FinansWatch

Medie: Ny fond er designet til negative renter

Kapitalforvalteren Algebris vil lancere en ny fond designet til et miljø med negative renter. Det skriver Financial Times.

Fonden forsøger at afhjælpe de problemer, som forsikrings- og pensionsselskaber har med negative rentemiljøer og negative afkast på obligationer. Derudover er mange af de eksisterende hedgefonde ikke gearet til negative renter, og de negative afkast på obligationer har skubbet mange investorer i retning af mere risikable aktiver.

"Der er meget få tilgængelige fonde, der kan gå nogen vegne i kredit og samtidig gardere sig mod makroøkonomiske risici," siger Alberto Gallo, tidligere makro- og kreditstrateg hos Royal Bank of Scotland, der har sluttet sig til Algebris, til Financial Times.

Algebris har købt op i værdipapirer, der er blevet hårdt ramt af udsalget i starten af 2016. Algebris fonde, der har tabt godt 5 pct. i år, vil eksempelvis købe op i højrisiko-obligationer med afkast på mere end 12 pct., skriver Financial Times.

Ifølge Citigroup handles to femtedele af alle europæiske statsobligationer nu med negative afkast. Samlet vurderer banken, at obligationer for samlet 2500 mia. euro, mere end 18.500 mia. kr., handles til negative afkast.

 

 

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Seneste Finansnyt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere