt at du ikke kan finde information om det, og skal inviteres for at få kortet i tegnebogen. Her er detaljerne om det supereksklusive og hemmelige plastickort.

Forsiden lige nu

Her er de nye långivere i shipping

Alene siden årsskiftet har en række nye finansieringsmuligheder meldt sig på banen for shippingselskaberne som alternativ til de traditionelle shippingbanker. ShippingWatch giver et overblik her.

Syv års dødvande forbi: Banker slipper af med ejendomme for 4 mia. kr.

Siden 2009 har et af landets dengang største ejendomsselskaber, HD Ejendomme på Fyn, været holdt i et jerngreb af op mod 20 banker med et milliardbeløb i klemme. Nu er det lykkedes at finde en ny investor, der vil udvikle virksomheden samtidig med, at ingen taber penge. Tålmodigheden har direkte afværget flere bankkrak, siger manden med ansvaret for at nå en løsning til EjendomsWatch.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449