• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Mybanker: Nye forbrugslån kan skabe priskrig

Nye aktører på markedet for forbrugslån kan skabte priskrig, vurderer Mybanker.

Foto: Altschul Michael

Danskere på jagt efter forbrugslån har fået en del nye alternativer i det nye år, som presser rammerne for rentesatser og gebyrer nedad.

Senest har Coop Bank lanceret tilbud om et gebyrfrit forbrugslån til priser på enten 5,95 pct. eller 9,95 pct. afhængig af den enkelte kundes privatøkonomi og lånets størrelse.

Og det placerer Coop Banks lånetype i den absolut billigste ende af markedet, hvilket vil gøre det attraktivt for mange kunder, lyder vurderingen fra bankportalen Mybanker, der sammenligner renteniveauer og rådgiver om det samme.

"Det er attraktivt og noget af det billigste på markedet. Det kan man ikke komme udenom. Der er en relativt lav rente og ingen gebyrer, og derfor bliver det konkurrencedygtigt på særligt de større lån," siger John Norden, der er partner hos Mybanker, til Ritzau Finans.

Prisen på 5,95 pct. i rente hos Coop Bank forudsætter et lånebehov på over 100.000 kr. samt en kreditgodkendelse, mens renten ellers vil være 9,95 pct. Netop derfor kan særligt de lidt større lån vise sig stærkt konkurrencedygtige, idet rentesatsen er på niveau med banklån med sikkerhed, vurderer John Norden.

"Hvis man eksempelvis har tre eller fire forskellige lån, kan det give rigtig god mening at lave én stor sammenlægning," siger Mybanker-partneren.

Generelt set er der dog godt gang i markedet for forbrugslån netop nu. Ud over Coop Banks nye tilbud har også det norske lavprisflyselskab Norwegians bankarm, Bank Norwegian, fra nytår lanceret lånetilbud med et rentespænd på 4,88 pct. til 19,21 pct., og også tyske Intercard er kommet på banen.

Og det skaber i sidste ende flere mulighed for forbrugerne og dermed billigere finansiering.

"Man kan godt forestille sig en lille priskrig på det marked, for det her skaber i hvert fald en del mere konkurrence," siger John Norden.

 

/ritzau/FINANS

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Finansnyt

Basel-komité: Årevis til indførsel af skrappere kapitalkrav

Den magtfulde Basel-komité fastholder, at der skal indføres skrappere kapitalkrav til de store banker og realkreditudlånerne. Men siger nu, at det vil tage årevis, før reglerne bliver bindende, og at de i øvrigt formentlig bliver mere lempelige end hidtil frygtet.

Lektor: Skattely er koncentreret om de absolut rigeste

Nyt forskningsprojekt blotlægger, at det er de absolut rigeste danskere, som har gemt formuer af vejen i skattely. De rigeste har unddraget sig omkring 30 pct. af deres samlede skatteregning, sagde lektor Niels Johannesen fra Københavns Universitet, da han mandag formiddag holdt oplæg ved en åben høring om skattely på Christiansborg.

Aktiemarkedet misforstod Simcorp i 2016

Omlægning af en del af forretningsmodellen har udløst lavere resultater fra Simcorp, men i en analyse fra Dansk Aktie Analyse ser fremtiden fornuftig ud for selskabet.

Forsiden lige nu

Pensionskasse sælger domicil til Novo-pengetank

Pengetanken bag et af flagskibene i dansk erhvervsliv gav pensionskasse et tilbud, som man ikke kunne sige nej til, lyder det fra ejendomschef. Prisen ligger 200 mio. kr. højere end den offentlige vurdering.

Revisorer om skattely: Behov nye regler

Et fælles sæt af regler for skatterådgivning er nødvendigt for at komme skatteunddragelse til livs. Det sagde Charlotte Jepsen, adm. direktør for revisorernes brancheforening, FSR, ved dagens åbne høring om skattely på Christiansborg.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449