• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Schweiz’ centralbank venter underskud på 157 mia. kr.

Den schweiziske opgivelse af båndet til euroen og faldende guldpriser målt i schweizerfranc giver Schweiz’ centralbank et underskud for 2015 på omkring 157 mia. kr.

Det kan godt være, at centralbanker har fri ret til at trykke penge. Men det betyder ikke, at de altid får overskud.

Det må den schweiziske nationalbank, SNB, konstatere.

En foreløbig opgørelse fra centralbanken viser, at banken for 2015 vil få et dundrende underskud på 23 mia. schweizerfranc, eller lige knap 157 mia. kr. Til sammenligning tjente banken 38,3 mia. schweizerfranc i 2014, men havde et underskud på 9,1 mia. schweizerfranc i 2013.

Langt hovedparten af underskuddet skyldes tab på SNB’s enorme valutareserve. Valutareserven steg kraftigt i løbet af især 2014 fordi SNB forsvarede et loft for schweizerfrancens værdi over for euro på 1,20 schweizerfranc pr. euro.

Og da markedet mente, at schweizerfranc var mere værd, end SNB dikterede, så blev den schweiziske nationalbank nødt til at foretage massive salg af schweizerfranc og køb af udenlandsk valuta, der efterfølgende blev placeret i kontantindskud og værdipapirer i de globale hovedvalutaer.

Opgivelse af valutabånd blev dyrt

Men 15. januar sidste år opgav SNB at forsvare euro-loftet, hvilket førte til en umiddelbart og markant styrkelse af den schweiziske valuta. Som en direkte konsekvens kom der i øvrigt også et historisk stort opadgående pres på den danske krone.

Men hvor Danmarks Nationalbank altså forsvarede kronens kurs over for euro, så betød SNB’s opgivelse af valutabåndet, at aktiverne i udenlandsk valuta med et slag blev op til godt 20 pct. mindre værd.

I første kvartal af 2015 gav det SNB et tab på ikke mindre end 41,1 mia. schweizerfranc. Men renteindtægter, og kursstigninger på især aktier men også obligationer betød, at det samlede underskud blev reduceret til 30,0 mia. schweizerfranc.

For hele 2015 er valutatabet blevet opgjort til 20 mia. schweizerfranc, mens et fald i guldpriserne gav et tab på 4 mia. schweizerfranc, og positioner i landets egen valuta gav et plus på 1 mia. schweizerfranc.

Men underskuddet for 2015 er dog ikke større, end det kan dækkes ind af den variable del af bankens egenkapital. Derfor vil banken for 2015 udbetale 1 mia. schweizerfranc til den føderale regering og til de schweiziske kantoner, lige som banken vil udbetale et udbytte på 15 schweizerfranc pr. aktie.

Som en af de få centralbanker i verden er SNB børsnoteret. En aktie koster i dag 1.115 schweizerfranc, hvilket er 5,5 pct. mere end for et år siden.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Finansnyt

Basel-komité: Årevis til indførsel af skrappere kapitalkrav

Den magtfulde Basel-komité fastholder, at der skal indføres skrappere kapitalkrav til de store banker og realkreditudlånerne. Men siger nu, at det vil tage årevis, før reglerne bliver bindende, og at de i øvrigt formentlig bliver mere lempelige end hidtil frygtet.

Lektor: Skattely er koncentreret om de absolut rigeste

Nyt forskningsprojekt blotlægger, at det er de absolut rigeste danskere, som har gemt formuer af vejen i skattely. De rigeste har unddraget sig omkring 30 pct. af deres samlede skatteregning, sagde lektor Niels Johannesen fra Københavns Universitet, da han mandag formiddag holdt oplæg ved en åben høring om skattely på Christiansborg.

Aktiemarkedet misforstod Simcorp i 2016

Omlægning af en del af forretningsmodellen har udløst lavere resultater fra Simcorp, men i en analyse fra Dansk Aktie Analyse ser fremtiden fornuftig ud for selskabet.

Forsiden lige nu

Pensionskasse sælger domicil til Novo-pengetank

Pengetanken bag et af flagskibene i dansk erhvervsliv gav pensionskasse et tilbud, som man ikke kunne sige nej til, lyder det fra ejendomschef. Prisen ligger 200 mio. kr. højere end den offentlige vurdering.

Revisorer om skattely: Behov nye regler

Et fælles sæt af regler for skatterådgivning er nødvendigt for at komme skatteunddragelse til livs. Det sagde Charlotte Jepsen, adm. direktør for revisorernes brancheforening, FSR, ved dagens åbne høring om skattely på Christiansborg.

Landbrugsbanker kan juble med store forbehold

En højkonjunktur sender i øjeblikket landbrugsbankernes bundlinjer op. Men man skal ikke blive for optimistisk og gentage fortidens fejl, advarer en bankdirektør og en landbrugsekspert.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449